Den lille mariehøne skal flyve igen

Husker I Ib Schønbergs skønne vise: Se, der er en mariehøne …

Det er den, hvor man synger. Se, her er en mariehøne, husker De den gamle skrøne, den er kendt af hver en lille dreng og lille pige, denne lille kære bille kan skønt den er bittelille, skabe underværker, blot du smiler og vil sige: Flyv op imod himlen og be om dejligt vejr, flyv op gennem skyerne, imens jeg venter her, flyv op efter alt det vi ønsker hver især, flyv op imod himlen og be om dejligt vejr.

Men nej, visen handler ikke blot om dejligt sommervejr, selvom det altid er noget, som vi ønsker her til lands om sommeren (og har fået i år). Den handler også om et Danmark i 1950´erne, der var godt og grundigt klemt mellem de to stormagter USA og det daværende USSR, som man kan høre det senere: Tordenskyer går frem fra øst og vest, åh smut forbi …

Det var håbet om at slippe for den kolde krigs atomtrussel. Det var at føle – og være – det lille land, der ikke kunne gøre ret meget, når stormagterne på hver side rustede op. For sådan var det under den kolde krig, der først endte med Berlinmurens fald for snart 25 år siden d. 9. november 1989.

Siden hen har Danmark været med i diverse FN-aktioner samt krigene i Irak og Afghanistan.

Vi føler os altså ikke længere specielt små og magtesløse i Danmark. Faktisk føler vi os store og mægtige igen, som dengang vi var vikinger. Og især i årene efter årtusindsskiftet har denne følelse spredt sig i samfundet.

Og på nogen måder er det godt, men på andre skidt. For samtidig med at vi igen begyndte at tro på, at vi kan spille en rolle på den store verdensscene, smed vi også tilliden til alle andre end os selv overbord.

Troen på og tilliden til at vi kan få godt vejr, til at en lille mariehøne kan bede selveste Vorherre om fred i verden, er væk.

Og ja, det er en lidt naiv tillid til verden, til livet. Det er en barnlig og uskyldsren tillid. Men også og især en tillid, som vi mangler nu i et Danmark, der er blevet så koldt og hårdt, at ingen idag sender små mariehøner til vejrs med gode ønsker.

Heller ikke selvom der er desperat brug for det i et Danmark, der igen trues af sorte tordenskyer, nu blot skabt af vores eget fremmedhad og manglede rummelighed overfor samfundets svageste …

Tordenskyer går frem fra øst og vest, åh smut forbi …

Så send en mariehøne til vejrs. Tro på det. For Gud lytter, også til små mariehøner.

Ja, Han lytter især til små mariehøner. For den mindste iblandt jer …, som også Nyt Testamente skriver det om de små.

For det gør ikke noget at være lille.Tværtimod, så kan de små mariehøns flyve over mure og skel og mellem tordenskyerne og lige op til Vorherre med bud fra os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk