Danmarksbloggens Påskefortælling: Påskedag

Danmarksbloggens påskeserie i år er Danmarksbloggens helt eget bud på, hvordan påskens begivenheder ville udfolde sig, hvis de skete i dag – og i Danmark vel at mærke.

Vi fortsætter i dag med Påskedag, hvor Jesus må formodes at være på Vestre Kirkegård. Da han døde i forvaringsanstalten Langfredag, blev hans lig af en venlig læge nemlig ført til Vestre Kirkegårds kapel, hvor det burde være nu.

Nogle af Jesus kvindelige venner beslutter sig til at tage S-toget til Sydhavn Station og gå derhen. Måske kan de endda få lov til at komme ind. De har også blomster med på denne solbeskinnede forårsmorgen. Gule påskeliljer, der lyser i solen.

Da de kommer ud til Vestre Kirkegård, er der en helt speciel glød over stedet. Lidt den samme, som der udstråler fra de duftende påskeliljer, som kvinderne har i hænderne. Påskeblomst, hvad vil du her?, kan man næsten høre tyste vingeslag istemme.

Men det tænker kvinderne ikke meget på. Ikke før de kommer hen til kapellet og ser, at døren er åben, og at kisten er tom. I stedet står dér et væsen, der er så hvidt og lysende, at det må være en engel.

Og det er det også. Det er et himlens sendebud, en engel, der fortæller dem, at Jesus ikke er her, men at han er opstået fra de døde, og nu er gået videre ud i verden, som han lovede, at han ville – og at de nok skal møde ham igen.

Kvinderne tror med det samme på englen og skynder sig tilbage til disciplene, der stadig er på hotellet, og som sørger over Jesus død. De tror dog ikke helt på, hvad kvinderne fortæller – især ikke Thomas.

Men pludselig står Jesus iblandt dem og siger, at den er god nok. At han er opstanden fra de døde, og at enhver, der tror på ham, skal have evigt liv – og at fra nu skal budskabet om kærligheden ud i verden til alle mennesker.

For verden er stor og skøn – og kærligheden og terroren er hinandens modsætninger. Og Jesus´ genopstandelse er det allerbedste eksempel på, at et godt samfund er et samfund, hvor vi deler og tager os af hinanden. At næstekærligheden derfor også må være altings begyndelse, slutning og alt det indimellem.

Glædelig påske.

Og hermed slutter Danmarksbloggens Påskefortælling. Håber I kunne lide den.

Læs tidligere dele af Danmarksbloggens Påskefortælling her:

Palmesøndag: http://danmarksbloggen.dk/?p=6562
Skærtorsdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=6564
Langfredag: http://danmarksbloggen.dk/?p=6568

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Påskefortælling: Langfredag

Danmarksbloggens påskeserie i år er Danmarksbloggens helt eget bud på, hvordan påskens begivenheder ville udfolde sig, hvis de skete i dag – og i Danmark vel at mærke.

Vi fortsætter i dag med Langfredag, hvor Jesus sidder på Politigården og afventer sin skæbne. Han er træt og beskidt og må finde sig i, at nogle praktikant-betjente med jysk accent håner ham for at være en skide hjemløs, som bare skulle tage sig sammen og få et job og opføre sig ordentligt i stedet for at være sådan en halal-hippe. Ved Jesus ikke, at 60´erne og blomsterbørnene for længst er forbi, spørger de, inden de knækker sammen af latter.

Og det bliver ikke lettere, da Jesus senere i en politibil køres igennem byen for at blive fremstillet i dommervagten. Overalt er der mennesker, der giver ham fingeren og råber fuck you, dit svin.

I nattens løb har den danske befolkning på de sociale medier og via nyhederne nemlig hørt om arrestationen af Jesus, og hvor de før elskede ham, er alle nu sikre på, at han er den største fjende af alt, hvad der er dansk.

For Jesus er blevet fremstillet som en landsforræder, der vil omstyrte samfundet – og ingen har tænkt selv eller har stillet kritiske spørgsmål. Tværtimod.

Og de værste er pressen, der omringer Jesus, da han stiger ud af politibilen og stikker deres mikrofoner hen til ham, mens de råber ind i hans hoved.

Hvorfor gør du det her? Hvorfor vil du ødelægge det danske samfund?

Inde i retssalen er der lidt mere roligt, men ikke mindre fjendtligt. Sagen er klar, synes dommen – og dommeren – at være. Her behøves ingen undersøgelse eller forsvar. Jesus findes skyldig i terror og idømmes hurtigere end man kan nå at sige Grundlov og menneskerettigheder forvaring på ubestemt tid.

Turen til forvaringsanstalten i ambulancen er forfærdelig. Jesus spændes fast på et plasticbræt, da han vurderes at være til fare for alle andre omkring sig og dopes derfor også med så meget medicin, at han til sidst hverken ved ud eller ind, men sveder bloddråber af det. Udenfor kan han høre, hvordan der råbes og skriges og bankes på ambulancen, hver gang den holder stille.

Ligger svinet derinde? Han skal bare dø, skal han, lyder det højt og skingert.

Ankommet til forvaringsanstalten bliver Jesus øjeblikkelig lagt i spændetrøje og får yderligere nogle indsprøjtninger. De to plejere, der tilser ham, taber ham med vilje et par gange på vejen. Jesus kan ikke tage fra, og den sidste gang falder Jesus så uheldigt, at han vistnok brækker både en fod og en hånd.

Men hvem gider tage sig af en landsforræder? Han har kun godt af at lide, synes de to plejere. Så der er ingen læge, der tilser Jesus, der derimod bliver lagt ind til to andre såkaldt voldelige, der lægger i spændetrøje – og som er ligeså dopede som ham.

Der lægger de. Jesus vånder sig, og den ene siger: Årh, hold kæft, din nar, hvorfor skulle det være værre for dig, end det er for os. Men den anden siger: Jeg kan godt huske dig og din godhed. Husk også på mig, når du kommer i dit rige.

Jesus, der ser blå og røde tåger for sine øjne, svarer ham: Sandelig siger jeg dig. I dag skal du være med mig i Paradiset.

Og så sker der dét mærkelige, at det overalt i Danmark bliver mørkt. Helt mørkt. Sort nat nærmest. Et kæmpe lyn flænger over himlen.

Og Jesus dør – og imens han gør det, råber han så højt, at de ophidsede demonstranter, som står udenfor forvaringsanstalten, og som vil have ham henrettet, selvom dødsstraf er forbudt i Danmark, hører det. De bliver helt stille – og en af dem siger: Han var ikke en forræder. Han var Guds søn.

Og hermed slutter tredje del af Danmarksbloggens Påskefortælling. Fjerde og sidste del kan læses i overmorgen påskesøndag. Vel mødt.

Læs tidligere dele af Danmarksbloggens Påskefortælling her:

Palmesøndag: http://danmarksbloggen.dk/?p=6562
Skærtorsdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=6564

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Påskefortælling: Skærtorsdag

Danmarksbloggens påskeserie i år er Danmarksbloggens helt eget bud på, hvordan påskens begivenheder ville udfolde sig, hvis de skete i dag – og i Danmark vel at mærke.

Vi fortsætter i dag med Skærtorsdag, hvor Jesus siden Palmesøndag overalt i København er blevet ved med at tale om næstekærligheden. I dag er han ude på Christiania, hvor han sammen med sine 12 bedste venner nyder et måltid mad, mens forårsdagen skumrer og bliver til aften – og de tunge, mørke natteskyer kommer på himlen.

Også i overført betydning. For en af hans venner har i dagens løb sendt en sms til politiet om, at Jesus kan sigtes for terror. Den sms er politiet og magthaverne glade for. For de er ved at være godt trætte af Jesus og hans insisteren på ligeværd og social retfærdighed. Og med denne sms bakkes de op omkring påstanden om at Jesus truer med at omstyrte samfundet med al sin snak om 1) næstekærlighed, og 2) at vi er forpligtede til at dele samfundets goder med hinanden.

Men inden alt det skal ske, fortæller Jesus, at det er vigtigt, at hans venner for fremtiden husker på ham, når de sidder sammen og spiser. At hans navn for evigt skal nævnes sammen med den altomfavnende kærlighed.

Politiet tænker ikke på kærlighed. De indkalder i stedet den øverste ledelse til krisemøde samt regeringen. Denne Jesus er nemlig efterhånden en kendt mand med mange tilhængere, så man skal træde varsomt. Men stoppes skal han. Det er man enige om. Så det besluttes at tage ud til Staden og arrestere Jesus.

Alt det ved Jesus godt vil ske, så han går lidt afsides og beder til Gud. For han ved, at det kommende bliver voldsomt og grimt – men også at det er nødvendigt.

En af de 12 venner, Peter, har forinden sagt, at han ALDRIG vil svigte Jesus. Men Jesus ved bedre – og da politiet kommer, og nogle af de besøgende på Staden peger på Peter og siger: Han var også med, så bander Peter og siger, at det var han i hvert fald ikke. Bagefter går Peter ned på Volden og græder.

Jesus er imens blevet kørt til Politigården, hvor han afventer sin skæbne.

Og hermed slutter anden del af Danmarksbloggens Påskefortælling. Tredje del kan læses i morgen Langfredag. Vel mødt.

Læs tidligere dele af Danmarksbloggens Påskefortælling her:

Palmesøndag: http://danmarksbloggen.dk/?p=6562

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danmarksbloggens Påskefortælling: Palmesøndag

Danmarksbloggens påskeserie i år er Danmarksbloggens helt eget bud på, hvordan påskens begivenheder ville udfolde sig, hvis de skete i dag – og i Danmark vel at mærke.

Vi starter i dag med Palmesøndag, hvor Jesus kommer trækkende med en brugt barnevogn over Langebro med kurs mod Rådhuspladsen, hvor jublende folkemængder møder ham.

I dagene op til Palmesøndag har Jesus sammen med 12 venner været rundt i København, fx bag Hovedbanen, ude ved Nørrebro Station, ved Kofoeds Skole på Amager og mange andre steder, hvor hjemløse, socialt udsatte og andre uden ressourcer holder til. Dér – og ikke på de bonede gulve på Christiansborg og Amalienborg – har man kunnet finde ham og høre hans ord om næstekærligheden og dens nødvendighed.

Ingen vifter dog med palmeblade denne disede forårsdag, hvor han beskidt og lidt lugtende kommer forbi med sin vogn. For palmeblade har vi ikke i Danmark. Men nogle skriver Je suis Jesus på et stykke papir og holder det op i luften.

Endelig ankommer Jesus til Rådhuspladsen, hvor han holder en kort tale, inden nogen trækker ham ind på et hotel og giver ham et bad og sørger for, at han får masser af creme på.

Og hermed slutter første del af Danmarksbloggens Påskefortælling. Anden del kan læses Skærtorsdag. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk