7-9-13 siger vi og banker under bordet i håbet om at afværge noget ondt eller opnå noget, som vi ønsker os.
Og idag idag, d. 7. september 2013 – eller som man også kan skrive den: 7-9-13, er der rigtig mange, der gifter sig i troen på, at de på den måde netop sikrer sig held og lykke.
Hvordan det så går det enkelte ægtepar er nok – som altid – mere et spørgsmål om de to menneskers personligheder og evne til at kommunikere med og have respekt for hinanden end om at ægteskabet er indledt på en dato, der passer en trylleremse, som man har sagt ihvertfald siden 1800-tallet.
Jeg kunne godt ønske, at der var et 7-9-13, der virkede, men ikke kun for brudepar, også for alle andre, således at den arbejdsløse kunne få et job, den hjemløse hjælp til en lejlighed og til at kunne finde ud af at bo i den og så videre. Men i kampen for at skabe et bedre samfund er det ikke trylleremser, men politiske beslutninger, der gør forskellen.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk