Pinsen er Helligåndens højtid og den tredie-vigtigste kristne højtid.

Men selvom det er sådan, er pinsen alligevel mere kendt for karnevallet i København end for triste disciple, der havde mistet modet, men som fik det igen, da Helligånden fo´r i dem, så de kunne komme igang med at fortælle om Kristus.

Farverige samba-dansere og en dansende pinsesol er da også et festligt skue.

For man siger jo, at pinsesolen danser, selvom det nu retteligen er påskesolen, som Danmarksbloggen også skrev om det ved påsketide:

http://danmarksbloggen.dk/?p=502

Men selvom det er påskesolen, der danser af glæde over Kristi opstandelse, kan vi jo godt ønske os sol og varme her til pinse. Sol og varme, så man kan lufte sit nye sommertøj, så det kan ses – og ikke skal gemmes væk under en frakke.

Førhen var det normalt kun at få nyt tøj til pinse. Derfor kaldte man det nye sommertøj for pinsesnittet, som stolt blev vist frem til den gudstjeneste, som man gik til pinsemorgen. I dag taler tales der ikke ret meget om pinsesnittet mere.

Pinsefisken, som tidligere biskop i Roskilde Jan Lindhardt indførte i 2000, kåres dog stadig, men uden den store bevågenhed. Danmarksbloggen kan derfor berette, at rødspætten for andet år i træk er blevet årets pinsefisk.

http://www.pinsefisk.dk/

Danmarksbloggen vil i det hele taget gerne slå et slag for pinsen. Et slag for pinsen i en moderne fortolkning, hvor vi ligesom disciplene bliver grebet af Helligånden.

Helligånden i den betydning, at vi får kraft og mod til at tale de svages sag overfor magthaverne. Helligånden i den betydning, at vi kan se udover os selv – og se hinanden som de mennesker vi er.

Se og elske. For at se. Rigtigt at se vores medmennsker er at anerkende – og elske dem. Og det har vi alle brug for, uanset om solen danser eller ej, om vi selv danser til karnevallet eller ej, får nyt tøj eller ej, spiser fisk eller ej.

Pinsen handler om Helligånd. Og Helligånd er at se og elske og mærke, hvor godt det er for alle i Himlen og på Jorden, når vi elsker hinanden som dem vi er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk