Anmeldelse: “Ved julelampens skær”

Julen varer længe, koster mange penge, synger vi i ”Højt fra træets høje top”, lejlighedssangen som Peter Faber skrev til en specifik juleaften, men som siden er blevet en af de mest elskede julesange i Danmark.

Og ja, julen varer længe. Den starter nemlig allerede i oktober, hvor man kan købe julepynt, julesmåkager og juleslik i butikkerne – og hvor julehæftet ”Ved julelampens skær” udkommer – og i år endda i sin udgave nr. 100.

For det første ”Ved julelampens skær” udkom i 1918, og vi får også en novelle fra denne første årgang i dette års udgave. En novelle om en mand, der netop juleaften finder hjem til hustruen og de to børn efter det bitre opbrud tidligere på året og de mange måneders hård adskillelse.

Hov, hov, man må ikke røbe slutningen på en god historie, hvisker en lille stemme. Men lige præcis med historierne fra ”Ved julelampens skær” afslører man ingenting ved at sige, at det ender lykkeligt, ja næsten altid romantisk og ligeså sukkersødt som de julegodter, der indtages så mange af i årets sidste måned.

For de forskellige historier – hvad enten det er fiktive noveller, autentiske erindringer eller essays – er fulde af feel-good, som det hedder på nudansk.

Når man læser historierne – der er skrevet i et ligetil dansk – svøbes man nemlig ind i gedigen julehygge kantet af de traditioner, der – selv om mange af dem kun har omkring 100 år på bagen – alligevel opfattes som ærkedanske. Der er i hvert fald masser af erindringer om tidligere juletider.

Man hører således om både juletræsfester, juleforberedelser og allermest og overalt i hæftet om julestemningen. En julestemning, der er fuld af glæde, minder og forventning – lige sådan som vi drømmer om at opleve den kommende søde juletid.

Ja, selv en novelle som den om den hjemløse Ole, der ellers har potentialet i sig til at være mere bitter og mere besk end det meste andet i hæftet, slutter med en happy end, der ikke skal røbes her.

Den novelle, som gjorde størst indtryk på undertegnede, var dog ”Jul i stalden”– fordi den havde en anden nerve end resten, fordi den betonede fællesskabet og næstekærligheden på en særlig måde, og ikke havde julehyggen som målet i sig selv, og det løftede historien.

For julen handler jo ikke kun om feel good, men også om at række ud og gøre godt – som man for eksempel ser det i novellen om pigen fra Bornholm. En novelle, som undertegnede mener havde stået stærkere, hvis den var sluttet ude i lufthavnen ved skranken. Så kunne man som læser selv havde besluttet, hvad det hele var endt med, for det var et oplæg med flere muligheder i sig på mange planer.

For nok er det rart med feel-good og happy ends – og det er også et langt stykke hen ad vejen julehæftets indre dna. Men der må alligevel godt være lidt bitre ting imellem alt det søde, en mandarin eller to mellem marcipanen. En smule kant, som det hedder, så der er lidt at knase i, som de nødder der også hører julen til.

Så bliver det samlede resultat nemlig mere spændende og mangfoldigt – og man misser bestemt ikke julestemningen, måske tværtimod. For stjernerne lyser som bekendt bedst på en sort baggrund.

Danmarksbloggen giver derfor fire ud af seks julelys – det ene alene på grund af de mange herlige billeder af tidligere års forsider. Et skønt historisk tilbageblik.

Endelig skal det tilføjes, at man også kan læse om, hvordan julehæftet blev til, og hvem der startede det, nemlig Peder Grønvald Rudolf Sørensen Fynbo fra Vammen ved Viborg. Han er vist glemt af de fleste i dag, så det er godt, at vi også hører om ham.

Jubilæumsudgaven af ”Ved julelampens skær” er udkommet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk