Når en bus tilkalder politiet

Bus 2A mod Amager var fuld af utilsløret nysgerrighed i går aftes ved 22-tiden.

På stoppestedet ved Thorvaldsens Museum midt i København stiger to kontrollører nemlig ombord, og nu står bussen stille lidt længere henne af vejen, nemlig ved Børsen, mens den ene kontrollør diskuterer med en yngre kvinde, der hævder, at hun altså har et gyldigt periodekort, men at hun bare ikke har det med – men at han kan se kvitteringen på hendes bærbare computer. Det er så ikke godt nok for kontrolløren, og diskussionen bølger frem og tilbage mellem dem, mens alle os andre i bussen opmærksomt følger med.

Historien får dog aldrig en rigtig afslutning. For lige pludselig lyder det i højttaleren: Politiet er tilkaldt, denne bus kører ikke videre, forlad venligst bussen gennem den forreste dør.

Folk er forargede og siger det også højt: Skal vi ikke bare se at komme videre? Og er det nødvendigt med så meget ballade bare for en skide billet? Er det ikke nok at give en bøde?!

Og det mener undertegnede da også at have set folk få tidligere, mens bussen kørte videre. MEN det er heller ikke hele historien. Kvinden uden (medbragt) periodekort står nemlig også af. Og bag i bussen sidder en yngre mand af anden etnisk herkomst (for nu at få det hele med af hensyn til alle læsere), og rundt om ham sidder de to kontrollører, mens chaufføren låser bussen grundigt af.

Manden på bagsædet er altså åbenbart eftersøgt eller noget … og nu venter de på politiet.

Politiets ankomst og det videre forløb når de færreste af os imidlertid at opleve. For nu kommer der en anden bus, som de fleste af os kan bruge, og den myldrer vi (trods nysgerrigheden) op i – og så fortsætter aftenen som en helt almindelig aften i august i København.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Eremitageslottet: Skal det gøres rent for 1,4 millioner?

I dag åbner Eremitageslottet for offentligheden for en kort bemærkning. Det lile slot, som Dronningen anvender til frokoster, er just blevet restaureret for et større millionbeløb.

Frem til og med efterårsferien kan alle få adgang til det ellers lukkede slot, hvis man bestiller en billet på slots- og ejendomsstyrelsens hjemmeside:

http://www.slke.dk/slotte/eremitageslottet/omvisning/

Prisen er 200,- per voksen.

Ja, De læste rigtigt. 200 kroner for at komme ind og se et smukt, gammelt slot.
Til sammenligning kostede det 40,- for et par år siden at komme ind og se Kronprinsparrets palæ på Amalienborg, da det var blevet restaureret.

Men de 200,- er skam slet ikke for meget, hævdes det. Jyllandsposten spurgte medio juni slotschef i slots- og ejendomsstyrelsen Louise Rue Moos om, hvorfor prisen var sat så højt.

Citat fra http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5639025/200-kr-for-at-se-eremitageslottet-det-skal-ikke-vaere-en-gylden-forretning/

“Og hun svarede: “For at vi får dækket vores omkostninger, kommer prisen derop. Dels fordi der er mange personaleomkostninger i forbindelse med åbningen, gæsterne skal nemlig hele tiden følges af en person, og så er det sikring af slottet, inden gæsterne kommer, med gulvtæpper og afspærringer, og efterfølgende reparationer af eventuelle skader. Og så er der formidlingsdelen. Man får en lille bog med, der fortæller historien om slottet og restaureringen.”

Citat fra JP slut.

Lønninger, sikring, rengøring og så en lille bog. Ja, dét koster jo altsammen. Men 200 kroner per næse?

Der er plads til ialt 7000 gæster i løbet af perioden, hvor der er seks omvisninger om dagen hele ugen igennem i sommerferien og efterferien. Den resterende tid er der kun åben i weekenden.

Samlet bliver det ialt til 1,4 millioner kroner i entré-indtægter.

Det er derfor nærliggende at hævde, at åbningen af Eremitageslottet i ganske sjælden grad kandiderer til at være Danmarks dyreste rengøring, aflønne Danmarks bedst betalte guider og give de besøgende Danmarks dyreste guidebog.

Spørgmålet, som trænger sig på, er, om de ansvarlige overhovedet ønskede at åbne slottet for offentligheden – og om den høje entre-pris giver en negativ signalværdi for kongehuset.

Spørgsmålet, som man dog ikke får andet svar på, end at man bare kan betale 200 kroner ved kasse 1 og tage de blå beskyttelsesfutter på, hvis turen denne sommer og det kommende efterår går til Eremitageslottet.

Man kommer selvfølgelig også længere end Dronning Juliane Marie, der var gift med Frederik d. 5, og som en gang kørte ud til Eremitageslottet med frokost fra Amalienborg, som hun ville dele med sin mand.

Hun kom dog slet ikke ind på slottet. Kongen gad ikke at se hans kone. Han ville hellere feste med sine venner. Så hun måtte køre hjem igen. Og da vi er i 1700-tallet, var det en længere tur med hest og vogn.

Vi er heldigvis kommet længere end dengang – de fleste af os ihvertfald. For det er fristende at sammenligne dem, der står for Eremitageslottet, med datidens enevældige tilgang til almenheden, pøblen, offentligheden.

Kært barn har mange navne … Eremitageslottet og kongehuset kun ét …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk