Jeg skal åbenbart til Paris i 31 dage … Ser man det!!!

Alternativt kunne vi også tage os en snak om brystkræft, helt åbent og uden at det skal ‘gemmes’ bag mystiske beskeder på Facebook – og åbenbart kun være for kvinder …

Jeg har haft brystkræft, ikke bare 1, men 2 gange. Det har fandeme ikke været sjovt. Det har været hårdt. Det har været ødelæggende, både fysisk, psykisk, socialt og økonomisk. Og ikke kun for mig – men også for mine øgler, for min nuværende X-mand og mine forældre.

Lige pludselig står man der, hvor der er vendt op og ned på hele ens liv, lige pludselig og det er ikke nogens skyld. Det er bare ens krop, der har forrådt en – og hvad gør man så lige ved det?

Man følger med og kæmper for livet, med alt hvad man har i sig!!!!!

Og selv når dét er overstået, så er det jo ikke overstået af den grund. Nej, der er stadig et liv, hvor hver dag, man er ekstra træt, eller hver hoste og symptom, der varer mere end et par dage, bliver overanalyseret og fylder én med frygt. Er kræften vendt tilbage?

Det fylder mig med harme, når man starter en kampagne for at skabe opmærksomhed på brystkræft, at man skal gemme det bag kryptiske beskeder om gerne at ville på ferie i lang tid.

Den metode fremmer ikke andet end frustrationer hos mig. Hvorfor ikke diskutere og tale åbent om brystkræft og dens følger i stedet for at feje det ind under gulvtæppet og gemmes?!

Det hverken smitter eller er ubehageligt for os at tale om. Og hvorfor må mændene ikke være med? Det er mændene, der er de pårørende, når deres koner eller kærester får brystkræft. Det er dem, der mister, hvis vi dør …

Gør mig en tjeneste. I stedet for at dele de falske rejseønsker, så lad os da tage en debat om brystkræft og for den sags skyld KRÆFT og få aflivet det tabu, der ligger gemt …

For kvinderne, for mændene og for børnene, der for altid har fået ændret deres liv …

Skrevet af Bethina Linn Larsen