Hvorfor 19 mia. kroner til minkene?

Minkerhvervet har landet en aftale på 19 mia. kroner i kompensation.

Det er helt gak. Hvad med alle de fyrede i lufthavnene, i turistbranchen, i hotel- og restaurationsbranchen og mange andre brancher, som er hårdt ramte af Corona? Og hvad med alle de små selvstændige butiksejere, cafe-ejere og andre, der har måttet dreje nøglen?

De kan få 2 års dagpenge, hvis de er heldige, mens et erhverv, som står for dyremishandling og miljøsvineri og ikke engang tjener særlig mange penge til landet, forgyldes.

Dét giver minus mening.

Det gør det også, at man ikke én gang for alle har afskaffet mink-erhvervet, der forurener helt vildt – og ødelægger naturen og flere vigtige arter indenfor både flora og fauna.

For ja, der findes stadig avlsmink i Danmark, som holdes i beredskab, så vi kan genoplive dette dyrplageri og miljøsvineri, når Corona er fortid.

Det er opskriften på en katastrofe …

Det er også grådigt – både 19 mia. kroner OG muligheden for at fortsætte.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk