Reportage: Fakler i Silkeborg

Weekendens angreb på danske jøder har forfærdet os alle. I Silkeborg tog Poul Geil og et par andre initiativ til med et fakkeloptog at markere, hvad vi står for her til lands. Danmarksbloggen er stolt over at få lov til at bringe nedenstående tekst fra Poul Geil: 

Med årsdagen for Krystalnattens udåd fulgte der i år en række begivenheder, hvor det nazistiske uvæsen viste sig. I Silkeborg vågnede Ella og Henrik op til synet af en nazistisk jødestjerne på deres postkasse, og de blev både ængstelige og dybt bedrøvede. Det samme blev tusinder af andre mennesker, og mere end 300 dukkede op til den protest med fakler, som nogle af os fra vejen hurtigt havde arrangeret. Der var et mindre trafikalt kaos på vejene i området, og det følelsesmæssige kaos besvarede vi med fakler og sange og taler og med varme blikke og håndtryk.

Der var en bedrøvet, men også trodsigt håbefuld stemning, og alle var mødt op for at vise deres støtte til det dansk-israelske par. Da den sidste sang var sunget, var det Ella og Henrik, som helt spontant tog ordet. De var dybt rørte over det store fremmøde, og de konstaterede, at det her er det Danmark, som de kender og elsker.

Der er situationer, hvor det er bedst at tie, så vi ikke er med til at skabe mere opmærksomhed omkring noget, som ikke fortjener at blive hørt eller set, men der er også situationer, hvor vi må sige fra, så det er tydeligt, at vi ikke tier og samtykker. Mere end 300 mennesker var denne aften enige om at sige fra, og mange flere havde på forhånd sagt eller skrevet, at ville have været med, hvis de havde kunnet.

Vi må sige fra, og vi må også spørge os selv og hinanden om, hvordan noget så afstumpet overhovedet kan ske. Skyldes det en total mangel på historisk bevidsthed, eller skyldes det en sympati med de rædsler, som udspillede sig op til og under Anden Verdenskrig? Begge dele kan være en del af baggrunden, men måske skyldes det mest af alt noget tredje, for måske skyldes det mest af alt, at nogle mennesker er så små, at de sparker nedad i et forkvaklet forsøg på at fastholde noget af deres eget selvværd.

De sparker nedad, selvom dem, de sparker ud efter, er akkurat lige så meget værd som dem selv, for vi er alle uden undtagelse lige meget værd, selvom det langt fra er alt, som mennesker gør, der er lige godt. Vi er alle lige meget værd, og vi er nødt til at fastholde, at det også gælder mennesker, som bringer nazistiske symboler i spil igen. Vi er alle lige meget værd, men det betyder bestemt ikke, at alt er lige godt, og det, som er sket nu her, med et symbol fra nazismens jødeforfølgelse, er forfærdeligt, og vi må væmmes ved det i stedet for at vænnes til det.

Derfor må vi sige fra, når vi møder de hadefulde ytringer, og det må vi også, når udtrykkene ikke er så voldsomme som dem, der viser sig som påklistrede jødestjerner og skændinger af jødiske gravsten. Vi må endda gøre det i vores eget netværk, og det er måske det, som er det sværeste. Men lad os gøre det alligevel. Uden selv at tale hadets sprog.

Skrevet af arrangør Poul Geil, Silkeborg

Asger Jorn 100 år og 1 dag

Nordens betydeligste maler siden Edvard Munch ville idag være fyldt 100 år og 1 dag. Det drejer sig – selvfølgelig – om Asger Jorn.

Nu er 100 år og 1 dag normalt ikke en dag, som man fejrer, men når det drejer sig om den abstrakte maler og politisk bevidste Asger Jorn giver det vel egentlig god mening.

Asger Jorn var nemlig både som kunstner og meningsdanner en mand, der ikke automatisk accepterede de præmisser, som andre havde lavet. Han vurderede rammerne – for derefter at skildre dem i farver og former – og dermed på hans eminente måde også skubbe til fastlåste præmisser og antagelser.

Asger Jorn eksperimenterede hele livet. For som han sagde: “Når man ikke søger mere, er man død som kunstner.”

Asger Jorn var nemlig på mange måder en mand, der både ville – og kunne – skabe noget nyt i kunsten og dermed også i samfundet. En ener i ordets bedste betydning.

Nutiden kan lære meget af ham.

At gennemgå alle Jorns meritter vil kræve en blog for sig selv, så derfor vil Danmarksbloggen nøjes med at fremhæve, at Jorn var med til at skabe Helhesten i Danmark samt den internationale kunstnersammenslutning COBRA, som han også blev en af hovedmændene for, at han både malede, skrev bøger, lavede keramik, skulpturer og mange andre kreative sager, og at han var bror til Jørgen Nash.

Læs mere om Asger Jorn her: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Danmark_1910-55/Asger_Jorn

Og her:
http://www.museumjorn.dk/da/asger_jorn.asp

Alternativt kan man også tage på Statens Museum for Kunst i København, hvor der lige er åbnet en stor Jorn-udstilling:

http://www.smk.dk/besoeg-museet/udstillinger/asger-jorn/

Eller til Museum Jorn i Silkeborg, der udover at besidde verdens største samling af Jorn-malerier og andet fra Jorns hånd, også er indehaver af hovedværket “Stalingrad”, der ligesom så mange andre af Jorns malerier ændrer sig i løbet af dagen og året i takt med at belysningen ændrer sig. Og som så mange andre Jorn-billeder selvfølgelig også rummer flere lag og flere motiver end beskueren kan se ved både første og tiende blik på maleriet.

http://www.museumjorn.dk/da/praktisk_info.asp

Og selvfølgelig har Jorn også sit eget rum på det verdensberømte museum for moderne kunst i Humlebæk Louisiana:

http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Samlingen/Jorn-rummet/ASGER+JORN+RUMMET

Men også mange andre steder fejres Jorns 100 år. Se mere her:

http://jorn100.dk/

Og det er med god grund. For Asger Jorns værker er af den sjældne slags, som man aldrig bliver færdig med – og som hele tiden viser nye sider, nye facetter – præcis som livet og samfundet gør det.

Så et stort tillykke fra Danmarksbloggen til Asger Jorn på hans 100 år og 1 dags-fødselsdag.

Danmarksbloggen vil derfor også opfordre alle til at gå ind og se noget Jorn – og måske endda selv forsøge sig med lærred, pensel og farver …

For kunst er altid bedst, når den skabes eller opleves IRL … altså i virkelighedens verden, der er ligeså farverig og uforudsigelig som et af Asger Jorns stadig så sprælske og levende malerier.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske pølser hitter altid i Sverige

Danske pølser hitter som bekendt altid i Sverige … nu også blot i skriftlig form og helt uden smag.

I en tid, hvor vi debatterer skolereform og lægekonflikten truer, har følgende nyhed nået et af slagsskibene i Sveriges kulørte presse, nemlig Expressen:

http://www.expressen.se/kvp/ska-sla-rekord–sa-manga-korvar-kravs/

Historien handler kort og godt om, at Benny Steffensen fra Fårvang i Midtjylland har tænkt sig at spise 30 hotdogs næste lørdag d. 15. juni, hvor der er DM i hotdogsspisning ved Steffs Place i Silkeborg.

Lykkes det midtjyden at fortære de 30 hotdogs, vil han slå sin rekord fra sidste år. Den lød på 24 hotdogs, som gled ned i løbet af dén halve time, som deltagerne har til deres rådighed.

Men sidste år fik Benny Steffensen næseblod, så han kun kunne spise i 25 ud af de 30 minutter. Hans chancer for i år at nå de magiske 30 hotdogs på den halve times pølsespisning vurderes derfor som værende gode.

Størst konkurrence forventes Benny Steffensen at få fra Ruben Mikkelsen fra Storvorde i Nordjylland. Begge spiste 17 hotdogs i kvalifikationen.

Vinderen får i øvrigt en rejse til USA, mens overskuddet går til kræftramte børn.

Det forventes, at der kommer mange tilskuere for at se Benny, Ruben og de andre kæmpe om pølserne, inden de måske selv skal smage en lille pølse eller to.

For pølsevognen er et stykke dansk kulturhistorie, der binder det danske samfund sammen. Det har Danmarksbloggen også allerede skrevet om – se indlægget her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=378

Danmarksbloggen lover derfor at komme med en opdate på DM i hotdogsspisning – både hvem der vandt og især hvor mange varme hunde med det hele, der røg indenbords.

Mon ikke også vore svenske venner ivrigt følger med? De skal i hvertfald være så hjerteligt velkomne.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk