Irma lukker. Eller rettere lægges sammen med et par andre af Coops kæder for så at starte en ny kæde, der skal hedde Coop.

Så nu begræder man ved de danske kaffeborde fremover at skulle undvære den gode Irma-kaffe.

Det minder Danmarksbloggen om besættelsen. Dengang blev der også talt om kaffe – blot erstatningskaffe, som smagte ret grimt, men ikke desto mindre blev hældt ned, mens man brokkede sig over smagen.

Og nu gentager historien sig.

For danskernes proportionssans har ikke ændret sig nævneværdigt i de cirka otte årtier, der er gået.

Dengang talte danskere hellere om erstatningskaffe end om kz-lejrene og de millioner af flygtninge, som sultne og frysende bevægede sig rundt i et sønderbombet Europa.

Og i dag – hvor atomkrigen truer, og Ukraine bombes til ukendelighed, mens millioner sulter, fryser, tortureres og dræbes – er fokus hos mange på det for dem forfærdelige i at skulle undvære den gode Irma-kaffe og de andre gode Irma-produkter.

HVAD FANDEN SKER DÉR FOR DANSKERNE?

Hvordan kan man have hovedet så meget oppe i egen røv? Det er så heller ikke alle, som har det. Men flertallet, mine damer og herrer. Flertallet.

Folk kan ellers godt få fingeren ud, når det handler om en sløjfet St. Bededag – og andet, som påvirker dem selv og deres egen hverdag.

For resten af verden kan brænde ned til grunden uden at danskerne giver en fuck.

Det er mere end 100 år siden, at nationaldigteren Jeppe Aakjær skrev flg. om Danmark: Du pusling-land, som hygger dig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.

De ord gælder – desværre – stadig. Forskellen er bare, at danskerne ikke engang hygger sig i smug mere. Nej, danskerne brokker sig derimod højlydt over ikke at kunne leve i forkælet overflod.

Føj, for en bitter smag af selvfedme og selvtilstrækkelighed, som det giver …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk