Når man som partileder er til landsmøde, står man som regel til ansvar overfor de delegerede. Men det gjorde Lars Løkke ikke til Venstres landsmøde.

Tværtimod, så var Venstres medlemmer nærmest castet til ren leder-dyrkelse.  

For dér sad de, de menige Venstre-medlemmer ubekvemt på stole, så de dårligt kunne tage noter og endnu mindre stille kritiske spørgsmål, men i stedet klappe af og hylde deres leder, som stod i midten og lignede en Løkke-version af en blanding af en rockstjerne og en religiøs lederfigur.

Og det var blot rammen om mødet.

Så kom indholdet: Det var gammel vin på nye flasker. Myter om at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det allerede. Strammere kurs overfor udlændinge. Mere politi. Mere sundhed. Men mindre skatter. Det sædvanlige usammenhængende Venstre-vås.

Løkke ville så heller ikke give nogen løfter. Det er klogt, når man tænker på, hvordan han selv har behandlet den nuværende regering.

Men at bruge myter, der for længst er punkteret, i et forsøg på at blive genvalgt. Det er ikke alene usmageligt. Det er uhæderligt – men selvfølgelig tro mod Løkkes generelle stil.

For leder-stilen var lagt, og til sidst kom hele banden i ordets bogstaveligste forstand også på scenen. Nemlig Løkkes venner i blå blok: Søren Pape, Kristian Thuelsen Dahl og Anders Samuelsen – og Løkke selv.

Fire-banden, som man passende kunne kalde dem. En bande, som Danmarksbloggen frygter mere end samtlige rocker- og indvandrerbander tilsammen.

For Fire-banden er en bande, der kan – og vil – smadre hele det danske samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk