Her i Norden har vi en hemmelighed – eller rettere Sverige har. Nemlig den perlerække af dramatiske hverdagsfilm om voksenlivet, som ofte er gået under radaren udenfor Sverige, men som svenskerne har produceret i en lind strøm de senere år.
Film som fx ”Lyckligare kan ingen vara” (2018), ”Jag kommar hem igen till jul” (2019) og ”Min pappa Marianne” (2020).
Alle er det film, som handler om, hvordan hverdagen rummer alle de store dramaer om de drømme, de relationer og den kærlighed, der er alles grundvilkår i livet og døden.
For nej, man behøver hverken nordic noir, dogme-koncepter eller andre finurligheder for at skabe monumentale fortællinger. Gode svenske skuespillere, der begiver sig rundt i tilværelsens almindelige og derfor genkendelige veje og vildveje, er lige til at spejle sig i.
Og nu kan en ny – og måske den indtil videre bedste svenske hverdags-filmperle føjes til rækken.
Nemlig ”Anden Akt”, der har dansk premiere i dag med de to svenske stjerner Lena Olin og Rolf Lassgård i hovedrollerne. Hver for sig er de førsteklasses, og sammen er de dynamit i fortællingen om den feterede skuespiller Harald Skoog, der efter et stroke får hjælp af den ellers pensionerede fysioterapeut Eva til at komme på benene igen – og på scenen igen.
Undervejs sker der selvsagt en masse – også i forhold til Evas andre relationer, hvor Vår-tid-är-nu-stjernen Charlie Gustafsson er overbevisende som Evas søn Felix, der er gevaldigt udfordret af moderens omklamrende kærlighed.
Vi møder også Anneli Martini i en skøn rolle som den højtråbende og livskloge Siv, der aldrig fik børn, men som alligevel har knækket livets kode – og endelig Lars Väringer og Gorél Crona som Evas eks-mand og dennes nye kæreste, der bor lige overfor Eva – og er ganske ulidelige i deres mantra om, at vi er vel voksne mennesker.
Undervejs i filmen tager Harald Skoog Eva med ind på hans arbejdsplads, Sveriges fineste skuespilhus Dramaten i Stockholm. Ja, Harald får endda Eva helt ind på scenen, hvorpå han forsvinder, så hun står dér helt alene i gallakjolen i spotlyset, og skal fortælle noget ærligt om sig selv og sit liv.
Godt nok kun for ham og en tom teatersal, men alligevel et vendepunkt, en sårbar nøglescene, hvor Eva – den grå mus, som altid har tænkt på andre – pludselig tvinges til at forholde sig til selv, og gør det i en grad, så hun kan råbe, at hele hendes liv er noget forbandet kaos, mens Harald – som ellers er et stort ego – står i skyggerne, og applauderer hende, mens han råber, at NU kan han mærke hende.
Det kan vi andre også. Vi kan mærke både hende og ham gennem hele filmen.
For som Olin og Lassgård bruger hele spektret af ord, betoninger og mimik, når de fra allerøverste hylde i Evas og Haralds gestalt viser, hvad livet handler om fra lussinger her og der til hede kys i Evas hjem i Stockholms forstæder over til kolde badeture i sommernatten ude på Djurgården med en romantisk gåtur hjem over Stockholms flotteste bro Djurgårdsbron. Fra tilbudsaviserne i rækkehusenes postkasser til Harald Skoogs store lejlighed på Östermalm, hvor der serveres muslinger og champagne af litbium.
Forskellene i de to verdener er med andre ord skåret ud i pap. Men det er, som det skal være, når fortællingen er så vellykket som i ”Anden Akt”: For den er en stor, sprudlende, morsom og rørende organisme, der er sat i verden for at formidle budskabet om det gode i – uanset alder – at se på sit liv og gøre opgør med fredags-tacoens snærende bånd og i stedet følge sine drømme.
Danmarksbloggen giver derfor også ”Anden Akt” seks ud af seks rejsemapper, som den Eva har haft liggende i årevis uden at komme andre steder end i Stockholms Tunnelbana – og det er ikke meget, selvom hun har det med at stå af på Karlaplan, så hun kan sidde lidt ved den svenske hovedstads smukkeste springvand på Karlavägen.
Det er Mårten Klingberg, som har instrueret.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk