Der er en første gang for alt. Både at anmelde et brætspil – og at skabe et spil om noget så afgørende som 2. Verdenskrig. Det sidste har Mika Vandborg og Claus Corfixen så gjort med “The World War II Trivia Game”, som lige er kommet på gaden her i 75-året for 2. Verdenskrigs afslutning.

Mika Vandborg er ellers kendt som rockguitarist og blandt andet fast medlem af Love Shop, hvor han i flere år har dystet med Love Shops forsanger Jens Unmack i tour-bussen på viden om 2. Verdenskrig. Til sidst begyndte Mika Vandborg at lede efter et brætspil med paratviden om 2. Verdenskrig, men det fandtes ikke. Så han lavede 3.000 spørgsmål selv, og kontaktede Claus Corfixen, der skabte Korsbækspillet om tv-serien Matador, som har solgt mere end 75.000 eksemplarer.

Og nu er spillet om 2. Verdenskrig her så i et enkelt og mørkt design, som passer til den tid, som var en dyster og mørk epoke, hvor vanviddet blev sluppet løs over hele kloden. En tid, som vi som spil-skaberne skriver det, ikke må glemme. For kun ved at huske vores historie, har vi en chance for at undgå en gentagelse af rædslerne.

Det er den alvorlige side af det hele. Men spillet skaber spænding og munterhed, når man kommer i gang med det, som kan beskrives som Risk møder Trivial Pursuit, som en af mine to medspillere sagde det.

Vi var nemlig tre, som skulle battle, og det kan man sagtens være. Man kan være fra 2 til 6 spillere, men man kan også spille i grupper – og så kan man ovenikøbet spille sammen med dem, som man er i alliance med. Der er nemlig tre spillere/spillegrupper, som er de allierede (UK, USA og USSR) og tre, som er aksemagterne (Tyskland, Italien og Japan). Ikke at det gør nogen forskel for spillet. Det er kun følelsesmæssigt, at man første gang, at man spiller, helst vil være allieret. Allerede anden gang er man mere fokuseret på at svare rigtigt, både når det er ens egen tur – og når man ryger i battle med de andre.

For det handler selvfølgelig om både at slå godt med terningen og svare rigtigt – og her er det en fordel, at man kun må svare én gang pr. tur. For så kan alle være med i stedet for at en ekspert kan rydde hele bordet i ét hug.

Mine medspillere regnede mig som ekspert, inden vi gik i gang, og jeg ved måske en del om datoer og personer. Men det viste sig også, at de vidste meget mere, end de selv troede – og at jeg var nærmest totalt uvidende, når det kom til våbentyper og krigsmateriel i øvrigt, mens det var de ikke. Tværtimod.

Så der er noget for enhver – og den viden, som vi hver især har om 2. Verdenskrig, kommer i spil på en meget levende måde. Man får også perspektiv på, hvor betydningsfuld den tid stadig er, samt lyst til at gense store film som fx ”Navarones kanoner”, som der var et spørgsmål om.

Spørgsmålene er i det hele taget relevante, favner bredt og går dybt – og er med til at gøre spillet både underholdende og lærerigt, uanset hvem man er, og hvor gammel man er. Og det gælder både de to kasser med spørgsmål om 2. Verdenskrig generelt – og kassen med spørgsmål specifikt om Besættelsen i Danmark, som vi også havde at spille med, men som vistnok skal tilkøbes separat.

Når man spiller ”The World War II Trivia Game”, får man også den der specielle hyggelige spil-oplevelse, som man kun har, når spillet fungerer. Og det gør ”The World War II Trivia Game”. Så på spørgsmålet om: Skal undertegnede spille ”The World War II Trivia Game” igen, bliver svaret et rungende JA, tak.

Danmarksbloggen giver 5 ud af 6 terninger – og ville gerne give den sidste også. Men der er nogle fejl i materialet, og nogle meget mørke brikker, som det er svære at se, der trækker ned. Småting, som kan rettes – og som så vil rykke spillet op til 6 ud af 6 terninger.

For “The World War II Trivia Game” er et fantastisk spil, hvor man både kan bevæge sig rundt på egen måde i jagt efter de brikker, man skal have for at vinde – og samtidig kan udfordre de andre undervejs.

Det er et spil, man kan være både få og mange om. Som den unge medspiller sagde det: Det er et spil, som egner sig til en brætspilscafe. Ja, det inviterer til at sidde med vennerne omkring et bord – især dem af ens venner, der er interesseret i brætspil eller/og historie – og det er der faktisk en hel del unge, som er.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

——–
Den midaldrende medspiller Ole Frederiksen har skrevet sin egen anmeldelse, som kommer her. Han spiller så meget, både brætspil og digitale spil, at han bedst kan betegnes som en gamer. Han skriver:

Vi var tre personer, der spillede ”The World War II Trivia Game”, og generelt var vores viden om 2. Verdenskrig fordelt på en måde, at en var en del bedre end de to andre. Derfor var det oplagt, at vi spillede to på det ene hold og en enkelt på det andet i første runde. Det gav en meget jævnbyrdig styrkefordeling, som virkede ret fair.

I andet spil spillede vi alle mod alle. Om man er med Aksemagterne eller De Allierede spillede ingen rolle for vores udgave, da vi valgte “standardudgaven”, hvor allierede (altså ikke “De Allierede”) gerne må angribe hinanden. Her er felterne med “battlefields” gode, da det igen gjorde, at den, der var foran, blev angrebet af de andre for at holde den førende spiller lidt tilbage.

Med andre ord: Ligegyldigt hvordan vi valgte at spille, så blev det relativt jævnbyrdigt.

Det er et sjovt spil, hvor man lærer en masse om 2. Verdenskrig. Husk og læs manualen først. Og derfra tager det ikke mange minutter, når man først er kommet i gang med at spille, før man kender reglerne. Og selv om reglerne er simple, er der mange timers underholdning i det.

Designet er mørkt, nærmest mørkegråt og sort. Det er med til at fremhæve den dystre tid, som det var under 2. Verdenskrig. Mange skal dog nok vælge at spille med lyset tændt. Denne ældre herres øjne ville i hvert fald ikke altid kunne se stierne, man skal gå på, hvis det var lidt dunkelt.

Vi fandt kun et par små skønhedsfejl (fejl af den slags, som de fleste spil har): Et par stavefejl i de mange spørgsmål. Tvivl om hvorvidt man fra London må rejse til kategorien “Persons & Politics”, fordi spillepladen er foldet lige dér. Det må man så, fandt vi ud af. For ellers er der ikke “ligevægt” i forhold til de andre hovedstæder. Og endelig en undren over, at kategorierne er på engelsk, når alt andet er på dansk.

Ligeledes var der i brugervejledningen en 2-trins forklaring på, hvordan man skal tage en markeringsbrik fra en anden spiller – hvilket basalt set kunne være skrevet ned til: Tag en markeringsbrik fra modstanderens scoreboard og placér den på samme plads i dit eget scoreboard. Man kan derimod være i tvivl om, hvad man skal gøre, hvis man lander på en allierets hovedstad, og får læst et spørgsmål op, svarende til antal øjne på terningen: Hvad sker der så, hvis man svarer rigtigt? Vi besluttede, at man så ville vinde markeringsbrikken i kategorien. Den detalje kunne godt være beskrevet.

Det lyder som en masse “fejl”, der er listet her. Men det er altså helt nede i småtingsafdelingen, og noget som på ingen måde ødelægger spiloplevelsen.

Spiludviklerne har virkeligt lagt mange timer i at undersøge detaljer om de enkelte spørgsmål. Som de selv skriver i brugervejledningen, så har de valgt “det som oftest er repræsenteret”, der hvor man måske ikke altid er helt enig. Fx hvad tabstallet er ved et slag. Det er meget fint at oplyse om den slags.

Jeg giver 5 ud af 6 torpedoer.

Skrevet af: Ole Frederiksen, it-udvikler og gamer