København 850 år: Kampen om en by, hvor alle kan bo

I morgen lørdag d. 2. september kan København fejre sin 850 års-fødselsdag. På Danmarksbloggen fejrer vi det med hele ugen at bringe fem oplæg om steder i København, som betyder meget for både københavnere og ikke-københavnere. For København er ligeså vibrerende og levende som altid, så der kæmpes stadig om hovedstaden og dens perler.

En by, hvor alle kan bo, er ikke et konkret sted. Det ved Danmarksbloggen godt, men København er desværre ved at udvikle sig til en by, hvor det kun er højindkomstgrupperne, der har råd til at erhverve sig en bolig – eller købe en lejlighed til børnene, når de skal flytte hjemmefra.

Det er en meget uheldig udvikling, som dels er skadelig for byens liv og puls, og dels er hamrende uretfærdig. For et lands hovedstad bør være for alle landets borgere på den måde, at alle – uanset om man er arbejdsløs eller direktør – har råd til at bo der, men sådan er København ikke længere – og det går altfor meget og altfor hurtigt den gale vej.

Der findes ikke mange lejeboliger, og dem, der findes, er oftest i et prisleje, så det kun er de bedst lønnede, der har råd til at betale lejen. Og lige netop dén gruppe har i forvejen råd til at købe de stadig dyrere og dyrere ejerlejligheder.

Så findes der selvfølgelig andelsboliger, men de stiger også i pris – for slet ikke at tale om, at det stort set er umuligt at komme ind på andelsmarkedet, hvis ikke man kender nogen, der kender nogen.

Endelig sparkes priserne også op at spekulanter, der køber boligerne for at udleje dem på Airbnb, der for længst har overhalet hotellerne i København, når det kommer til hvem der har flest antal overnatninger – samt af de udenlands-danskere, der køber en lejlighed til brug, når de er hjemme på ferie få uger om året.

Det er dels ikke fair, og dels er det en enorm dårlig udnyttelse af byen. København skal være for dem, der har deres daglige liv og gang i byen. Dem, der arbejder, studerer og lever her, og det gælder både pædagogen, politimanden, læreren og alle de andre, som i dag ofte må pendle til deres arbejde i København, fordi de trods to indkomster (i middelkategorien) ikke har råd til at bo her.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre den kommende borgerrepræsentation til at indføre bopælspligt, forbyde Airbnb, forbyde forældrekøb – samt etablere flere og billige lejeboliger således så også unge, enlige, middel- og lavindkomstgrupperne har råd til at bo i København – og også på de såkaldt gode adresser i hovedstaden.

Det har så også den tillægsgevinst, at det øger sammenhængskraften i samfundet … både det danske som helhed og det lokalt københavnske, og det vil være en gevinst for os alle.

Det er i øvrigt også en kamp, der involverer de andre fire steder, som blev nævnt i denne uge: Minefeltet, Fælleden, Palads og Tivoli. For når der skæres helt ind til benet, så handler det om kapital og nogle få (rige) menneskers kortsigtede muligheder på den ene side – og så historien, kulturen, fællesskabet og langtidsperspektivet på den anden. Det er derfor en kamp, som det i dén grad er værd at kæmpe.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

København 850 år: Kampen om Palads

På lørdag d. 2. september kan København fejre sin 850 års-fødselsdag. På Danmarksbloggen fejrer vi det med hele ugen at bringe fem oplæg om steder i København, som betyder meget for både københavnere og ikke-københavnere. For København er ligeså vibrerende og levende som altid, så der kæmpes stadig om hovedstaden og dens perler.

Et af de steder er den farvestrålende Palads-bygning, som Poul Gernes malede i 1989 i dens nu så kendte farver, og som for mange er synonym med BIOGRAFERNE, hvor man er kommet som barn med mor og far, som stort skolebarn med vennerne, senere med en date osv, osv.

MEN nu er der givet grønt lys for at arbejde videre med et projekt, der vil jævne den ikoniske bygning med jorden, så man i stedet kan bygge højhuse på et areal, der også skal indebære en overdækning af baneområdet ved Vesterport. Se mere her: https://www.dr.dk/nyheder/politik/groent-lys-fra-udvalg-biografen-palads-fredes-ikke

Alt det ved alle – men hvor står sagen nu? Det sidste, som Danmarksbloggen har kunnet finde i medierne, er over et halvt år gammelt – så man kunne formode, at der er sket noget i sagen siden. Danmarksbloggen skrev derfor til Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns kommune for at få svar på:

  1. Hvor langt er planerne med Palads i dag? Er det endeligt besluttet, om Palads skal rives ned eller ej?
  2. Og hvis ikke, hvad er så tidshorisonten for projektet? Hvornår træffes de endelige beslutninger? Før eller efter kommunalvalget?
  3. Og hvem har truffet/skal træffe de endelige beslutninger? Teknik- og miljøudvalget – eller den samlede Borgerrepræsentation?

Men desværre var svaret hverken-eller.

Det lød: Der er ikke noget nyt. Forvaltningen er endnu ikke klar med en ny sag til udvalget med svar på de udfordringer, udvalget gerne ville have undersøgt nærmere:

https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/06022017/edoc-agenda/ba346a17-fa88-4dca-83a7-538794aef6a6/7ba73d04-4e0f-45c7-ac32-acf5920d1e33

Så pt kan forvaltningen altså ikke sige, hvornår sagen kommer for Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Det kan derfor blive på både den ene eller anden side af kommunalvalget.

Danmarksbloggen slipper dog ikke sagen. For også Palads er et sted, der er elsket af både københavnere og ikke-københavnere, og som det er værd at kæmpe for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

København 850 år: Kampen om Minefeltet

På lørdag d. 2. september kan København fejre sin 850 års-fødselsdag. På Danmarksbloggen fejrer vi det med hele ugen at bringe fem oplæg om steder i København, som betyder meget for både københavnere og ikke-københavnere. For København er ligeså vibrerende og levende som altid, så der kæmpes stadig om hovedstaden og dens perler.

For et par uger siden skrev Danmarksbloggen om Minefeltet, som er truet: http://danmarksbloggen.dk/?p=9296

Siden er der sket meget i sagen – og der sker stadig meget.

Se mere på denne FB-side: https://www.facebook.com/groups/1086910964776824/?fref=ts&sw_fnr_id=4043788746&fnr_t=0

Det er dog endnu ikke givet, hvor det hele ender, selvom der overalt i København og blandt både kendte og ukendte er stor opbakning til Kongens Bar, Skindbuksen og Hviids Vinstue. For slet ikke at tale om alle de andre brune værtshuse, som der bliver stadig færre af i hovedstaden.

Man kan undre sig, også når man ser på, hvad der rykker ind i stedet: Fantasiløse globale kæder som fx Starbucks, der har rigtig godt fat i især det unge segment med deres forskellige og ofte sæsonbetonede drikkevarer som fx de forskellige versioner af det nye efterårskrydderi Pumpkin Spice, der som så meget andet i vor tid kommer fra USA, men nu er mega-populært også i Danmark.

Men også danske kæder som den kraftigt overvurderede Joe and The Juice, der med lige dele altfor høj musik samt altfor dårlige hygiejne- og arbejdsforhold skræmmer de fleste voksne langt væk, åbner hele tiden nye afdelinger.

Og lad gå at de unge for en tid er til fals, men på den lange bane vil de også foretrække kvalitet, men hvis ikke vi kæmper nu, så er der ikke noget at efterlade til dem. Så er de for evigt dømt til at leve i kædernes ensrettende plastic-helvede.

Så også for vores børn og børnebørns skyld må vi kæmpe for at bevare de brune værtshuse – hvoraf de to, nemlig Skindbuksen og Hviids Vinstue, er to af de allerældste. Ja, Hviids Vinstue ER det ældste.

Der er i skrivende stund ikke planlagt nogen nye aktiviteter, om end der er lidt snak om at møde op på lørdag på selve Københavns fødselsdag og markere Minefeltets kamp også.

Det afgørende er heller ikke, hvad der sker hvornår, men at gryden holdes i kog, og at kampen for Minefeltet ikke opgives, men kæmpes videre. For et København uden Kongens Bar, Skindbuksen og Hviids Vinstue er et København uden sit bankende, røde hjerte. Og det vil være savnet af både københavnere og ikke-københavnere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Velfærd eller billigere biler?

Hvad vil du helst have? En billigere bil – eller en bibeholdelse (og gerne videreudvikling) af vores velfærd?

Ja, regeringen tror, at danskerne helst vil have billigere biler – og det er der også mange, der vil. Billigere biler og mindre skat. Regeringens nye skatteudspil er derfor også som forventet hos den blåsorte regering. Det handler nemlig om, at dem, der allerede har rigeligt, skal have mere – mens alle andre skal have mindre.

Men det er en rigtig dårlig idé. Især når man tænker på, at de penge, som regeringen vil bruge på skattelettelser og lavere registreringsafgift, kunne gå til skoler og sygehuse – til de ældre og til børnene –  til de udsatte – for slet ikke at tale om til den uddannelse og forskning, som er Danmarks eneste råstof – og det, som vi skal leve af i fremtiden.

Det er Danmarksbloggen en gåde, at så mange danskere ikke kan gennemskue den blå-sorte regering. Eller måske kan danskerne? Måske er de bare ligeglade?

Måske har grådigheden og selvtilstrækkeligheden taget magten hos middelklassen, der ikke er nær ligeså forkælet eller rig som overklassen – men som omvendt rummer den samme selvretfærdige egoisme, der bremser ethvert fremskridt og enhver solidaritet i Danmark.

Men hvor en lille overklasse kunne ikke gøre meget, hvis den store middelklasse insisterede på social retfærdighed, så spiller det en afgørende rolle, hvad middelklassen gør – og den har for længst integreret selvtilstrækkeligheden i sit dna.

For middelklassen putter sig om sig selv – og er mere optaget af Webergrillen og den måske nye bil end af så meget andet. Når bare VI har det godt, siger dens repræsentanter selvtilfreds, mens rødvinsglasset løftes.

Vi skal i den sammenhæng forstås som en meget snæver kreds af familie og venner. Så skidt med resten – og med samfundet. Det er skammeligt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

København 850 år: Kampen om Fælleden

På lørdag d. 2. september kan København fejre sin 850 års-fødselsdag. På Danmarksbloggen fejrer vi det med hele ugen at bringe fem oplæg om steder i København, som betyder meget for både københavnere og ikke-københavnere. For København er ligeså vibrerende og levende som altid, så der kæmpes stadig om hovedstaden og dens perler.

På denne tid af året bliver der sanket i den store stil overalt i naturen – også ude på Amager Fælled, der bugner af brombær og andet spiseligt.

Men også resten af året kan man finde københavnerne og alle mulige andre ude på Fælleden, hvor der bliver cyklet, løbet, gået, leget og alt muligt andet på stier og mellem buske og krat, der i øvrigt huser en artsrigdom og en biodiversitet, som på mange måder er ganske enestående.

Stedet er nemlig det grønne åndehul i København, som giver de travle storbymennesker en mulighed for – nemt og bare ved at tage metroen – at kunne være tæt på den natur, som vi alle er så afhængige af, og som giver ro i sjælen.

Men nu truer et nybyggeri med at ødelægge det store naturområde, der allerede fik hugget en kraftig luns af, da man for et par årtier siden begyndte at anlægge metroen og ikke mindst Ørestaden. Og ja, selvfølgelig skal København vokse og udvikles, men det skal ske PÅ naturens vilkår og ikke MOD naturen, som det vil blive tilfældet, hvis Københavns kommune får lov til at bygge på Strandengen som planlagt.

Året i år er derfor heller ikke kun Københavns 850 års-fødselsdag. Det er også kommunalt valgår – og et skæbneår for Fælleden og dens planter, insekter, blomster, frøer, svampe, fugle og så videre – og for os selv.

For vi vil vel ikke lade lade ussel mammon vinde over den natur, som vi både psykisk og fysisk er så afhængig af? Kampen om Fælleden bliver med ret stor sandsynlighed også et af de hotte emner i den kommende kommunale valgkamp.

Danmarksbloggen anbefaler på det varmeste at bakke op om naturen – og at støtte Fælleden.

Det kan gøres via denne underskriftindsamling: https://www.skrivunder.net/bevar_koebenhavns_naturhistoriske_kronjuvel

Og ved at støtte op om ”Amager Fælled Festival” og Bevar Amager Fælled søndag d. 10. september: https://www.facebook.com/events/1428868520537288/?acontext=%7B%22ref%22%3A%224%22%2C%22feed_story_type%22%3A%22370%22%2C%22action_history%22%3A%22null%22%7D

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

København 850 år: Kampen om Tivoli

På lørdag d. 2. september kan København fejre sin 850 års-fødselsdag. På Danmarksbloggen fejrer vi det med hele ugen at bringe fem oplæg om steder i København, som betyder meget for både københavnere og ikke-københavnere. For København er ligeså vibrerende og levende som altid, så der kæmpes stadig om hovedstaden og dens perler.

Siden Tivoli åbnede i 1843, har Den Gamle Have været et yndet udflugtsmål for københavnerne – og noget som også mange andre forbinder med en tur til København, og det er da også dejligt at gå i Tivoli en sommeraften, eller når julelysene tændes, eller den hyggelige uhygge spreder sig til Halloween.

Der er så også sket meget i Tivoli indenfor det sidste årti. Undertegnede lyder nok som en gammel abonnine, når jeg siger, at det desværre er blevet til det markant værre. Men det er sandt. For går man blot 10-12 år tilbage i tiden, så kunne man en hvilken som helst dag i ugen gå i Tivoli og opleve i bunker af GRATIS kultur og musik fra middagstid og til sen aften.

En typisk dag i begyndelsen af årtusindet så nemlig sådan ud: Cirka tre gange hver dag startende lige over middag kunne man se børneteater – som regel et af H. C. Andersens Eventyr – nede i Valmueteatret, der lå til højre, når man kom ind fra hovedindgangen. Senere på dagen kunne man så gå hen til den muslingeformede Pavillon og høre Promenadeorkesteret, der typisk spillede 3-4 gange hver eneste eftermiddag – og altid noget af den musik, som H. C. Lumbye komponerede specifikt til Tivoli. Så var der Pantomimen, som optrådte med forestillinger to gange om dagen på det fredede Påfugleteater – og vel at mærke til levende musik spillet af Promenadeorkesteret. Og endelig kunne man så slutte dagen af ovre hos Big Bandet, som også spillede et par gange eller tre hver aften.

I dag byder Tivoli på Rasmus Klump og Pantomime – men nu kun til dåsemusik og ikke til den levende musik, der var en fantastisk del af oplevelsen ved at sidde på de grønne bænke foran Påfugleteatret og se på Pjerrots løjer og Harlekin og Columbines kærlighedskamp.

Det er med andre ord gået den gale vej for kulturen og musikken i Tivoli, som sammen med blomsterne er det eneste, der adskiller Den Gamle Have fra alle mulige andre forlystelsesparker.

Der er simpelthen for meget forretning og bundlinie i foretagendet nu. Og så hjalp det heller ikke på kultur- og musikbudgettet, da Tivoli-direktør Lars Liebst for 11 år siden fik den gamle balletdanser Peter Bo Bendixen ansat i en helt ny stilling som balletchef for den nye Tivoli-ballet og balletskole, hvis fornemste opgave tilsyneladende er at opføre Nøddeknækkeren ved juletid i Tivolis koncertsal – og her naturligvis kun for dem, der har købt en (dyr) billet.

Balletten blev skabt i 2012 – efter man havde nedlagt Valmueteatret og beskåret Promenadeorkestret og Big Bandet ganske voldsomt. De to sidste blev så endelig nedlagt i 2015.

Så ja, tanken om at Valmueteatret, Promenadeorkesteret og Big Bandet blev ofret på ballettens alter ligger ligefor, også selvom det virker helt skørt at ofre to unikke orkestre og et ligeså unikt børneteater for at lave endnu en balletskole i København, som i forvejen har Den Kgl. Ballet, der er en af verdens bedste – og som Tivoli-balletten ikke er i nærheden af at matche overhovedet. For hvor de to orkestre og børneteatret var med til at skabe den specielle Tivoli-ånd, så virker Tivoli-balletten i bedste fald velmenende …

Men ja, der er stadig Fredagsrock og også andre koncerter i løbet af sæsonen, men i forhold til tidligere er det mindre end lidt, og langt det meste i dag koster også penge. Der er nemlig ikke meget, der er gratis i Liebsts og Bendixens Tivoli.

Danmarksbloggen drømmer derfor også om, at der kommer en anden ledelse.

For nok er Tivoli en forretning, så der skal tjenes penge. Men måske – bare måske – ville man tjene flere penge på at tilbyde et stort, varieret og gratis kultur- og musikprogram. For så ville Den Gamle Have igen være det helt specielle sted med den helt særlige Tivoli-ånd, som begejstrede en hel verden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Både Pride og Folkemøde i den kommende weekend

Der er Folkemødet på Bornholm i juni og Priden i København i august. Begge to verdenskendte begivenheder i Danmark, som hvert år tiltrækker folk i mængder som sværme af bier til en honningkrukke.

MEN den kommende lørdag er et bevis på, at det ikke kun er på klippeøen og i hovedstaden, at tingene sker.

I Gesten i Sønderjylland afholdes der således en Pride på lørdag d. 26. august, hvor man regner med, at i hvert fald 1000 mennesker dukker op. Det kan virke som få, når man tænker på de omkring 300.000, der så Priden i København sidste weekend, hvor 30.000 gik med. Men dels skal man starte et sted – og dels er befolkningsgrundlaget i Gesten og omegn ikke ligeså stort.

Man kan i Gesten også skele til Møn, hvor der i den kommende weekend er Folkemøde med et meget flot opbud af politikere og andre samfundsaktører. Det er fjerde gang, at der er Folkemøde på Møn den sidste lørdag i august – og det er en begivenhed, der bliver større og større år for år, og som i år også tilbyder et ungdommens folkemøde fredag d. 25. august.

Det sker altså en hel masse udenfor Valby Bakke – og udenfor den klippeø, som er ”The Establishments” foretrukne legeplads op til sommerferien – og det er såre godt for demokratiet og for samfundet.

Danmarksbloggen bakker 100% op om begge begivenheder.

Læs mere om Gesten Pride her: https://www.facebook.com/events/342951949467122/?fref=ts

Læs mere om Folkemødet på Møn her: https://www.facebook.com/folkemodemon/?fref=ts

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Salg af Maersk Oil: Sats på vind og sol

Salget af Maersk Oil til franske Total betyder, at størstedelen af de danske gas- og oliefelter nu er på udenlandske hænder, hvilket uden tvivl vil få betydning for både danske arbejdspladser og måske også for statens finanser i form af mindre skatteindtægter.

Det kan altså se ganske sort ud, selvom Total har lovet at beholde arbejdspladserne – hvis de kan. For de vil samtidig også skære i udgifterne.

Men det kan alt sammen vendes til vor gevinst. For som Danmarksbloggen ser det, så kan salget af Maersk Oil blive til en kæmpefordel, hvis vi satser på vind og sol – måske især vind, når man tænker på, hvor Danmark ligger geografisk.

For hvor olien slipper op én dag – for slet ikke at tale om at den er dyr at få op, så bliver vinden med at blæse – dag efter dag, år efter år.

Så lad os nu bare glemme olie, gas og store, multinationale selskaber som Maersk og Total og i stedet fokusere på, hvad vi kan gøre fremadrettet. Sammen – og med fokus på morgendagens energi – og morgendagens vækst.

For der var engang, hvor Danmark var et af de førende lande indenfor grøn energi. Og det kan vi blive igen – og det bør vi blive igen.

Den oliesorte regering, som vi har i øjeblikket, har så desværre trykket på stop-knappen, når det kommer til videns- og teknologiudvikling samt uddannelse, som i virkeligheden er vores lands eneste råstoffer.

Så nu er det op til kommende regeringer at sørge for, at det kun er en midlertidig pause-knap, så vi igen i fremtiden bliver et land, der satser på vind – og sol. Det er endda også en god forretning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Solformørkelse i en brydningstid

Make America great again, sagde Trump i sin valgkampagne – og i skrivende stund har vi så ”The Great American Eclipse” – altså solformørkelsen, der i disse timer går fra USA´s vestkyst mod USA´s østkyst.

Nu var det nok ikke ligefrem solformørkelsen, som Trump tænkte på dengang. Men mange amerikanere tænker ifølge DR og andre medier på Trump i dag – og beskriver solformørkelsen som noget, der for en stund kan samle et ellers splittet samfund, hvor opløsning truer, og hvor mange befolkningsgrupper er vrede.

I gamle dage handlede solformørkelser også om Guds vrede, for en solformørkelse var et tegn på, at dommedag var nær …

Den slags er der kun få, der tror på stadigvæk. Til gengæld er der en hel del flere, der tror på astrologi – og som kan se denne solformørkelse som tegnet på Trump´s fald. For solen er på vej væk fra det selvhævdende og flamboyante Løvens tegn og ind i det kritiske og snusfornuftige Jomfruens tegn og det endda lige netop samtidig med at solformørkelsen finder sted. Så solformørkelsen skal nok sætte skub i tankerne om Trumps snarlige fald hos de astrologi-glade.

Dét kunne man så også godt formode også uden en solformørkelse, tænker Danmarksbloggen og gør opmærksom på, at tidens tema – både i USA og i Danmark – er BRYDNINGER MELLEM VÆRDIER.

På den ene side har vi dem, der bekender sig til de gamle værdier som fx penge før miljø, egoisme, at der findes rigtige og forkerte måder at leve og tro på – og på den anden side har vi dem, der bekender sig til den nye tid og de nye værdier som globalisering, omtanke for ressourcer og miljø, social ansvarlighed og et inkluderende frisind.

Danmarksbloggen er så ikke i tvivl om, at den nye tid vil vinde – på den lange bane. For alt skal nok blive great again og ligeså smukt som en solformørkelses korona, men det tager lidt længere tid end denne solformørkelses cirka 2 minutter.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DANMARKSBLOGGEN MENTE DET IKKE: Terror i Finland

Altså da undertegnede i går skrev om terroren i Barcelona:

Men her i Danmark vil hverdagen nok bare fortsætte. For vi er blevet vant til det. Man laver lige tjek-listen: Kender jeg nogen, som er på det pågældende sted? Hvis ja, så sms´er/ringer man til dem med det samme, men ellers så fortsætter man med sine gøremål, mens man følger med i nyhederne omkring, hvad der sker/er sket på stedet, som idag er Barcelona – men som i morgen måske er et andet sted.

så skulle det altså ikke tages bogstaveligt!!!

Det var på ingen måde en forudanelse eller noget …

For desværre har terroren allerede ramt igen, nu i Finland, hvor flere personer er blevet stukket med en kniv i Turku, også kendt som Åbo. Angiveligt mens der blev råbt Allahu akbar – Allah er stor.

Islamisk Stat er også truet – og er mange steder i Mellemøsten tæt på det endelige nederlag, og så sker der det her i Europa: Angreb på angreb. Det var vel, hvad vi kunne forvente.

Vi må derfor også forberede os på, at det fortsætter en rum tid endnu – og at opgaven bliver at lære at skelne. For nej, det er ikke alle muslimer, som er potentielle terrorister – heller ikke selvom den yderste højrefløj og man langt ind i mange såkaldt etablerede politiske partier gerne vil tegne netop dét billede.

Men det er kun de få muslimer, der er bindegale fundamentalister – og terrorister findes også i hvide udgaver. Spørg bare i Charlottesville i USA om det – og i Norge, hvis vi skal helt tæt på os selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk