Demo versus fest

Man aflyser ikke en demo pga. vejret.
Men man kan godt aflyse en fest pga. vejret.

Det var præcis, hvad der skete i går torsdag d. 11. marts 2021.

Den såkaldte Genåbningsfest i anledning af 1-års-dagen for den første nedlukning, blev aflyst. Og ja, den fest kunne afholdes, da det var anmeldt som en demo (sic!).

Men den blev så aflyst. For ingen af de forkælede curling-deltagere ønskede at være ude i regnen og blæsten. Så meget betyder det nemlig ikke for dem at kæmpe imod de danske politikere og deres håndtering af Corona-krisen.

Det, der betyder noget for dem, er midt i pandemien at holde en fest med musik, madboder og andet, der giver smitten de bedste betingelser. Mere end 7.000 havde anmeldt deres tilstedeværelse.

Samtidig nogle få km væk ude på Amager Fælled mødtes mange hundrede mennesker i regn og rusk for at demonstrere, som de har gjort det så mange gange før i de forløbne år. Denne gang handlede det specifikt om padderne, som er truet af den voldsomme udbygning, der planlægges pt.

Der stod de, dem fra Amager Fælleds Venner. I regnvejret og kulingen uden at kny. Fordi sagen betyder noget. Fordi det ikke handler om dem selv, men om at redde et stykke værdifuld natur – og en masse dyrearter.

Desværre fik de ikke meget medie-opmærksomhed, de vedholdende voksne mennesker med den gode sag på Amager.

Det være hermed rettet.

Se mere om Amager Fælles Venner her: https://www.facebook.com/groups/amagerfaelledsvenner/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dag 1 i Pandemiens år 2

Godmorgen til dag 1 i Pandemiens år 2. Det ser ikke for godt ud.

Holdningen i øjeblikket hos meningsdannere, politikere og medier er nemlig:
Den her genåbning kan kun gå godt.

At alle andre lande oplever nærmest eksplosivt stigende smittekurver med deraf følgende døde og pres på sundhedsvæsenet, når den britiske variant tager over, og der samtidig åbnes bare lidt op, mener man tilsyneladende ikke, at vi kan bruge til noget i Danmark.

Det kommer jo ikke til at ske her, er man sikre på.

For her tester vi jo, og er SÅ gode til at holde afstand og passe på.

Og vacciner har vi også – ja, vi er ”næsten” færdige med at vaccinere dem over 85 år.

Så vi kunne faktisk have åbent endnu mere, endnu hurtigere – hvis ikke SSI og andre myndigheder havde haft sådan nogle konservative beregningsmodeller, hedder det sig.

Så: Lad os bare få gang i mere genåbning NU – og det kan kun gå for langsomt, lyder mantraet igen og igen.

Er jeg den eneste, som synes, at det er meget, som ikke rimer?

Er jeg den eneste, som tænker, at virus er ligeglad med nationalitet? Og at det også gælder den meget mere smitsomme og mere dødelige britiske variant.

Er jeg den eneste, som mener, at danskerne er lige så dårlige som alle andre til at holde afstand etc?

Er jeg den eneste, som mener, at vi som minimum skal have vaccineret ALLE over 65 år og ALLE udsatte? For de dør nemlig i stort tal, hvis de smittes. Pt. mangler vi som sagt ALLE mellem 65 og 84 år – og en stor del af de udsatte grupper.

Er jeg den eneste, som er bekymret over den hastige genåbning?

Er jeg den eneste, som tænker, at det her kan ende med, at vi i pandemiens sidste måneder mister alle de mennesker, hvis liv vi reddede i det første år?

Det vil være så smerteligt, så tåbeligt, så meningsløst.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Igen den forbandede 11. marts

Det er igen den forbandede 11. marts!!!

Danmarksbloggen havde ellers en tekst klar om historiens vingesus på denne 1. årsdag for denne satans pandemi.

Den tekst giver det IKKE mening at bringe. For som altid har COVID-19 et es i ærmet, og udviklingen løber hurtigere og i en anden retning end ventet.

Denne gang handler det om AstraZenacas vaccine, som nu mistænkes for at have kostet en dansker livet. AstraZenecas vaccine har angiveligt har givet flere blodpropper – og nu også en blodprop, som en dansker er død af.

Så vi kan altså konkludere, at vi stadig er midt i suppedasen, midt i pandemi-helvedet.

Også fordi den britiske variant nu står for mere end 80% af tilfældene, den noget mere smitsomme, og noget mere dødelige variant.

Vaccineplanens udrulning er også – pga. stoppet af at bruge AstraZenaca – pt. udskudt til midt i august.

Samtidig går vi i gang med mere genåbning (!).

Det er så det dummeste, som vi kan gøre. For det hele kører skævt ad helvede til lige nu i Danmark på denne årsdag for den første nedlukning.

Og det hjælper ikke spor, at vejrguderne, eller hvem det nu er, sørgede for, at den såkaldte Genåbningsfest ikke blev til noget – i denne omgang.

Det er igen den forbandede 11. marts!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

8. marts: Besviken

Kvindernes Internationale Kampdag. Der er også meget at kæmpe for stadigvæk. For samfundet er stadig vældig patriarkalsk. Vi kan altså stadig spejle os i Edith Södergrans digt ”Dagen svalnar” fra 1916, hvor sidste vers lyder:

Du sökte en blomma
och fann en frukt
Du sökte en källa
och fann ett hav
Du sökte en kvinna
och fann en själ –
du är besviken

Det findes også på dansk, hvor det lyder:

Du søgte en blomst
og fandt en frugt
Du søgte en kilde
og fandt et hav
Du søgte en kvinde
og fandt en sjæl –
du er skuffet

Digtet er bedst på svensk. Både i det hele taget og på grund af det sidste ord BESVIKEN, som betyder så meget mere end bare skuffet. Det betyder også sveget, bedraget, svigtet, ja nærmest snydt.

Men hvem bliver mest snydt? Manden og hele det patriarkalske system, når de finder ud af, at kvinden ikke kun er blid og føjelig ? Eller er det kvinden, der igen og igen giver køb på sig selv og sine drømme? Kvinden, der for at få og beholde en mand sætter sine længsler og lidenskaber på evig pause?

Jeg vil sige det sidste. Det er kvinden, der er (mest) besviken. For kvinder sammenlignes stadig mere med blomster, kilder og køn end med frugter, oceaner og sjæle. Men det duer ikke.

Vi er så meget mere. Så vi skal ikke sidde dér ved kilden og græde over de smukke blomster. Vi skal i stedet pakke sydfrugterne ned i en havtaske, tage våddragten på, kaste os i havet og så ellers svømme ud i horisonten. Sjælen vil stortrives ved øvelsen.

Så nej, vi var ikke i mål i 1916, da digtet blev skrevet. Det er vi heller ikke her 105 år senere i 2021.

Men måske er vi kommet tættere på horisonten om endnu 105 år – i 2126.

Ja, til den tid er digtet forhåbentlig ikke længere noget, som kvinder kan spejle sig i – men blot et velklingende historisk vidnesbyrd om de dårlige gamle dage.

Læs hele digtet her: https://litteraturbanken.se/skolan/poesi-forfattare-edith-sodergran-dagen-svalnar/

Læs i det hele taget Edith Södergran. Hun er formidabel.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fra ”hyggeracisme” til rendyrket forfølgelse

Danskerne har humor. Det synes vi i hvert fald selv. Og noget af det rigtig sjove er at sige nedsættende ting om ”de andre”, som er alle, der ikke er leverpostejfarvede, spiser leverpostej og i det hele er gennemsnits-beige i både tøj og boligindretning.

Den skandinaviske stil er enkel, siger vi med stolthed om vores farveløse boliger og farveløse tøjvalg – og tænker ikke på, at det også gælder inde i hovedet.

For også mentalt er mange danskere så beige, så enkle, at det minder om enfoldighed, hvis man er sød. Hvis man er kritisk, hedder det ensretning og intolerance overfor alle, som er bare lidt anderledes end den smalle norm. Har bare en smule pigment, en smule farve i hud eller holdning. Puha, fnyser de beige ved tanken. Derfor har højrefløjen også så godt fat i danskerne. Derfor kan Morten Messerschmidt komme med et vanvittigt og Grundlovsstridigt forslag om, at kommende ansøgere til statsborgerskab skal skrive deres religion ind ude i højre kolonne.

Der er et ord for den slags. Det hedder sindelagskontrol. Og lige efter at inddele folk på religion så kommer inddeling efter hudfarve og seksualitet – og lige efter det så kommer nok ikke jødestjernen i denne omgang, men halvmånen på tøjet – og derfra kender vi resten af historien.

For afstanden mellem ”hygge-racismen”, som aldrig er det mindste hyggelig, og de direkte forfølgelser af andre på baggrund af etnicitet, religion og seksualitet, er så uhyggeligt kort – og bliver kun kortere, hver gang en ”hygge-racistisk” vits fyres af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Genåbningen koster liv

Statsminister Mette Frederiksen sagde til pressemødet i Statsministeriet i går, at:

Med det, vi gør nu, er det eksperternes skøn, at der i midten af april kan være cirka 870 indlagte med Covid på de danske sygehuse. Og der er fortsat mange mennesker i risikogruppen, som endnu ikke er blevet vaccineret.

Ord, som hun senere på aftenen også skrev på hendes FB, hvor hun tilføjede:

Det er i nu 12 måneder lykkedes os at finde den svære balance. I hvert fald nogenlunde. Derfor tror jeg på, at vi kan gøre det igen i de sidste få måneder frem mod sommer.

Men der er jo IKKE balance i at have 870 indlagte med COVID-19.

Da Danmark sidst lukkede delvist ned d. 7. december, var der 328 indlagte med COVID.

Da Danmark lukkede helt ned d. 16. december, var der 493 indlagte.

Antallet af indlagte steg så til langt over 900 i perioden omkring jul og nytår. For som bekendt er indlæggelserne cirka forsinket med to uger i forhold til smitten.

På det tidspunkt var hospitalerne pressede i bund – og personalet ved at knække – og alt ikke livsvigtigt blev udskudt.

Der var med andre ord kode-rød i det danske sundhedssystem.

Men ALTSÅ: Dette scenarium er man klar til at udsætte befolkningen og hospitalspersonalet for. Men det giver ikke mening.

Mange danskere mangler at blive vaccineret. Beboerne på plejehjemmene er ja, men man mangler stadig meget personale og mange ældre hjemmeboende. Ja, man er ikke engang gået i gang med de hjemmeboende 80-84-årige endnu.

Det er hovedløst – og hjerteløst at genåbne på den måde. For det er jo ikke kun antallet af syge, der stiger. Det er også antallet af døde.

For hvorfor nævnte statsministeren ikke i går, hvad det ville koste i liv? Dér ved jule- og nytårstid, hvor vi havde de virkelig høje indlæggelsestal, dér døde cirka 30-40 danskere HVER ENESTE DAG.,

Spørgsmålet er derfor: Hvor mange dage synes regeringen, at det er ok, at der dør 30-40 danskere OM DAGEN, bare så vi andre kan gå i butikker og købe sko, bøger og vinylplader?

Og hvad mener blå blok? De vil åbne endnu mere – og det vil så koste endnu flere liv. Det synes Venstres formand Ellemann så var i orden. Han sagde i hvert fald hos Lippert på TV2 News i går, at han gerne ville være statsminister nu og åbne endnu mere, selvom det kostede mange flere liv.

Så fik vi også manglen på moral hos Venstres formand skåret helt ud i pap. En moral, der er langt værre og mere flosset end hos regeringen, hvor man ellers er klar til at smide 30-40 danskere under bussen hver eneste dag.

Som almindelig dansker er man fucked … for nu at sige det på nutidsdansk.

Vi har nogle politikere, som er villige til at ofre mange danske liv, bare så butikkerne kan tjene flere penge. Prøv lige at lade dén synke ind.

Og så har vi ikke engang været inde på, at den dominerende virus-variant, den britiske, er 30% mere dødelig end den, som huserede omkring jul og nytår – og at risikoen for indlæggelse med den britiske variant øges med 60%. Vanviddet accelerer.

Og helt personligt skal jeg ærligt indrømme, at jeg har mistet min tiltro til en del mennesker i den sidste tid …

Nemlig alle dem – både offentlige personer og private, som sætter penge over menneskeliv, som skriger genåbning så højt, at ingen kan høre sukket fra den sygeplejerske, som nu i måneder har kæmpet en til tider forgæves kamp for at redde COVID-syges liv … eller gråden fra den, som har mistet et elsket medmenneske til den satans virus.

Dét arbejde og dén sorg skider det store flertal af danske politikere højt på. Det er så grimt, så lavt. Noget i min tillid til de danske politikere er gået helt i stykker i de sidste dage.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Genåbning: Abens mange siddepladser

Til pressemødet i Statsministeriet for snart en måned siden d. 28. januar 2021 sagde Mette Fredriksen:

Citat:

Før nytår udgjorde den nye mutation omkring to procent af de prøver, der blev analyseret nærmere her i Danmark.
I den første uge af januar var det tal fire procent. For sidste uge er det foreløbigt 13,5 procent.
Så selvom de smittetal, som jeg tror, de fleste af os følger hver eneste dag, går den rigtige vej, så vurderer Statens Serum Institut, at den nye mutation er så smitsom, at den spreder sig, selv med de meget omfattende restriktioner, der gælder i hele Danmark.

Udviklingen med den her nye mutation, og at den spreder sig, som den gør, den kan vi ikke stoppe. Men vi skal gøre alt, hvad vi kan for at forsinke den mest muligt.
Derfor vil vores melding i dag for mange mennesker være nedslående.

Det er desværre nødvendigt at forlænge nedlukningen af Danmark med tre uger, og det vil sige til og med 28. februar.

Citat slut.

Læs hele talen her på Statsministeriets hjemmeside: https://www.stm.dk/presse/pressemoedearkiv/pressemoede-den-28-januar-2021/

Siden er alt gået den gale vej, også presset på genåbning. Og i går kom så meldingen om, at dele af Danmark genåbner om nogle dage. Det sker på et tidspunkt, hvor den britiske mutation (som er den nye mutation, der nævnes) i sidste uge var på 57%. Eller fire gange så meget som i slutningen af januar, hvor der ikke var mindste slinger i valsen omkring at fortsætte nedlukningen af Danmark. Spørgsmålet er derfor ligetil:

HVORDAN KAN MAN SÅ I DAG FORSVARE EN DELVIS GENÅBNING?

Det giver nul mening – medmindre vi i mellemtiden havde fået vaccineret samtlige risikogrupper og alle ældre. Det har vi ikke. Vi er fx ikke engang begyndt endnu på gruppen 80-84-årige, som er blandt dem, der har størst risiko for at blive alvorligt syge og dø af COVID-19. Og mange andre udsatte grupper og frontpersonale er også stadig langtfra færdigvaccineret – eller overhovedet i gang.

Læs dertil at vi stadig – selv med de voldsomme restriktioner – har høje smittetal.

Og spørgsmålet bliver indlysende: HVORFOR OVERHOVEDET GENÅBNE?

Det kommer til at koste liv – og det trækker pandemien i langdrag. Så der er heller ikke nogen økonomisk grund til det. Tværtimod vil både virksomheder og butikker – trods nogle få dages indtjening nu – samlet skulle vente længere på at komme tilbage til normale tilstande.

For mere genåbning fører til mere smitte og flere døde. Det burde vi efterhånden vide. Det nye er så, at det bliver værre denne gang, fordi den britiske mutation både er mere smitsom og mere dødelig.

Så det giver ikke mening at genåbne. Men det er ikke kun regeringens ansvar.

Såvel regering som opposition, støttepartier (minus Enhedslisten), virksomheder og medier – alle med magt i Danmark – bærer ansvaret for denne fatale fejltagelse i håndteringen af pandemien. For ALLE (igen minus Enhedslisten) har de presset på for genåbning, genåbning og mere genåbning – trods pandemiens udvikling.

Så når ansvaret – også kaldet aben – skal placeres, så har den mange steder at slå sig ned.

Mange siddepladser, men lur mig om ikke ALLE til den tid, både regering, opposition, støttepartier (og forhåbentlig stadig minus Enhedslisten), virksomheder og medier vil fraskrive sig ansvaret af det massive svigt, som de lige nu udøver overfor den danske befolkning.

For ingen med magt tager det voksne, ansvarsfulde valg og siger NEDLUKNING, indtil vi har vaccineret dem, som skal vaccineres, før vi kan begynde at forsvare at genåbne.

Tilføjelse kl. 14.37: Kontakttallet er steget fra 0,9 til 1,1 samlet set. Altså en stigende smitte. Det kalder statsministeren en kalkuleret risiko! Mens sundhedsminister Magnus Heunicke på sin Facebook skriver: “Epidemien ser dermed ud til at være i begyndende vækst og på sundhedsmyndigheder og eksperters anbefaling”.

Det er svært at tro, at sundhedsmyndighederne anbefaler en epidemi. Det gør de heller ikke. I et notat skriver Sundhedsstyrelsen at: Hele forudsætningen for at kunne lave en genåbning i øjeblikket er også, at vi holder skarpt øje med udviklingen og er klar til at gribe ind.

Klar til at gribe ind – og være voksne! Ja, det er netop så det, som mangler bigtime hos magthaverne. Må Danmarksbloggen anbefale alle troende at bede en bøn – og alle om at holde godt fast. For vi er på vej ind i den farligste tid indtil nu i pandemien.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Forskellen på ”always” og ”only”

Der er ikke kun én dag, men en hel verden til forskel på ”always” og ”only”.

De fleste af os kender formentlig musicalen og historien om børnehjemspigen ”Annie”, der må gå så grueligt meget igennem, før det – som i alle musicals – ender lykkeligt.

Musicalens mest kendte sang er ”Tomorrow”, hvor Annie håbefuldt synger om, at i morgen bliver alting bedre. I morgen kommer solen frem.
Det er et fromt ønske – som vi kan genkende hos os selv her i Corona-tiden, hvor vi har brug for at blive husket på, at alt nok skal blive godt igen.

Derfor er det også meningsforstyrrende, ja skadeligt, når nogen er så sprogligt inkompetente, at de ikke kender forskellen på ”always” (altid) og ”only” (kun).

For når Annie i originalversionen af sangen ”Tomorrow” synger:
I morgen. I morgen. Jeg elsker dig, i morgen. Du er KUN en dag væk. 

Ja, så giver det håb – så skal vi KUN sove én gang mere, inden solen kommer frem, og alt bliver godt. Det er dejligt. Det giver håb.

Men det håb bliver lagt i ruiner, når Annie synger i den nyeste version, som også er den, TV2 bruger i deres reklame:
I morgen. I morgen. Jeg elsker dig, i morgen. Du er ALTID en dag væk. 

For det er som at få en spand iskoldt vand i hovedet. Altid er nemlig ikke kun længe. Det er for evigt, og skal man vente for evigt på, at alt bliver godt igen, så er det som at være ligesom Tantalos fra græsk mytologi. Ham med kvalerne.

Tantalos, der står i en sø i Hades med masser af mad og drikke, som han nok kan se, lugte og fornemme, men aldrig kan få. For når Tantalos bøjer sig ned, så forsvinder vandet – og når han rækker ud efter vindruerne, så svirper grenene væk. Så Tantalos er kronisk sulten og tørstig. Og på samme måde beyder always a day way, at uanset hvad vi gør, så er i morgen – og alt det dejlige – altid lige udenfor rækkevidde.

Dét er forstemmende. Og det mindste, man kan forlange af folk, der synger en sang, eller bruger en sang i en reklame, er en sammenhæng mellem, hvad der synges – og det budskab, der skal sendes ud.

Og man må formode, at budskabet her er håbet om, at alt bliver godt igen … lige om lidt. Men så hedder det, at i morgen er KUN en dag væk. Only a day away. Sværere er det altså ikke.

Kun er kun et lille ord, men som altid kan selv de mindste ord rumme den store forskel. Gøre forskellen mellem om vi lades tilbage på en kold jord eller om vi får håbet og troen tilbage.

ONLY – KUN én dag væk. Dét giver håb og styrke. Det giver mentalt vand og indre vindruer, så vi kan klare pandemien lidt endnu.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

NEJ til genåbning nu

Genåbning er ugens store modeord, og alle vil være med. Ja, selv regeringen åbenbart. Der skal dog være styr på smittespredningen, hedder det med en nærmest religiøs tiltro til, at flere tests kan sikre, at vi kontrollerer pandemien.

Tankegangen er i bedste fald naiv. For den britiske variant er i vækst. Voldsom vækst.

Sidste kontakttal for den meget mere smitsomme britiske variant var 1,27. Dvs. 10 smittede med den britiske variant smitter 12-13 andre. Så svaret på mere genåbning er et stort NEJ – og dét gælder, uanset hvor mange tests vi tager.

For en test stopper ikke en virus. En test påviser kun, om en person har en virus. Det eneste, der stopper en virus, er at ødelægge virussens muligheder for at sprede sig.

Virus er som bekendt ikke en bevidst fjende. Virus er også 100% ligeglad med, hvad vi føler, og hvordan vi har det. Corona-træthed kender den ikke til. Virus har så heller ikke en bevidsthed eller vilje, men er en organisme, der gør det, som den er programmeret til fra naturens side. Og det er at sprede sig så meget og så hurtigt som muligt.

Det eneste, vi kan gøre, er at hæmme virus´s muligheder. Og det gøres med afstand og vacciner. SÅ enkelt er det – men tilsyneladende også så svært.

For mange mennesker har ikke nogen stamina (udholdenhed) af betydning. De er derimod klar til at satse egne og deres medborgeres liv for at åbne op, så de kan komme i butikker, ud og spise, få klippet håret, komme på museum, i svømmehallen etc. Alt det, vi savner alle sammen, men bare ikke kan gøre lige nu.

For den britiske variant er i vækst – og kontakttallet er endda et, som kommer med en vis forsinkelse. Men vi ved, at den britiske variant er godt i gang med at overtage pandemien – også i Danmark, så det bliver bare værre og værre.

SÅ vi har IKKE noget valg, hvis vi skal undgå at ende ligesom fx Portugal, der genåbnede kortvarigt omkring jul – for så kort efter at have rekordstore smitte- og dødstal, som de stadig bøvler med.

Så nej, vi har IKKE styr på smittespredningen. Vi har derimod ikke andet valg end at lade landet være lukket ned. Men det kan/vil danskerne – inkl. politikerne – ikke se i øjnene. De er klar til at satse butikken og åbne op.

Resultat bliver en pandemi, der løber løbsk – og varer længere – og koster flere døde. Vi ser i disse dage en forløber i Kolding, hvor ét smittetilfælde med den britiske variant på en skole på få dage blev til 36 – og det skete trods en stor mængde tests og en massiv smitteopsporing.

Så NEJ, ikke mere genåbning. Skal vi noget, skal det være mere nedlukning.

Der er kun to ting at gøre nu – mens vi holder afstand, og holder os hjemme:

VENTE OG VACCINERE – som var en vis mand i hælene på os. Og dét kan det godt føles som om, at han er – uanset om man er troende eller ej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Pigestreger og vinterferie

Drengestreger ved vi godt, hvad er. Det er sådan lidt uskyldig ballade. Men hvad er pigestreger? Ja, det er vel i grunden det samme – bare når det er pigerne, der laver balladen.

Men pigestreger er ikke en del af sproget. Det er det til gengæld at være pigesur i betydningen fornærmet over ingenting. Som om drenge og mænd ikke også kan blive det. På samme måde taler vi om pigefnidder, selvom alle ved, at drengefnidder også findes. Ligesom at der også er både sladretanter – og sladreonkler.

For der er nemlig ikke forskel på køn – og vi skal stoppe med at italesætte en forskel, der ikke findes. Derfor brug vinterferien til at luge ud i sproget:  

  1. Tal om ballade fremfor om drenge- eller pigestreger.
  2. Tal om at være sur og fornærmet i stedet for pigesur eller drengesur.
  3. Tal om fnidder uden at nævne køn.
  4. Tal om folk der sladrer uden at nævne køn.
  5. Og drop den der med pige- og drengefarver. Den holder heller ikke.

For holder vi fast i det gamle sprog, så holder vi fast i, at piger bliver opdraget til at være ansvarsfulde, sociale og forsigtige – og at drenge opdrages til at kaste sig ud i tingene, også dem de ikke lige har styr på.

Men det du´r ikke. Så nyt sprog og ny opdragelse: Tal anderleedes og lær dine børn – uanset køn – at stå ved sig selv, sige til og fra – og at kaste sig ud i livet og tage initiativ – og samtidig være empatisk og tænke på fællesskabet også.

For det kan børn – uanset køn – sagtens lære fra en ung alder. Ja, sociale kompetancer er faktisk nøglen til succes, uanset hvad køn man har.

Og lad børnene lave små uskyldige, gale streger her i vinterferien. Det har de brug for i denne Corona-tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk