Hvad ville Ludvig Holberg have skrevet om, hvis han havde levet i dag?

Formentlig det samme, som han skrev om i 1700-tallet. For mennesket har ikke ændret sig i de forløbne 300 år. Ikke grundlæggende.

Det kan godt være, at enevælden er skiftet ud med demokratiet, fjerpennen med computeren og julestuen med julefrokosten. Men menneskets dårskaber, kampe, fordomme og håb er de samme nu som dengang.

Der findes stadig Jepper, der drikker, fordi livet er så håbløst. Der er stadig politiske kandestøbere, som tror, at de er bedre til at læse søkortet end dem, som fører skibet.

Det vrimler med stundesløse (måske især indenfor projekt- og konsulent-området), som har åh så travlt med ingenting – og med selvoptagede Jean-de-France-snobber, som man kan bilde alt ind, hvis blot man siger, at det er mode.

Og vi går stadig alle til Maskerade, og vi hepper stadig på ung kærlighed – selvom vi alle med tiden forvandles til sure gamle Jeronimusser.

Og hurra for det hele – og for dansk teater som i dag, d. 23. september, kan fejre, at det er 300 år siden, at de første replikker blev sagt på dansk på en dansk scene.

Det foregik i København i Komediehuset ved navn ”Lille Grønnegade”, der lå ved Kgs. Nytorv. Det var så ikke Holberg, men hans franske kollega Moliéres stykke ”Gnieren”, der blev spillet.

To dage senere – d. 25. september – var der så premiere på Holbergs ”Den politiske kandestøber” samme sted.

Det blev en strålende succes – og siden fulgte cirka 30 skuespil af manden om hvem det er sagt, at med ham startede den danske litteratur.

Det passer – men altså også dansk teater, som med Holberg fik en kæmpe-skat af stykker, hvoraf mange stadig spilles.

Fordi de er evigt aktuelle. Fordi de forener humor med menneskekundskab og samfundssatire. Og dét har vi lige så meget brug for i 2022 som i 1722.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk