Ikke siden 2. verdenskrig og måske ikke engang dér har Danmark været så lukket, som landet bliver nu – og frem til minimum 2. påskedag 13. april.

Det er næppe noget, som vi havde forestillet os skulle ske i vor tid. Men det sker. Det er virkelighed lige nu.

Ti ud af tretten grænseovergange til Sønderjylland lukkes nu … og det samme gør dele af Øresundsbroen mellem Danmark og Sverige. Skibene mellem Danmark, Norge og Tyskland bliver også uden passagerer – medmindre altså at det er danskere på vej hjem.

Grænserne skal bevogtes af væbnet militær – og kun udlændinge med et såkaldt anerkendelsesværdigt formål slippes igennem.

Danmarksbloggen synes, at det er en god idé. Denne corona-virus skal stoppes – og det sker kun ved isolation. Så enkelt er det – så det her er rettidig omhu.

Det interessante er også den store opbakning, som der er fra danskernes side til myndighedernes tiltag.

Samt at de danske politikere sammen løfter dette ansvar til ug. Væk er hverdagens kævl og strid. Regeringen bakkes op af alle partier i folketinget. Nødlove bliver vedtaget stående i folketingssalen. Det er alvor.

Nu handler det om at stå forenet mod denne virus – og det gør politikerne og vi andre over hele linien.

Jeg er oprigtig stolt af at være dansker i dag. MEGET STOLT.

Vi panikker ikke, vi handler. Vi hjælper hinanden, og de fleste har forstået budskabet: Vask dine hænder, bliv hjemme, lad være med at hamstre, hjælp dem du kan og få det bedste ud af det.

Det er imponerende – også fordi så mange allerede har mistet deres job og mange andre, især små virksomheder, risikerer at lukke.

Og nu lukker grænserne så …

Danmarksbloggen håber, at vi – når grænse-luknings-perioden løber ud d. 13. april – er dér, hvor vi uden problemer kan åbne grænserne igen.

For vi har brug for de andre, både mennesker og lande, på den lange bane. Men lige nu må vi hjælpe hinanden ved at være alene hver især.

Europa er også det nye epicenter for den forbandede virus – og iflg. WHO stiger antallet af smittede og døde nu mere i Europa end det gjorde i Kina, da smitten var på sit højeste dér.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk