Sundt med uniformer i gaderne

Europa forbereder sig på krig … mod folk både udefra og indefra.

Derfor er det også sundt for danskerne, at vi nu – ligesom mange andre steder i Europa – kan se militærfolk i kampuniform, der bevogter nogle af de steder, hvor terror-risikoen er høj.

Det kan virke voldsomt med soldater med våben i vores gader, ja, det kan ligefrem ruske i én, når de fx kommer gående mod én i Krystalgade i København. Det gibbede ihvertfald gevaldigt i mig forleden dag, og de svært bevæbnede mænd vakte også generelt opsigt, selvom de nu har stået der i to uger.

Men så kan danskerne se, hvad det drejer sig om. Og måske kan vi så – i modsætning til sidste gang verden stod i flammer – forstå, at Danmark er ikke en ø, men at det, som sker i Europa og i verden, OGSÅ er vores sag.

Vi kan nemlig ikke bare lukke vores grænser om os selv for så at putte os i vuggen, mens verden brænder udenom. Vi må vokse ud af den der puslingelands-tankegang og forstå, at vi er en del af hele verden, og at alt det væmmelige, ubehagelige og forfærdelige OGSÅ kan ske lige her i vores hyggelige andedam.

Det er ikke rart, og så kalder det også på ansvar … og det kan danskerne ikke lide. Slet ikke når man skal rejse sig fra sofaen og gøre noget SELV.

For det er en udbredt holdning i Danmark, at det er bedre at hygge sig og gå op i kager, dans og andre ligegyldigheder på fjernsynet, Men virkeligheden, mine damer og herrer, kalder på alvor – og det er altså pt. uniformer i de danske gader – og stigende konflikter mellem befolkningsgrupper.

Velkommen til vor tid.

PS. Hvad det så betyder for forsvarsudgifterne er en anden sag. Men det står Danmarksbloggen helt klart, at der ikke er råd til skattelettelser i Danmark. Der er nemlig nok at bruge pengene på: Børn, gamle, hjemløse, arbejdsløse, skoler, videreuddannelse, forskning, sygehuse, læger – og så også lidt mere til krudt og kugler.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vi ærer soldaten, men hvad med nødhjælpsarbejderen?

I dag er det den officielle flagdag for alle danske soldater, der har været udsendt på internationale missioner siden 1948.

Dagen har støtte fra mere end 60% af alle danskere, som derudover mener, at Danmark bør gøre mere for de mænd og kvinder, der på Danmarks vegne har risikeret liv og lemmer udenfor landets grænser.

I år er der udover hovedarrangementet i København mere end 60 lokale arrangementer rundt om i hele landet.

Læs mere her: http://www2.forsvaret.dk/temaer/flagdag/Pages/flagdag.aspx

Flagdagen beskrives af både veteraner og andre som en god dag, hvor vi ærer dem, der faldt, dem der blev skadet, deres familier og kammerater.

Danmarksbloggen er helt enig. Vi skal vise vores anerkendelse af dem, der har gjort og stadig gør en indsats i verdens brændpunkter.

Men hvorfor begrænse det til dem, der har gjort det med våben i hånd?

Hvad med nødhjælpsarbejderne, lægerne og alle de andre, der også rejser ud for at gøre en forskel, men som gør det på forskellige humanitære opgaver. Hvorfor bliver de ikke æret med flag og anerkendelse fra det offcielle Danmark? Deres indsats er mindst ligeså stor, ja måske endda større end soldaternes.

Ja, men de sætter jo ikke livet på spil, kan jeg høre indvendingen lyde. Jo, det gør de faktisk. Flere og flere nødhjælpsarbejdere bliver angrebet og også dræbt. Så, jo – dem der rejser ud på humanitære opgaver risikerer alt præcis som soldaterne, men de har ingen stor dag.

Dét er ikke fair – og Danmarksbloggen vil gerne opfordre til at vi som land også viser en officiel anerkendelse af de mennesker, der rejser ud til verdens brændpunkter for at yde en indsats på diverse humanitære områder.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk