Det er i år 400 år siden, at kollegiet Regensen blev bygget. Dét bliver fejret med manér, nemlig med en opførelse af Hostrups vaudeville ”Genboerne”, som netop foregår på Regensen – og som Hostrup skrev i 1844, mens han boede i den røde gård med det store træ og selveste Rundetårn som nabo.

Dér i den gamle gård sad vi også til premieren i går aftes – lige midt i alle traditionerne og hele historien om dette fantastiske sted. Og dét kunne mærkes. Stemningen var elektrisk fra start til slut i det mere end to timer lange syngespil. For nok var publikums gennemsnitsalder noget højere end de studerende, men begejstringen hos alle var ungdommelig og sprudlende. For som de kunne, dem på scenen.

Historien er enkel: To studenter lever det glade studenterliv med lige dele bøger og punch (mest punch). De bor også sammen på et lille værelse, som man gjorde dengang på Regensen. Overfor dem – altså som genboere – er en kobbersmedefamilie, som har en yndig datter ved navn Rikke. Hende kan begge studenter lide, men den ene (Basalt) har den fordel, at han har været Rikkes religionslærer.

Den anden student Klint derimod er både kvik og med gå-på-mod, så han får snart sat gang i løjerne via en snak med Rikkes to andre bejlere (en fusentast-løjtnant og en kobbersmedesvend) og et par røde galocher, som han får tiltusket sig låneretten til en enkelt aften – og som gør ham usynlig.

Det bliver en aften, som selvfølgelig fører til en masse ballade – men også til at trådene kan redes ud næste dag på selve Regensen, så Basalt og Rikke kan få hinanden til alles glæde – også Klint, som nu har fået øje på Rikkes initiativrige kusine Amalie.

Det kan lyde af meget lidt handling til mere end to timer. Men når historien serveres – som det gøres på Regensen – med masser af god og levende musik, eminente skuespilspræstationer af samtlige på scenen og sågar et velsyngende kor, så rives man med, og lader sig underholde på de høje nagler, mens man suger stemningen i den gamle gård ind.

Ja, som mor til en nuværende universitetsstuderende, der dog ikke bor på Regensen, men i et andet studenter-community, kunne jeg også konkludere, at studenterlivet anno 2023 nærmest 1:1 er som det, Hostrup oplevede og skrev om. Eneste forskel er, at kvinderne også tager del i det nu – og hurra for det.

Som forestillingen skred frem, kom nogle af de nuværende beboere på Regensen i øvrigt hjem, og satte sig stille og roligt med en øl og en smøg bagved tilskuerpladserne. Jeg gad godt vide, hvad de synes om beskrivelsen af fortidens liv i det, som nu er deres hjem – og jeg håber, at de får mulighed for at se forestillingen fra tilskuerrækkerne.

Det er nemlig vældigt pænt af dem således at lukke portene op og give os andre muligheden for at opleve deres helt unikke hjem. For det kan man i de otte august-aftner, hvor ”Genboerne” spiller på rette sted.

Danmarksbloggen følte sig også privilegeret – og kvitterer med fem ud af seks glas punch for en forrygende opførelse af Hostrups kendte vaudeville om studenterliv og ung kærlighed.

Det er Anders Skov Madsen, som spiller hovedrollen som Klint, og det gør han med lige dele talent og ihærdighed. De andre tre unge – Aske Hass Thorsen som Basalt, Anne Blomsgård som Rikke og Sibylle Glosted som Amalie – er også mere end troværdige i deres roller.

Som kobbersmed ses en driftssikker Jesper Asholt, mens madam Smidt spilles med enorm styrke og timing (også når hun rammer tonerne præcis så forkert, som hun skal) af Betty Glosted. Alexander Clement og Peter Oliver Hansen er et forrygende makkerpar som henholdsvis kobbersmedesvend og løjtnant.

Endelig ses Tom Jensen i stykkets måske eneste rigtig dramatiske rolle som skomageren fra Jerusalem. En opgave, som han løser til ug med kryds og slange. Han kan også spille sine danske klassikere med den snert af alvor i komikken og komik i alvoren, som det kræver.

Og så er der Line Aarup-Jensen som tjenestepigen Ane samt Gustav Wenzel Most og Anders Jul Fristrup Andersen som både præsentatorer, smedesvende og flere andre roller.

Endelig er der statisterne, som også synger: Catherine Døssing, Christoffer Broström, David Auken, Line Aarup-Jensen, Lucie Sy Kim og Magnus Bille Fought Kristensen.

Samt musikerne, som smukt binder det hele sammen – blandt andet til skønne Bellman-melodier: På klaver Kristian Jørgensen, på cello Kirstine Elise Pedersen og på fløjte Julius Ditlevsen.

Det er Jacob Beck, der har instrueret, og Bettina Schimmel, som har produceret.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk