Advent og julepynt: Engel

Den kommende jul bliver en af de mærkeligste nogensinde. Måske dén mærkeligste. Den første – og forhåbentlig også den sidste – Corona-jul. En jul hvor vi fokuserer endnu mere end normalt ved juletid på det hjemlige og på håbet.

Undertegnede har derfor bestemt sig til at blive personlig og i de fire adventssøndage vise fire stykker julepynt, som har hver sin historie og betydning for mig.

Vi slutter med den julepynt, som i min verden er tættest på juleevangeliets budskab: Englen.

For ingen jul uden englene. De engle, som det siges, man kan se og høre synge under himlen julenat. Det er en oplevelse, som jeg endnu har til gode, også selvom jeg har gået alene gennem byen en julenat efter en julegudstjeneste. En julenat, hvor stjernerne lyste, men hvor englene glimrede ved deres fravær.

Så indtil jeg møder englene in person, vil jeg klare mig med at nyde synet af englen på juletræet – og tænke på den første julenat. Dengang et barn blev født i en stald ved Betlehem, og intet mere blev det samme. Heldigvis og gudskelov.

For det barn var, ja er Guds søn, og med det barn fødtes glæden og håbet til Jorden. Og derfor synger englene hver julenat, også selvom vi ikke kan høre det – men må nøjes med at hænge figurer af dem på juletræet, som den engel jeg købte i Tivoli en iskold decemberdag for omkring 12 år siden.

Jeg forestiller mig nemlig, at sådan ser engle ud – i hvert fald nogle af dem. For Biblens engle er ikke kun nuttede, søde eller smukke. Engle kan også være skræmmende og farlige. Der er med andre ord bid i englene. Dét kan jeg godt lide.

Kristendommen er heller ikke en putte-nuttet tro, men en kompromisløs insisteren på næstekærlighed og tilgivelse – og det startede med Jesusbarnets fødsel den første julenat, mens englene sang.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Advent og julepynt: De flettede og syede filthjerter

Den kommende jul bliver en af de mærkeligste nogensinde. Måske dén mærkeligste. Den første – og forhåbentlig også den sidste – Corona-jul. En jul hvor vi fokuserer endnu mere end normalt ved juletid på det hjemlige og på håbet.

Undertegnede har derfor bestemt sig til at blive personlig og i de fire adventssøndage vise fire stykker julepynt, som har hver sin historie og betydning for mig.

Vi fortsætter med den julepynt, som jeg for cirka 10 år siden lavede en hel masse af: De flettede og syede filthjerter.

Det var dengang, at det endnu var billigt at sende et brev med posten. Og da jeg samtidig dén december havde både tid og lyst til at sidde og være kreativ, lavede jeg 15-20 af disse filthjerter og sendte til familie og venner i stedet for det traditionelle julekort, som jeg til gengæld stort set aldrig har sendt, hverken før eller siden.

Jeg lavede så også nogle filthjerter til os selv, som stadig hænger på juletræet de år, hvor det giver mening. I dag er det nemlig datteren, der pynter juletræ, og hun er særdeles kunstnerisk. Så det er ikke hvert år, at filthjerterne passer ind i stilen.

Men de år lægger filthjerterne så i stedet ovenpå julebøgerne, som findes frem – og læses – hvert år, og som har deres faste plads i vindueskarmen: Charles Dickens ”Et juleeventyr”, Selma Lagerlöfs fortælling om juleroserne, H. C. Andersens juleeventyr og Astrid Lindgrens julehistorier om både Emil, Grynet, Pippi og flere endnu.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Advent og julepynt: Minnie Mouse i jule-outfit

Den kommende jul bliver en af de mærkeligste nogensinde. Måske dén mærkeligste. Den første – og forhåbentlig også den sidste – Corona-jul. En jul hvor vi fokuserer endnu mere end normalt ved juletid på det hjemlige og på håbet.

Undertegnede har derfor bestemt sig til at blive personlig og i de fire adventssøndage vise fire stykker julepynt, som har hver sin historie og betydning for mig.

Vi fortsætter med en julepynt, som har været på juletræet hos undertegnede i snart 15 år: Minnie Mouse i jule-outfit.

I virkeligheden er det min datters julepynt, så den fine Minnie Mouse hænger kun på juletræet, så længe datteren bor hjemme.

For det er nemlig min datter, som fik jule-Minnie-figuren en hedevarm sommerdag i Disneyland i Californien for snart 15 år siden. Ikke af os eller fordi hun selv havde ønsket figuren. Men fordi en vildtfremmed amerikansk dame, der ligesom os var kunde i souvenir-shoppen, synes, at den lille, danske pige i den lyseblå Alice-i-Eventyrland-kjole og de røde sandaler var så sød og så fin, at hun skulle have Minnie Mouse.

Vi blev alle sammen vældig overraskede – og vældig glade, og sagde selvfølgelig stort tak. Datteren, som var fem år gammel, på dansk. Men datterens smil var så bredt og hendes øjne så strålende, at den amerikanske dame sagtens kunne forstå det.

Og siden har Minnie Mouse hængt på juletræet og mindet os om glæden ved at give – og at man aldrig ved, hvornår man får en stor gave.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Advent og julepynt: Julemand med mundbind

Den kommende jul bliver en af de mærkeligste nogensinde. Måske dén mærkeligste. Den første – og forhåbentlig også den sidste – Corona-jul. En jul hvor vi fokuserer endnu mere end normalt ved juletid på det hjemlige og på håbet.

Undertegnede har derfor bestemt sig til at blive personlig og i de fire adventssøndage vise fire stykker julepynt, som har hver sin historie og betydning for mig.

Vi starter med dén julepynt, som ikke har været på juletræet endnu: Julemanden med mundbind.

Hvis noget skal udråbes til 2020´s julepynt, må det være denne julemand med mundbind, som idérige folk allerede skabte i sommers, og som undertegnede købte i september.

Denne Corona-korrekte julemand skal selvfølgelig på juletræet i år, men også alle kommende år til minde om denne jul og denne pandemi, som vil gå over i verdenshistorien.

Så dér skal han hænge som et udtryk for en tid, hvor vi levede adskilt og i konstant bevidsthed om antal døde, antal smittede, smittetryk, værnemidler, restriktioner, social distance, håndsprit og alle mulige andre ting, som forhindrede et normalt liv, også ved juletid.

For julen 2020 bliver uden julefrokoster, uden julemarkeder, uden alt det, som vi forbinder med jul.

Til gengæld bliver julen 2020 med mundbind og sociale bobler – og med Julemanden, bare i korrekt 2020-påklædning. En jul, der kan blive god, selvom den bliver anderledes. For julens budskab om, at glæden og håbet fødes på jord, gælder også, ja måske især i en Corona-tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk