Det stinker af fisk

Det glæder Danmarksbloggen, at samtlige fisk i de nordiske have, søer, elve og åer nu kan se frem til en total ligestilling. For hvordan skal man ellers læse gårsdagens flytning af fiskeri-området fra Esben Lunde Larsen til Karen Ellemann Jensen, der nu er minister for kombinationen ligestilling, det nordiske samarbejde og fiskeri?

Det vil sige: Det kunne selvfølgelig også handle om en regering, der klamrer sig så meget til taburetterne, at man laver allehånde aftaler med alle mulige for at kunne blive ved fadet. I så fald så lugter det rigtigt grimt.

Ja, man kunne hævde, at sagen stank af fisk. Men det ville være en fornærmelse mod de norske laks, de danske makreller, de svenske sild og alle de andre skønne fisk, som trods regeringens indædte kamp MOD miljøet stadig svømmer rundt.

Hele sagen lugter til gengæld af lokumsaftaler og politik, når det er værst – og dét er en rigtig stinker!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ondskab og at lime sig fast til taburetten

Det er noget af en bet for Joachim B. Olsen (LA) ikke at blive minister. Men allerede få dage inden den manglende ministerudnævnelse var han i et stormvejr, da han var ude og sige, at han ikke var et ondt menneske.

Se her: http://www.avisen.dk/joachim-b-olsen-jeg-er-ikke-et-ondt-menneske_417371.aspx

Som Danmarksbloggen ser det, så giver udsagnet ikke mening. For hvem kan bedømme, om et andet menneske er ondt? Hvad man til gengæld kan bedømme er, hvordan menneskes handlinger påvirker andres menneskers liv, og her skaber JBO og de andre i LA – og i det hele taget i blå blok – stor smerte, utryghed og sorg i mange danske hjem, hos både unge og gamle … og det er ikke i orden. Slet ikke i orden.

Et samfund og dets politikere skal nemlig bedømmes på, hvordan de tager sig af de svageste medborgere.

Og dér er der meget lang vej at gå, inden det bliver værdigt og medmenneskeligt  – og vejen er med den nye regering blot blevet endnu længere.

For Løkke har – i en situation, hvor det havde været rigtigst at udskrive valg og spørge danskerne, hvad de synes – valgt at klistre og lime sig selv fast til taburetten, selvom han sagde, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Det vil han så godt.

Det er dumt – ikke ondt, men forkert og dumt. Og ja, direkte over-dumt set med Venstre-øjne på både den korte og den lange bane. For vejen tilbage til regeringskontorerne for Venstre bliver efter Løkkes afgang ifbm næste folketingsvalg meget lang og meget trang.

Socialdemokratiet går derfor en gylden fremtid i møde … hvis altså Dansk Folkeparti vil.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Anmeldelse: Trekløver-regeringen

Normalt anmelder man først en forestilling EFTER tæppefald. Men Danmarksbloggen vil alligevel anmelde den splinternye trekløver-regering – udfra devisen jo flere trekløvere, des bedre. Max antal trekløvere den enkelte minister kan få er 6.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V): 2 trekløvere. Løkkes regering og politik er til ingen trekløvere overhovedet, men Løkkes evne til det politiske håndværk giver ham 2 trekløvere.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA): 1 trekløver. Hvad skal Samuelsen lave i Ørkenfortet (aka Udenrigsministeriet) på Asiatisk Plads? Manden er jo købt og betalt af dele af toppen af dansk erhvervsliv med Lars Seier Christensen i spidsen for at lobbye deres sær-interesser i Folketinget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K): 1 trekløver. Pape er totalt uden ministererfaring, men de konservative går traditionelt ind for lov og orden, så derfor har han sikkert insisteret på at få denne post. Direkte dumt.

Finansminister Kristian Jensen (V): 3 trekløvere. De to trekløvere får han, fordi han åbenbart har tilranet sig mere magt i Venstre, siden han tildeles denne magtfulde post, som sikkert interesserer ham noget mere end udenrigspolitikken. Og det sidste trekløver får han ene og alene fordi Hjorten så forsvinder fra ministeriet.

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V): 1 trekløver. Ren retrætepost til manden, der ikke har sovet i et år.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K): 3 trekløvere. Manden har viden om og ministererfaring på det område, som han skal ind og være minister for. Et særsyn i denne regering.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA): 1 trekløver. Var det ikke det ministerium, som Samuelsen skulle have haft? Og er det ikke alt for stor en mundfuld for Ammitzbøll? Svaret er JA.

Minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs (V): 1 trekløver. Hendes evne til at lime sig fast er imponerende og direkte omvendt proportional med hendes evner.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V): 1 trekløver. Manden har én lang række uheldige sager bag sig og en udpræget Venstre-tankegang om, at man bare skal hytte sig selv. Så selvom det er godt, at Neergaard ikke længere er minister, så er der desværre ingen grund til at håbe for meget.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V): 2 trekløvere. Hun burde egentlig have haft 4, fordi hun er så gennemført dygtig til at få sine ting igennem, men hendes holdning til hendes medmennesker – især dem, der ikke ligner hende selv – er således, så der trækkes fra.

Minister for ligestilling og minister for nordisk samarbejde Karen Ellemann (V): 2 trekløvere. Ellemann er myreflittig, men får nok problemer med at råbe op om den vigtige ligestilling, som stadig mangler i Danmark.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V): 2 trekløvere. En klar og stor degradering af en mand, der faktisk har gjort det ok i det fine, gamle justitsministerium – omvendt er der nu ekstra brændstof til fremtidige magtkampe internt i Venstre

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V): 1 trekløver. En af de sorteste nyheder i dag. Hvad han ikke allerede har fået – og kan nå – at smadre af den danske natur. Dét er skræmmende.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): 1 trekløver. Potato og kartoffel. Hun kom fra undervisning og er nu minister for sundhed. En kvinde på et klassisk kvindeområde – uden stor magt og uden stor gennemslagskraft.

Minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V): 1 trekløver. Hun har ikke imponeret som sundhedsminister, og nu skal hun skabe et helt nyt ministerium. Godt at det danske embedsværk er så dygtigt.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V): 3 trekløvere. Han er faktisk både dygtig og flittig.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V): 1 trekløver. Hvordan kan man beholde ham og fyre en mand som Haarder? Ja, selv den gamle forsvarsminister Peter Christensen havde været at foretrække.

Social- og børneminister Mai Mercado (K): 1 trekløver. Der er ikke noget godt at vente fra en kvinde, der i januar skrev: ”Findes der noget bedre end barsel med en nyfødt? Det skulle da lige være TV 2 NEWS kørende i baggrunden, hvor politiet gennemsmadrer hashboder på Christiania! I love it.” Citat slut. Det er desuden slet ikke en minister værdig.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA): 1 trekløver. Det her lyder måske harmløst, men at få en minister fra et parti, som går ind for, at de rige skal blive rigere – og brugerbetalingen skal øges, kan ødelægge SÅ meget.

Kirke- og kulturminister Mette Bock (LA): 2 trekløvere. Bock ved faktisk noget om området, og så gør hun ikke særlig meget skade på denne post, medmindre hun indfører endnu mere brugerbetaling på museer m.m.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA): 1 trekløver. Den kollektive transport går endnu mere sorte tider i møde, når denne fortaler for billigere luksusbiler til de rigeste danskere sætter sig i transportministeriet. Han vil også liberalisere taxi-lovgivningen.

Ældreminister Thyra Frank (LA): 1 trekløver. Hun var fantastisk som plejehjemsleder, men der er stor forskel på at lede et plejehjem og et ministerium. At hun blev minister er derfor et mysterium. Tror Liberal Alliance og regeringen virkelig på, at hun kan trække stemmer fra de ældre, når valget kommer?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nye ministre: Landbrugets søn og datter

Esben Lunde Larsen er ny miljø- og fødevareminister. Noget, der giver Danmarksbloggen ét bestemt billede på nethinden: Nemlig billedet af en gudfrygtig minister, der fordi han er religiøs accepterer fuldt ud, at kyllinger og andet slagtes på halal-metoden – men som omvendt også er imod denne muslimske slagtemetode, fordi Esben Lunde Larsen er det, som man forsigtigt godt kan kalde fundamentalistisk kristen.

Under alle omstændigheder så bliver det spændende at se denne troens mand udfolde sig på et område, der handler om viden og fakta.

Må Danmarksbloggen i den anledning gøre opmærksom på, at miljøet ikke kan reddes ved at forvente, at Gud sender en ny syndflod, men ved at vi mennesker gør noget for at bevare naturen. 

Man kunne måske også anføre, at hans afløser på posten som uddannelses- og forskningsminister den fra EU-hjemvendte Ulla Tørnæs ville være mere egnet som miljø- og fødevareminister. På den anden side: En sådan landbrugets datter har der lige været på posten i form af Eva Kjer Hansen – og det var jo ikke den store succes.

Så nu prøves der med en landbrugets søn i stedet. Esben Lunde Larsen er nemlig – udover at være teolog – også søn af en landmand.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ministre kommer, ministre går – men systemet består

Så er det igen tid til nye ministre i regeringen.

Morten Bødskovs og Villy Søvndals farvel til posterne som henholdsvis justitsminister og udenrigsminister betyder en større rokade i regeringen, således at Holger K. Nielsen bliver ny udenrigsminister, Karen Hækkerup ny justitsminister, Jonas Dahl ny skatteminister og Dan Jørgensen ny fødevareminister.

Det er altsammen business as usual.

Det er det også, at det bagvedliggende embedsværk altid er det samme, uanset hvem der er i regering.

Det er der så nogle, der vil have lavet om. De vil have politiske embedsmænd, således at enhver ny regering kan indsætte sine egne folk på centrale poster i administrationen, som man fx har det i USA.

Det er så noget nær den dummeste ide, som er fostret i forhold til at sikre, at tingene kører, som de skal i det danske samfund.

For en ting er politiske beslutninger. Deres natur er at være værdiladede og skille sig ud fra hinanden.

Noget helt andet er hverdagen for danskerne. Her skal man sikre lige behandling – og en stabil kurs. Noget som kræver en administration, der ikke skifter retning og metode efter hvem der har fået flest stemmer, men som i stedet benytter sig af fastlagte procedurer og måder at arbejde på.

Men ja, en sådan administration som den danske kan godt betyde, at en ny minister kan føle sig som Bambi på glatis mellem de garvede embedsfolk, der kender alle love, regler, betænkninger og måder at gøre tingene på.

Men det er stadig lysår bedre end at Danmark skal administreres efter hver enkelt regerings politiske farve, ideer og projekter. For bliver de politiske embedsfolk realiteten, vil vi opleve en slingrekurs i det danske samfunds måde at fungere på, som ingen er tjent med.

Vi skal derfor beholde og værne om den danske embedsmands-model: Neutrale embedsfolk, der hjælper deres minister – uanset partifarven på samme minister. For kun sådan sikrer vi et stabilt samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk