Danmarksbloggen følger som bekendt formand for Socialdemokraterne i Vordingborg Lise Lotte Møller op til kommunalvalget, hvor hun skal bruge omkring 250 personlige stemmer for at være nogenlunde sikker på at få en plads i Vordingborg kommunes kommunalbestyrelse.
Valgkampen foregår også på de sociale medier. Danmarksbloggen har derfor set på, hvor meget og hvad Lise Lotte Møller slår op på Facebook. For hun er i reglen på flere gange om dagen med statusser om både holdninger og aktiviteter.
Her er nogle udpluk fra de seneste dage – og så en dugfrisk fra idag:
13. november: “A8 – klar til dagen :).'” (A8 er Lise Lotte Møllers placering på stemmesedlen, red.)
12. november:”Dette er IKKE et billede af min stemmeseddel – det må man nemlig ikke!
Dette billede er taget fra altinget.dk og så er der sat et kryds via computeren det sted, hvor jeg håber på, at du sætter dit kryds d. 19. november. Jeg har brug for din stemme.”
11. november: “I øvrigt mener jeg; Det skal være muligt for de unge at komme hjem med natbus fra Vordingborg – fredag og lørdag nat.
Det skal være nemt at komme fra Østmøn og andre ydreområder i kommunen til ungdomsuddannelses-stederne uden at man skal vente i lang tid, når man skifter bus.”
11. november: “Demokratiet og valg er en fest så endnu en festdag har taget sin begyndelse – måske er det derfor jeg begynder at blive lidt træt. Det er længe siden, at jeg har festet så mange dage i træk.
Men glæder mig til denne uge – en lang festuge – vi ses derude!”
10. november: “I øvrigt mener jeg; Vordingborg kommune er en af de smukkeste kommuner med mange attraktioner. Det skal vi blive bedre til at tjene penge på.”
10. november: “Roser uddeles – i regnvejr – håber folk er hjemme :-).”
9. november: “Hyggeligt og positive mennsker. Men hvis jeg bliver valgt – så laver jeg valgtidspunket om, så det ligger i august – tjuhej det var koldt i dag!”
9. november: “I øvrigt mener jeg: Det drejer sig om ansvar og fællesskab for hinanden, og ikke om at enhver bare skal klare sig selv.”
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk