I går var der urpremiere på Nordisk Råds nye nordiske hymne, skrevet af den norsk-fødte, men siden barndomsårene i Danmark boende forfatter Kim Leine, der også har boet i Grønland. Danmarksbloggen har både læst og hørt hymnen – og er IKKE begejstret.

For hymnen – som burde handle om hele Norden – virker mere møntet på netop det Grønland og det Danmark, som forfatteren kender. Med lidt god vilje kan man også tænke Island og Færøerne og i hvert fald dele af Norges fjelde og fjorde ind i hymnens tekst.

Men Sveriges vidtstrakte skove, store søer og klippefyldte skærgårde mangler totalt – og det samme gør Finlands tusind søer, og de småbyer, som det vrimler med både i Danmark, Norge og Sverige – og Finland. Og hvad med de både og skibe – og det at sejle, som i over tusind år har været så stor en del af det at være nordisk? Det er heller ikke nævnt, men havet og søvejen er vores livsnerve, det som binder os sammen her i Norden. Vores fælles historie og sprog er heller ikke berørt med et eneste ord.

Til gengæld er der ingen grund til TRE gange at skrive ”jeg elsker” efterfulgt af ligegyldige selvfølgeligheder og popmusik-agtige banaliteter, som det vrimler med i den såkaldte hymne.

Kim Leine har selv sagt, at han egentlig havde mest lyst til at sige nej til opgaven. Det skulle han have gjort. For det er i dén grad noget makværk. Danmarksbloggen giver en meget venlig lys nat ud af seks mulige, og håber at hymnen er glemt i morgen. For nordisk – dét er den ikke. Den er dansk-grønlandsk.

Læs selv hymnen her:

Nordisk Hymne: Nordika
Tekst: Kim Leine
Melodi: Sunleif Rasmussen

A:
Mit kære og store og lyse land
Med skummende kyst og is og fjelde
Du er mit hjerte, alt mit vid og min forstand
Du er mit udgangspunkt, du er mit helle
B:
Mit kære og store og mørke nord
Og Karasjok og Tunnelbanans krypter
Og Amager Fælled og Sognefjord
Jeg elsker din bredde dine dybder
A:
Du er mine kirker, min kult, min tro
Du er solopgang og solnedgangen
Du er min sorg, min glæde, min sjælero
Du er mit sind på retten og på vrangen
B:
Når nordlyset slynges i dissonans
Hen over nattens store himmelapsis
Så hvirvles jeg ned i en bundløs dans
Men genopstår af morgenens katharsis
A:
Mit store og iskolde land, jeg er din
Send blæst, send mig sne og send blot storme.
Men skænk mig sommernatten rød som en rubin
Et kort sekund, et kys af sol og varme
B:
Jeg elsker dig, svimlende, skønne sted
Jeg elsker dig over alt på jorden
Du er min sjæl og du er mit vid –
Min hjerne og mit hjerte, du er Norden. 

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk