Skolevalg: Demokrati skal læres

I dag stemmer landets 8. og 9.klasser til skolevalg 2015. I de sidste tre uger har de unge mennesker lært om de forskellige politiske partier, deres holdninger og måden, som vores demokrati er bygget op og fungerer på.

Der har været paneldebatter, besøg af politikere og ungdomspolitikere og meget andet på skoler overalt i Danmark. Og i dag skal mere end 75.000 elever så stemme til skolevalg.

Det er ganske glimrende – og Danmarksbloggen bakker 100% op om det. For demokrati er noget, der skal læres – og ikke noget, der ligget i dna´et.

Demokrati i betydningen respekt for andre og andres holdninger kombineret med en forståelse af at vi – trods forskellighederne – alligevel er fælles om at få samfundet til at fungere, skal læres så meget og så intenst, at det skal føles som om demokratiet ligger i generne.

Udviklingen i Europa – og i Danmark – i øjeblikket er også et meget skræmmende bevis på, hvad der sker, når demokratiet IKKE er en del af samfundsforståelsen.

For der er ingen demokratisk forståelse i den ekstremisme, som der spreder sig på den yderste højrefløj, hos fundamentalistiske muslimer, i den brølende liberalisme, som vi ser hos store virksomheder – og i den arrogance som vi ser i Bruxelles.

Disse fire grupperinger kunne godt bruge tre ugers intens undervisning i demokrati – eller måske snarere tre års undervisning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Dagmar og Bengerd

Sidste år var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de øvrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=5899

Og nu er vi så i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i år 100 år siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. Så Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni beskæftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.

I dag skal det handle om Valdemar Sejr´s to dronninger:

Dagmar og Bengerd

Der er langt imellem de markante kvinder i middelalderens Danmark. Noget, der formentlig skyldes, at kvinderne og deres udfoldelsesmuligheder som alt andet i datidens samfund var nærmest totalt kontrolleret af mændene omkring dem, hvad enten det var fædre, ægtemænd, sønner eller sågar svigersønner.

For i modsætning til vikingetiden, hvor kvinden havde stor magt i de enkelte hjem, både når manden var i viking og når han ikke var, så var hun i stort og småt underlagt manden i middelalderen.

Det gjaldt både verdslige og religiøst. I middelalderens katolske kirke var der – på nær i de lukkede nonneklostre – derfor kun plads til mænd som præster, biskopper og så videre, mens vikingetidens kvinder uden problemer kunne vælge at være en af de gydjer, som var det feminine modstykke til de mandlige goder.  For både en gode og en gydje kunne stå i spidsen for såvel ofringer som alt andet, der hørte til vikingetidens asatro.

Men nu var det altså middelalder, og kvinden skulle med apostlen Paulus´s ord tie i forsamlinger, føde børn og arbejde, mens manden tog alle beslutningerne og havde alle kompetencerne. Ja, kvinderne havde end ikke bestemmelsesret over de penge, som de bragte med sig ind i ægteskabet, eller over den arv, som de fik fra deres familie.

Den optimale kvinde var derfor også i middelalderen en kvinde, som var sød, smuk og føjelig, og som kunne føde børn, helst drenge. For drenge var mere værd end piger. Drenge skulle nemlig arve titel og gods – og kunne føre slægten og slægtsnavnet videre. Piger skulle bare føde børn i en anden slægt, og det var efter datidens normer ikke ligeså fint.

Valdemar Sejrs første dronning Dagmar, der i 1205 kom til Danmark fra Bøhmen, som svarer nogenlunde til det nuværende Tjekkiet, var en efter datidens normer perfekt kvinde.

Hun var efter sigende lys, mild og god af sind og hjerte – og danskerne elskede hende. Hun var nærmest datidens prinsesse Diana, bare med den forskel at hun også var dybt elsket af sin mand, kong Valdemar Sejr, der ifølge folkevisen ”Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg” i eet eneste stræk red fra Ringsted til Ribe for at nå at sige farvel til sin hustru, da hun stadig ung og smuk lå for døden i Danmarks ældste by.

Om legenden holder, og hvem den historiske Dagmar i virkeligheden var, får vi aldrig at vide. Men hun var i hvert fald elsket, og hun ligger nu begravet i Sct. Bendts Kirke i Ringsted sammen med sin mand Valdemar Sejr, der i øvrigt er kendt for at være ham, der modtog Dannebrog fra himlen, da det faldt ned i Estland.

På den anden side af kongen i kirken ligger så endnu en kvinde, nemlig hans anden dronning, som han giftede sig med i 1214 kort efter Dagmars død. Hun hed Berengaria og kom fra Portugal. Det blev på dansk til Bengerd, og hun var ligeså mørk som Dagmar havde været lys.

Hende kunne danskerne ikke lide. Der er dog ikke noget historisk belæg for, at Bengerd skulle have været så forfærdelig, grådig og ondskabsfuld, som rygterne om hende har gået gennem tiderne. Men eftermælet står tilbage, kort og godt: Bengerd, den beske blomme, som det hedder i folkevisen.

Det eneste vi for alvor ved om den portugisiske prinsesse er, at alle hendes tre sønner blev konger efter faderen Valdemar Sejr, og at der med dem startede en ny urolig tid i Danmark.

Dagmar havde ellers også født en søn nogle år, inden hun døde. Men han døde ung, så derfor blev det Bengerds sønner, der kom til at føre den danske kongeslægt videre frem gennem middelalderen.

Kvinderne begyndte dog at røre på sig, inden middelalderen var forbi – og især to kvinder ved navn Margrethe valgte at se stort på, at datidens kvinder skulle ses og ikke høres.

Disse to markante kvinder skal vi høre mere om i næste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.

Vel mødt.

Læs tidligere indlæg her:

Thyra Dannebod: http://danmarksbloggen.dk/?p=6275

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Thyra Dannebod

Sidste år var mandagen lig med Danmarksbloggens Danmarkshistorie. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de øvrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=5899

Og nu fortsætter historie-mandagene. For startende i dag og indtil Grundlovsdag d. 5. juni vil Danmarksbloggen i anledning af, at det i år er 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret derfor hver mandag beskæftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.

Og vi starter idag med den første danske kvinde, hvis navn er ridset ind i sten, nemlig:

Thyra Dannebod

Thyra Dannebod var gift med Gorm den Gamle, Danmarks første konge, der levede midt i 900-tallet. Det ved vi med sikkerhed. For på den ene af de to Jelllingstene kan man læse, at ”Gorm Konge lod gøre disse kumler efter Thyra sin kone Danmarks bod”.

Men var Thyra i grunden dronning? Det ved man ikke. Det eneste vi ved er, at Thyra var vikinge-kone og hedning. For kristendommen var endnu ikke kommet til Danmark. Thyra og Gorm den Gamle var som resten af befolkningen på det tidspunkt asatro.

At deres søn Harald Blåtand, der som bekendt kristnede danskerne, så senere gav sine døde forældre en kristen gen-begravelse er en anden sag.

Men hvad vil det sige, at Thyra var Danmarks bod?

Ja, navnet menes at hentyde til, at det var Thyra, der som den stærke vikingehustru hun var, lod Dannevirke opføre, så danskerne kunne forsvare sig mod tyskerne, der allerede dengang huserede ved grænsen. Et billede, som man især i tiden efter 1864 var meget glade for.

Men om billedet af den stærke vikingehustru holder historisk set, er ikke bevist. For taler de to runesten i Læborg og Bække, der ligger cirka 30 km fra Jelling. På disse kan man nemlig læse om Tue, Funden og Gnyble, der gjorde Thyras høj.

Summa summarum er også, at ingen af de andre vikingekonger som fx Harald Blåtand, Svend Tveskæg eller Knud den Store havde koner, som i dag huskes, eller som blev nævnt i både samtidens og eftertidens krøniker.

Men det blev Thyra Dannebod. Hendes navn huskes endnu – og forbindes stadig med at værne Danmark mod ydre farer.

Heller ikke de tidlige middelalderkonger som fx Knud den Hellige eller sågar Valdemar den Store har haft dronninger, der på nogen måde har gjort sig bemærkede.

Så noget ekstraordinært har Thyra Dannebod bedrevet.

Vi skal også helt op i 1200-tallet, før den næste markante kvinde i Danmarkshistorien dukker op, nemlig Valdemar Sejrs første kone: Dronning Dagmar, der som en anden prinsesse Diana blev så populær, at det blev umuligt for hans anden kone at få et ben til jorden, da hun blev dronning.

Disse to markante kvinder skal vi høre mere om i næste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.

Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Helhedssyn i uddannelsessystemet, tak

Skal man have 4 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet? Dansk Erhverv mener ja med henvisning til at for mange svage elever i en klasse trækker de fagligt og bogligt stærkere elever ned.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/12/180103.htm

Danmarksbloggen kunne godt tænke sig et større helhedssyn i uddannelsessystemet.

Et helhedssyn, hvor man inddrog både karakterer, den unges egne ønsker og evner, både de boglige, de praktiske og de sociale. Men også et helhedssyn, hvor der ikke gøres forskel på, hvilke ungdomsuddannelser der er “fine” og hvilke der ikke er.

For det giver jo ikke mening at gå på gymnasiet, hvis man ikke er boglig. Vi skal væk fra, at en studentereksamen altid er god. For det bliver den sjældent, hvis man med lodder og trisser lige kan snige sig ind på gymnasiet.

Men det giver heller ikke mening at droppe erhvervsskolen, bare fordi man er faglig stærk og tror, at gymnasiet er et finere og bedre sted, når det er oplagt, at erhvervsskolens tilbud passer som hånd i handske til ens fremtidsdrømme.

De unges eget liv og samfundet som helhed kan kun vinde ved et større helhedssyn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Arternes massedød og jordens overlevelse

Verdens dyrearter forsvinder i rivende hast. Mere end 40% af alle dyrearter er forsvundet indenfor for få år, og det går rigtig stærkt nu med at få resten udryddet.

Situationen er i dag så grel, at man sammenligner med dengang dinosaurerne uddøde. Dengang døde mere end 90% af alle arter på jorden – og hvis ikke mennesket ændrer adfærd, kan vi meget let ende dér igen.

Og det er skrappe sager, der skal til. Vi skal lære at undvære produkter og goder, som vi har vænnet os til. Nogle ting kan således ikke spises mere som fx ål, da ålen er en udrydningstruet art.

Men hvad sker der egentlig, hvis vi mennesker ikke i tide begynder at opføre os bæredygtigt? Vil verden så høre op? Vil alting stoppe, og kloden blive kold og gold?

Svaret er heldigvis nej.

Livet – bare i en anden form – vil nemlig fortsætte. Nogle dyr og nogle planter vil overleve og skabe en ny jord – også når vi er væk.

For som geologerne altid har sagt det: Mennesket overlever ikke jorden, men jorden skal nok overleve mennesket.

Dét er der – på en eller anden absurd måde – en vis trøst i.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Cevea, Jesper Jespersen og Keynes

PH-cafeen på Vesterbro i København dannede i går, tirsdag d. 25. november, rammen om et både spændende og relevant foredrag holdt af professor Jesper Jespersen fra RUC. Arrangør var tænketanken Cevea.

I den totalt fyldte sal sad mere end 100 mennesker og hørte forfatter til flere bøger om Keynes professor Jesper Jespersen fra “Institut for Samfund og Globalisering” på RUC fortælle vidende og engageret om Keynes, både hans liv, gerning og teorier, som på mange planer er så meget anderledes end de gængse værdier og forestillinger på nutidens politiske og økonomiske Parnas.

Måske fordi Keynes tog udgangspunkt i den økonomiske virkelighed – og ikke i en model af en (neo)klassisk drømme-økonomi?

En af de helt centrale pointer var Keynes beskrivelse af det gode samfund, som han definerede som et samfund med:

1) Fuld beskæftigelse
2) Retfærdig fordeling af goderne
3) Kortere arbejdstid

Hertil skal knyttes den kommentar, at da Keynes skrev sine teorier, var arbejdstiden minimum 48 timer, og der var max 2 ugers ferie. Men når det er sagt, så drejer det sig iflg. Keynes om at skabe betingelserne og rammerne for det gode liv, så vi kan nyde tilværelsen – og hvorfor arbejde mere end vi behøver for at producere det, som vi ikke har brug for? I vor tid kunne man måske også med fordel tilføje noget omkring miljøet og overforbruget af Jordens ressourcer.

Men altså: Keynes ønsker et samfund, hvor der er arbejde nok til alle – og hvor man deles om goderne.

En – efter Danmarksbloggens mening – god pointé, om leder hen til en af de andre hovedkonklusioner, som var:

At arbejdsmarked og varemarked ikke er to af hinanden uafhængige størrelser, men at deres strukturer og funktioner er indbyrdes afhængige.

Det giver således ikke mening at sætte lønningerne så lavt, at dem der arbejder ikke har råd til at købe varerne. Efterspørgsel, udbud og et velfungerende arbejdsmarkedssystem hænger sammen.

Ligeledes viser al erfaring også, at markederne ikke kan regulere sig selv – som det ellers hævdes i den (neo)klassiske økonomiske teori, og som nutidens politikere – også mange af de socialdemokratiske – bekender sig til.

Ser man historisk på sagen, opdager man også, at i de årtier (fra 2. verdenskrigs afslutning til en gang i 70´erne), hvor man agerede mere efter Keynes´ tanker end efter den (neo)klassiske økonomiske teori, var der ingen bankkriser, men derimod gang i vækst og beskæftigelse – netop fordi politikerne skal turde regulere og turde føre en økonomisk politik, der har to hovedpunkter:

1) Mindske usikkerheden – fx ved at sørge for at man er sikret ved sygdom og arbejdsløshed samt at sikre finansiel stabilitet
2) Skabe en samfundsmæssig balance – fx ved at sørge for en retfærdig fordeling af goderne 

Det giver altså mening – også idag – at sætte bankerne på bagsædet af bilen, istedet for at lade dem fortsætte på forsædet med den kurs, som er sat i øjeblikket, hvor Danmark og Europa er i den paradoksale situation, at:

1) Vi har aldrig produceret mere
2) Men vi har samtidig aldrig haft en større ulighed, en højere arbejdsløshed eller en højere gæld.

For nej pengemængden kan ikke styre sig selv.

Og med et EU, hvor kapitalen kan flyde frit og dermed skabe endnu større katastrofer, så ser det slemt ud, hvis ikke politikerne tør at være ansvarlige og begynde at føre en økonomisk politik.

For nok var Keynes liberalist (det glemmer mange, men det var han). Men Keynes mente også, at liberalismen skal tøjles, hvis ikke den skal løbe løbsk, og pengene skal skabe økonomiske bobler.

Pengene skal med andre ord ikke gemmes i kapitalfonde m.m., men skal ud og arbejde i samfundet og skabe arbejdspladser – og det er politikerne, som skal turde være ansvarlige. For markederne kan ikke selv.

Danmarksbloggen er 100% enig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 33: 2010´erne

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag – som også er sidste gang – handler det om:

2010´erne

At skrive Danmarkshistorie om det årti, som endnu er i gang, er på flere måder en umulig opgave. I sagens natur bliver det derfor også mere betragtninger end historie, for vi lever i høj grad stadig med og i de problemstillinger, som denne del indeholder.

Danmarksbloggen vil derfor også gøre dette sidste afsnit meget kort.

For hvad er det, som 2010´erne handler om?

Ja, spørgsmålet om terror er stadig aktuelt – og med fremkomsten af Islamisk Stat er endnu en krig mod terror i gang. For mange er det også et spørgsmål om religion, da islam mødes mere og mere fjendtligt i Europa – og også selv radikaliseres indefra. En religionskrig mellem islam på den ene side og kristendommen i dens vestlige og sekulære demokratiserings-form på den anden er desværre tættere på i dag, end den nogensinde var det i de terror-højspændte nullere.

Skellet mellem rig og fattig vokser også stadigvæk – og det anses for helt legalt at beskylde arbejdsløse for at være dovne, at mistænkeliggøre sygemeldte, offentligt hævde at østeuropæere er dummere end vesteuropæere og idet hele taget trampe på dem, der allerede lægger ned – mens de rigeste uantastet kan tjene mere end dobbelt så meget mere end en arbejder.

For langt de fleste danskere i 2010´ere drejer det sig dog hverken i første omgang om storpolitik eller fordelingspolitik, men om at få eget liv og familie til at hænge sammen. For der skal mere til end nogensinde før. Ikke kun fordi mennesker presses til hele tiden at skulle yde mere, men også fordi alting er blevet et projekt – og kodeordet er selvfølgelig succes og atter succes, som kan vises med statusser og fotos på Facebook og Instagram.

En vigtig ting her er den flotte og sunde krop – og danskerne løber da også maraton, deltager i Triathloner osv som aldrig før – og ofte i en grad, så der ikke er plads til familie og venner.

Selv kronprins Frederik gør det – og endda ofte. Noget som vækker kritik, da en del danskere mener, at den nu 46-årige kronprins går for meget op i sport og ferie – og stadig mangler både tyngde og substans. Både i sig selv og i forhold til hans mor, Dronning Margrethe, der i skrivende stund har siddet på tronen over 40 år – og som stadig er en populær regent trods stigende kritik af det kongehus, der har været en rød tråd gennem hele den del af Danmarkshistorien, hvor vi kender konkrete personer og begivenheder.

En historie, hvis vej Danmarksbloggen nu har fulgt siden januar. Danmarksbloggens Danmarkshistorie er hermed også ved vejs ende – og takker alle sine læsere for en fantastisk rejse gennem vores turbulente, frygtelige og fantastiske historie.

Den overordnede konklusion må i øvrigt være: Det har været spændende – og det vil blive ved med at være spændende at være dansker. Dét er Danmarksbloggen sikker på.

Danmarksbloggen vil også vende tilbage med mere Danmarkshistorie i 2015. Bare på en anden måde. Vel mødt.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753
11. september 2001: http://danmarksbloggen.dk/?p=5810
Nullerne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5846

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Iværksætterugen: Mere handel, tak

Det er uge 47 – og dermed iværksætteruge, hvor ord som netværk, salg og forretningsplan flyver gennem luften.

Danskerne har nemlig – ikke kun og som ellers så ofte hævdet – en lønmodtager-mentalitet. Tværtimod er ide-rigdommen og lysten til at være herre i eget hus stor hos de innovative danskere, der altid har levet af netop gode opfindelser og handelstalent. Det ses også ved, at vi pt. har det højeste antal nye virksomheder siden 2008.

Og det er jo skønt med nye ideer og såvel økonomisk som juridisk og anden støtte til udvikling af disse. Danmarksbloggen kunne dog også godt tænke sig, at det handelsmæssige fyldte noget mere.

For nej, man kommer kun et vist stykke med diverse innovationer, analyser og forretningsplaner. Skal en virksomhed i mål og have succes, skal der salg og handel til – både i Danmark og især med udlandet.

Innovation og handel hænger sammen som yin og yang – og Danmarksbloggen kunne godt tænke sig, at der var noget mere fokus på handelsdelen, især den del der handler om at eksportere vores varer til det store udland.

Det ville give endnu mere iværksætteri og endnu flere succesfulde virksomheder – og dermed også flere arbejdspladser – og mere velfærd.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OW Bunker: Jobs er for vigtige til at overlade dem til private

Jobs er for vigtige for både den enkelte og samfundet til at man skal overlade det til private at skabe, sikre og vedligeholde jobs.

Sagen om OW Bunker viser det med al ønskelig tydelighed.

For sagen om OW Bunker, der gik konkurs, handler om grådighed og atter grådighed hos dem, der havde til opgave at lede virksomheden – og dermed også sikre lønnen for de 140 medarbejdere, der dagligt sørgede for, at OW Bunker kunne løse sine opgaver.

Men det magtede ledelsen ikke. Grådigheden greb dem – som den så ofte griber dem, der har magt. Og nu er resultatet, at 140 mennesker skal ud at finde et nyt job eller starte som selvstændig.

Man kan nemlig ikke overlade skabelsen, sikringen og vedligeholdelsen af jobs til private virksomheder. Deres etiske og moralske kompas peger per automatisk i den gale retning, nemlig mod grådighed og profitmaksimering og egen vinding – og ikke mod en sikring af medarbejdernes job og landets skatteindtægter – og dermed velfærd.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Halal-slik: Dét er psykologien, der tæller

Sidste gang, der var ballade om halal-producerede fødevarer, handlede det om svinepølser i Ikea, som også Danmarksbloggen skrev om.
Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4269

Og nu er turen så kommet til halal-slikket, der er slik uden gelantine, og som derfor henvender sig til muslimer og jøder. Gelatine laves jo som bekendt blandt andet af svin – og derfor kan slik med gelantine ikke spises af muslimer eller jøder, da ingen af de to grupper spiser svin af religiøse årsager.

Men nu er slikgiganten Cloetta igang med en større halal-produktion af slik.

Meddelelsen om halal-slikkets vej ind på de danske slikhylder udløste nærmest øjeblikkelig en storm af protester fra mange gammeldanskere, der skrev ting som boykot halal-slikket og som mente, at der med indførelsen af halal-slikket er tale om endnu et knæfald for den muslimske tro.

Danmarksbloggen tænker, at halal-slikket i sig selv ikke er særligt interessant. Det er blot endnu en produktgruppe – ligesom at der også er økologisk slik, slik uden farvestoffer osv.

Det spændende er derimod de mekanismer, der gør, at halal-slikket bliver til så stort et emne.

For det viser, at der hos mange – og også en stigende andel – danskere er en dyb mistro og mistillid til muslimer – og de bliver kun større, når en ting som halal-slik indføres.

Er det så det samme som at sige, at der ikke skal indføres halal-slik? Selvfølgelig ikke.

Men det er vigtigt, at psykologien bag den stigende stigmatisering af muslimer undersøges – og især at der stilles klare forventninger fra samfundets side til både gammel- og nydanskere om, hvad det kræver af den enkelte at leve i et demokratisk og frit samfund, hvor vi ALLE tager hensyn til hinanden – uanset om vi kyler vingummibamserne direkte ned i gabet – eller om de skal halalslagtes først 🙂

For der skal være plads til frihed – og humor og forskellighed, både når det handler om slik, om ytringer og om tegninger …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk