Kategoriarkiv: Danske værdier

Fredagsoplæg: Stegt flæsk, muslimer og speltmødre

Udgivet den af
1

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der pt. optager danskerne meget:

Kan stegt flæsk være en nationalret?

Danskernes nationalret blev fundet igår. Det blev stegt flæsk med persillesovs, som vandt med overvældende flertal. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5905

Men ikke så snart var der trykket på enter, før de første kritiske kommentarer kom ind – og ikke fra dem, som havde stemt på nogen af de andre retter som fx hakkebøf eller smørrebrød.

Men fra dem, som mente, at man ikke kunne have en nationalret lavet af svin, da det kan muslimer ikke spise. I parentes bemærket var det ikke muslimerne selv, som kom med dén kritik – men andre på deres vegne.

Som Danmarksbloggen ser det, giver det ikke mening at rode religion ind i det her.

Der var flere retter at vælge imellem – og danskerne valgte (forhåbentlig) med smagsløgene og ikke med den stigende uvilje mod muslimer, som der er i Danmark – og som er et problem. Men hver ting til sin tid – og en afstemning om mad bør aldrig handle om religion, og der er heller intet som indikerer, at det har været tilfældet her.

Desuden så kan vegetarer og veganere føle sig ligeså meget udenfor, når hovedingrediensen er det fede grisekød – men ingen føler sig åbenbart kaldede til at tale deres sag.

Så er der selvfølgelig også den kreative klasse fra storbyerne. De var også ude med riven efter nationalretten: Ja, jeg ved slet ikke, hvordan det smager. Har ikke fået det, siden jeg som barn besøgte noget fjern familie langt ude på landet, kan man høre den ene speltmor sige over cappuccinoen, mens hendes veninde svarer med munden fuld af økologisk havregrød til 90 kroner for en portion: Ja, og det der persilleSAUCE … det ligner klister. Uf, siger jeg bare … lad os i stedet få noget hummus (som i parentes bemærket er proppet med kalorier på et niveau fuldt ud sammenligneligt med stegt flæsk med persillesovs, men det ved mange speltmødre ikke).

Men hvad siger du? Kan stegt flæsk med persilleSOVS være Danmarks Nationalret, når nu både muslimer, vegetarer, veganere og speltmødre ikke kan håndtere det?

I al fredsommelighed vil Danmarksbloggen dog gøre opmærksom på, at alle danskere – også muslimer, vegetarer, veganere og speltmødre – kunne have stemt på deres evt. anden favorit, mens kampagnen kørte.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarks nationalret: Svinet vandt!!!

Udgivet den af
2

Danmarks nationalret er lige blevet kåret. Det blev – som ventet – stegt flæsk med persillesovs, som fik næsten halvdelen af alle stemmer. Noget, som Danmarksbloggen også allerede forudså, da hele kampagnen om Danmarks nationalret startede for over to måneder siden.

Læs mere her: http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/stegt-flaesk-er-kaaret-som-nationalret/

Og her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5466

Det interessante er imidlertid ikke, at Danmarksbloggen havde ret i sin forudsigelse (selvom det selvfølgelig altid er rart) – men at næsten samtlige retter i finalen baserede sig på kød fra svin.

For nok spiser danskerne mere og mere oksekød, lammekød og fisk. Men svinet er og bliver danskernes favorit, både som pålæg og som middagsret. Vi står altså mentalt – til trods for urbanisering, smarte ord og trends – stadig ude på landet og midt inde i stalden sammen med alle de små grisebasser.

Eller sagt med andre ord:

Svinet vandt

Den hellige grisebasse og dens frikadeller, bacon og flæskesteg er ikke sådan at slå af banen. Danskerne holder fast i deres svin.

Egentligt underligt at Dansk Folkeparti ikke har brugt dette i deres on-going-kampagne for Danmark for danskerne – og kun danskerne. Det ville ellers være lige i øjet – eller skulle man sige flæsket?! Valgflæsket!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fattigkassen fra 1904 eksisterer stadig i 2014

Udgivet den af
2

Jeg har lige læst Jeppe Aakjærs bog fra 1904: “Verdens børn”

Den omhandler livet og forholdene på landet op til 1904. Et sted i bogen fortæller man om, hvordan sognerådsformanden fik taget sine kartofler gratis op.

Det var dem, som var på det, man kaldte fattigkassen (datidens kontanthjælp), der måtte ud og samle kartofler og lave andre ting for sognerådsformanden. Ellers sørgede han for, at fattigkassen blev smækket i med sådan et kraft, at den ikke blev åbnet foreløbigt igen ….

Prøv så lige at læse det, der står om den ny kontantydelse … og spørg dig selv: Er der ligheder?

Ny kontanthjælpsydelse stiller de hidtil skrappeste krav til ledige: Ingen andre steder i hverken dagpenge- eller kontanthjælpssystemet er kravet for at modtage penge så benhårdt, som det partierne bag finansloven stiller med den nye kontanthjælpsydelse til ledige, der opbruger retten til dagpenge. Kravet her er konstant aktivering.

Så mit spørgsmål er nu: Hvor meget længere er vi nået?

Skrevet af Peder Bæk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 32: Nullerne

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Nullerne

11. september vendte op og ned på dagsordenen over hele verden – og også i Danmark.

En udvikling, der havde været i gang i Danmark siden først i 1990´erne, blev således også intensiveret. Tonen blev mere rå – også i den offentlige debat – og linierne blev trukket skarpt op. Det blev, i hvert fald blandt dele af befolkningen og på højrefløjen i dansk politik, legalt at gøre muslimer til syndebukke og prügelknäbe, også selvom VK-regeringen i hvert fald officielt sagde noget andet.

I realiteten var statsminister Anders Fogh – og senere Lars Løkke – dog altid rede til en ekstra udlændingestramning, hvis det kunne sikre Dansk Folkeparti´s stemmer til nedskæringer på det sociale område.

Nullerne var således en lang vandring, hvor de rige blev rigere, de fattige fattigere – og der blev strammet på udlændingeområdet i en grad, så det endnu i dag diskuteres om, Danmark levede op til de internationale aftaler og konventioner, som vi selv har skrevet under på.

En del danskere følte så – og føler – at denne udvikling er i orden. Noget, som også støttes af, at det moralske kompas i Danmark har skiftet retning, ivrigt hjulpet på vej af mediernes mange reality-programmer og talent-shows, hvor dumhed blev ophøjet til coolness – og hvor det drejede sig om at undgå med alle midler at blive stemt ud og hjem.

Nullernes kulturelle kode handlede altså om at være en kendis eller wanna-be-kendis, der forstod at jorde de andre, sådan så man selv til sidst kunne stå øverst på bjerget som den eneste vinder.

Dét er ikke en kode, der gavner hverken fællesskab, medmenneskelighed eller ønsket om at gøre noget for andre mennesker. Der var derfor på mange planer langt mellem snapsene, hvis det var kvalitet og substans, der blev ønsket. En markant undtagelse var dog DR´s dramaserier, der vandt den ene internationale tv-pris efter den anden.

Men andre mennesker var i det hele taget noget, som de fleste havde det svært med i nullerne, da mange selv havde travlt, først med at tjene og forbruge penge og siden under finanskrisen med at konsolidere sig selv og undgå at ende blandt den gruppe danskere på overførselsindkomst, som gennem hele årtiet fik det værre og værre, mens en lille overklasse fik det markant bedre – selv under finanskrisens hårde år, der ellers betød, at alle andre måtte spænde livremmen ind.

Nullerne var også et årti, hvor Danmark deltog i krigen mod terror, både i Irak og Afghanistan, og heldigvis slap vi for terror på den hjemlige bane, selvom angsten for et terrorangreb var stort – især i tiden lige efter 11. september og når der skete noget som fx overfaldene og mordforsøgene på islamkritiker Lars Hedegaard og tegner Kurt Westergaard.

Sidstnævnte udløste tilmed en krise i forhold til landene i Mellemøsten, der blev meget vrede over Westergaards tegninger, som de mente var blasfemiske. Om de var blasfemiske eller ej, skal der ikke dømmes om her, men et emne som ytringsfrihed var og forblev et varmt tema, også i 2010´erne.

Og netop 2010´erne skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie, der også er den sidste del i serien.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753
11. september 2001: http://danmarksbloggen.dk/?p=5810

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Opdelingen af danskerne

Udgivet den af
1

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der altid interesserer danskerne:

Opdelingen af danskerne

Danmark er et lille land, så er der egentlig overhovedet forskelle mellem danskerne? Det er der mange, der synes – også dem, der vil ændre udligningsordningerne.

Set med de store verdensbriller er danskerne og Danmark dog homogene størrelser.

Men set med de små danske briller, så kan forskellene mellem danskerne virke enorme, ja nærmest uoverskuelige – godt båret på vej af fordomme om langsomme jyder og lidt for smarte københavnere, sjællændere der snakker som på Holbergs tid, hyggelige fynboer og sære bornholmere osv.

Andre skel er udkants-Danmark versus resten af Danmark, gammeldanskere versus nydanskerne, håndens mennesker versus bogens mennesker osv, osv.

Danskerne er et kreativt folkefærd, også når det gælder om at inddele hinanden i grupper – og så længe vi bare kendte hinanden og omgikkes hinanden på tværs af de skel, så var det ikke noget problem.

Men det gør vi ikke længere.

Vi låser os – frivilligt – inde, i hvert fald mentalt, i hver vores ghetto sammen med dem, der ligner os selv, og så ser vi ikke de andre. Ikke som mennesker i hvert fald, kun som stereotyper – og dét er farligt.

For når vores medmennesker forvandler sig fra mennesker af kød og blod til endimensionelle fordomme og stereotyper, så stopper vores omsorg overfor hinanden også – og så falder samfundet fra hinanden.

Danmarksbloggen vil derfor opfordre alle til i den vinter, der kommer nu, ikke blot at isolere sig i egen hule med stearinlys og fordomme – men om at komme ud og møde de andre danskere – og især dem, der er anderledes end en selv.

Dét er udligning, der kan bruges til noget …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Og dét bliver bare værre …

Udgivet den af
1

Undertegnede faldt i snak i går med en helt almindelig, yngre dansk kvinde, og vi blev hurtigt enige om, at det danske samfund ville være meget bedre med mere fællesskab og mindre egoisme.

Således opmuntret af den fælles indstilling skulle undertegnede lige til at indskyde noget om, hvordan fællesskab generer både økonomisk og menneskeligt overskud, da kvinden opgivende fortsatte:

Men det nytter jo ikke noget. For der bliver bare mere og mere egoisme alle vegne.

Bang, så sad undertegnede dér igen ligesom konen i muddergrøften og prøvede et lille spagfærdigt:

Men sådan behøver det jo ikke at være. Vi er da i det mindste nødt til at prøve at gøre samfundet bedre.

Det gav hun mig ret i – om ikke andet så for at slippe for, at jeg fortsatte mit verbale korstog for mere fællesskab og mindre egoisme.

Men dét korstog skal ikke stoppes. Tværtimod skal det udvides og styrkes.

For der er ingen af os – heller ikke den stærkeste – der vinder på et junglesamfund, hvor enhver er sig selv nærmest og sig selv nok.

Vi bliver alle sammen både rigere af fællesskab og af at dele med hinanden.

Og det skal siges igen og igen … og så lige en milliard-trilliard gange mere … lige indtil vi begynder at føle håb og agere efter det, både hver især og samfundets beslutningstagere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Erhvervsklubber = Penge-diktaturer

Udgivet den af
1

Socialdemokraterne opretter i lighed med fx Venstre en såkaldt erhvervsklub, hvor man for 15.000 kroner kan blive medlem og møde ledende medlemmer af partiet. Medlemslisten bliver – som i de andre partier – hemmelig.

Det er dermed umuligt for offentligheden at vide, hvem der således har købt sig adgang til fire årlige møder med ledende S-medlemmer – og dermed direkte indflydelse på Danmarks politik, uanset om man møder medlemmer af regering eller opposition. Pt. kan man således møde finansminister Bjarne Corydon og erhvervsminister Henrk Sass.

Danmarksbloggen mener, at disse erhvervsklubber er en trussel mod demokratiet, idet de sætter favoriseringen af folk med penge i system på en måde, som gør, at vi nærmer os amerikanske tilstande – og dermed et pengediktatur.

Og nej, et pengediktatur er ikke et demokrati.

I et pengediktatur bestemmer pengene, og alt drejer sig om produktion og max udnyttelse af ressourcerne, også de menneskelige – meget á la det samfund, som vi har i dag.

Et samfund fundamentalt anderledes end det samfund, som de fleste danskere ønsker – et samfund, hvor det medmenneskelige er i højsædet – og hvor den enkeltes muligheder for at påvirke dansk politik ikke afgøres af økonomien, men af engagementet.

Derfor bør disse erhvervsklubber lukke. For de sætter en unfair lobbyisme i system og gør pengemagt legal på måder, som det aldrig må blive i demokratiske lande.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Halal-slik: Dét er psykologien, der tæller

Udgivet den af
1

Sidste gang, der var ballade om halal-producerede fødevarer, handlede det om svinepølser i Ikea, som også Danmarksbloggen skrev om.
Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4269

Og nu er turen så kommet til halal-slikket, der er slik uden gelantine, og som derfor henvender sig til muslimer og jøder. Gelatine laves jo som bekendt blandt andet af svin – og derfor kan slik med gelantine ikke spises af muslimer eller jøder, da ingen af de to grupper spiser svin af religiøse årsager.

Men nu er slikgiganten Cloetta igang med en større halal-produktion af slik.

Meddelelsen om halal-slikkets vej ind på de danske slikhylder udløste nærmest øjeblikkelig en storm af protester fra mange gammeldanskere, der skrev ting som boykot halal-slikket og som mente, at der med indførelsen af halal-slikket er tale om endnu et knæfald for den muslimske tro.

Danmarksbloggen tænker, at halal-slikket i sig selv ikke er særligt interessant. Det er blot endnu en produktgruppe – ligesom at der også er økologisk slik, slik uden farvestoffer osv.

Det spændende er derimod de mekanismer, der gør, at halal-slikket bliver til så stort et emne.

For det viser, at der hos mange – og også en stigende andel – danskere er en dyb mistro og mistillid til muslimer – og de bliver kun større, når en ting som halal-slik indføres.

Er det så det samme som at sige, at der ikke skal indføres halal-slik? Selvfølgelig ikke.

Men det er vigtigt, at psykologien bag den stigende stigmatisering af muslimer undersøges – og især at der stilles klare forventninger fra samfundets side til både gammel- og nydanskere om, hvad det kræver af den enkelte at leve i et demokratisk og frit samfund, hvor vi ALLE tager hensyn til hinanden – uanset om vi kyler vingummibamserne direkte ned i gabet – eller om de skal halalslagtes først 🙂

For der skal være plads til frihed – og humor og forskellighed, både når det handler om slik, om ytringer og om tegninger …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstres humanisme-kløft og den hellige gris

Udgivet den af
1

Venstre ved du, hvor du har, siger Venstres logo.

Dét holder så ikke længere. Dét kommer nemlig meget an på, om vi taler om ældre eller yngre Venstre-medlemmer.

Ældre Venstre-medlemmer taler således (stadig) meget om menneskets ret til frihed, og om vigtigheden af at behandle alle mennesker lige og med respekt – samt at sikre alle en vis levestandard.

Dé tanker og holdninger er imidlertid helt væk hos yngre Venstre-medlemmer som fx Inger Støjberg, Lars Løkke, Søren Pind, Carl Holst og Peter Christensen m.fl.

Her er man tværtimod ved at falde over fødderne på Dansk Folkeparti, når det drejer sig om, hvem der kan være mest fremmedfjendsk – og Liberal Alliance, når det drejer sig om, hvem der kan skabe mest social ulighed i Danmark.

Der er altså tale om en endog meget stor humanisme-kløft i Venstre, hvor de ældre må græmme sig, når de ser de yngres totale mangel på respekt for det enkelte individ og det enkelte individs muligheder.

En frihed og individualisme, som ellers engang var en mærkesag for Venstre – men nu er alt det med individet væk hos Venstres ledende medlemmer, der istedet danser om kapitalens og fremmedhadets hellige gris, mens de skriger højt om frihed …

Frihed for hvem?, spørger Danmarksbloggen.

I hvert fald ikke for de svage og de udsatte – og heller ikke for dem selv. Men det har de yngre Venstre-medlemmer nok ikke opdaget endnu.

Dansen om den hellige gris optager dem helt og fuldt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

USA i dag – Danmark i morgen …

Udgivet den af
1

Amerikanerne har været til midtvejsvalg i en tid, hvor de sociale skel i USA bliver stadig større og større – og dét i en grad, så ikke kun USA, men også blandt andet England er kraftigt på vej tilbage til det skarpt opdelte klassesamfund, som Charles Dickens skrev om tilbage i 1800-tallet.

Et samfund, hvor få har det hele og de fleste har ingenting.

Dét er en grum virkelighed, der også kan blive én dansk virkelighed, hvis vi fortsætter af den vej, som vi for alvor slog ind på, da Fogh-regeringen kom til for små 15 år siden.

For sidenhen er Danmark i dén grad blevet tilbageudviklet.

Skævheden i det danske samfund er nemlig blot øget og øget, hvad der også beskrives i bogen “Klassekamp fra oven”, som Danmarksbloggen anmeldte i går. Læs anmeldelsen her:http://danmarksbloggen.dk/?p=5759

Den gode nyhed er så, at vi kan gøre noget ved det. For social ulighed er ikke en naturlov, men et politisk valg – og vi kan vælge at fordele goderne bedre.

Vælge som østtyskerne gjorde det for 25 år siden at mødes og samlet sige til magthaverne: Wir sind das Volk. Vi er folket.

Eller som Occupy-bevægelsen siger det idag: Vi er de 99%.

Vi er også nødt til at vælge fællesskabet og solidariteten, hvis velfærden og demokratiet skal have en chance. For fortsætter vi som nu, med at de rige bliver rigere, de fattige fattigere, og alle kun tænker på sig selv, så betyder det social uro på den korte bane og revolution/anarki/diktatur på den lange.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk