Har Løkke et problem med demokratiet?

Lars Løkke skyr ingen midler for at blive statsminister igen. Han vil magten så meget og så gerne, at han er parat til at overtrumfe de andre folkevalgte på Christiansborg.

Iflg. en artikel i B.T. er Løkke således klar til at lade Pia Kjærsgaard blive formand for Folketinget, hvis det kan få kabalen efter næste folketingsvalg til at gå op. Læs mere her: http://www.bt.dk/nyheder/v-legende-kan-blive-vraget-pia-k.-i-spil-til-toppost-under-loekke

Dette til trods for at hendes navn IKKE figurer på den liste over de 19 folketingspolitikere, som er mest respektererede af deres kollegaer. Og en sådan respekt er vigtig, hvis man vil være Folketingets formand. Det er Ugebrevet A4, der har lavet listen. Læs mere her: http://www.ugebreveta4.dk/og-folketingets-mest-respekterede-medlem-er_20051.aspx

På førstepladsen på listen er i øvrigt Løkkes egen partikammerat Bertel Haarder, men ham er Løkke altså parat til at ofre, selvom Haarder nyder stor respekt fra alle sider af Tinget.

Dét siger alt om Løkkes (mangel på) moral, at han således er istand til at kaste en kapacitet som Haarder overbord til fordel for en populist som Pia Kjærsgaard, der ikke er bebyrdet med hverken en stor viden om love og regler – eller i Løkkes verden noget så besværligt som moral.

Danmarksbloggen kan nemlig ikke lade være med at tænke på, om det mon betyder noget, at Haarder er et vidende og dygtigt menneske – og at Løkke måske føler sig truet af dette forhold?!.

Det kunne give så god mening – også set i lyset af Løkke foretrækker Pia Kjærsgaard fremfor fx Søren Espersen, der ellers også er DF´er og nr. 7. på listen – og som derfor også kunne bringes i spil i en politisk kabale.

Men problemet er jo nok (set med Løkkes øjne), at Søren Espersen ligesom Haarder faktisk har noget viden og indsigt.

Og hvis man nu gerne vil være statsminister, men omvendt ikke have en formand i Folketinget, der kender love og regler for godt, så er begge d´herrer jo en udfordring, da de – trods politisk enighed med Løkke – vil kræve, at tingene skal gå rigtigt for sig ifht. demokratiets spilleregler.

Det kræver Danmarksbloggen også.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Grøn, gul, rød – Løkke

Siden 1. april har tandlæge-patienter skulle inddeles i grønne, gule eller røde patienter.

De grønne tandlægepatienter er dem, der ikke har tandsygdomme eller problemer med bisserne i øvrigt, men de gule har nogen problemer, som dog kan løses, hvis den pågældende bliver bedre til selv at børste tænder, bruge tandtråd m.m.. De røde tandlægepatienter derimod er svære. Det vurderes, at de ikke selv kan gøre så meget – selvom de har store problemer med både tænder, tandkød og mundhule.

Udover at Danmarksbloggen synes, at tandpleje burde betales over skatten – og dermed være uden brugerbetaling, så kommer Danmarksbloggen også til at tænke på Løkke og co., der i går foreslog at genindføre brugen af privathospitalerne for at nedsætte ventetiden.

Blå blok kan nemlig sammenlignes 100% med de røde tandlæge-patienter. Der er problemer, men de kan ikke selv gøre noget for at afhjælpe dem.

For metoden med at forgylde nogle få private aktører blev allerede anvendt sidste gang Løkke sad i Statsministeriet, og den virkede ikke – undtagen for de privathospitaler, der scorede kassen. Men for danskerne som helhed betød ordningen kun dyrere og dårligere sundhed. Og nu vil Løkke hen af den vej igen.

Det giver på ingen måde mening – og Løkke kan roligt sætte sig i en tandlægestol, men stolen i Statsministeriet egner han sig ikke til.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Lektiehjælp til Venstre, tak

Det ville klæde Venstre at tage imod den lektiehjælp, som partiet bliver tilbudt fra Skatteministeriet.

Venstre hævder nemlig ellers, at de ikke kan regne på kontanthjælpsloftet før efter et valg – og en valgsejr. Men nu har skatteminister Benny Engelbrecht tilbudt Venstre at regne på sagerne. Noget, som en vrissende og irriteret Løkke i går aftes på DR afviste, at Venstre ville sige ja til.

Men dét er dårlig stil at affærdige en reel mulighed for at få afprøvet sin politik – medmindre selvfølgelig at Venstres snak om kontanthjælpsloft og andre ydelser blot er valgløfter ligeså tomme og hule, som dem partiet konstant beskylder rød blok for at give.

For i så fald kan Løkke og co. ikke gøre andet. En gennemregning ville jo i så fald afsløre Venstres politik som værende ikke-sammenhængende.

Danmarksbloggen kunne godt have Venstre mistænkt for netop således at ville føre befolkningen bag lyset – og samtidig stadig have den frækhed ikke at ville fortælle, hvilken økonomisk politik, som Venstre vil føre, hvis de kommer i regering.

Venstres troværdighed er i frit fald – og det vil være mere skadeligt, end vi kan forestille os, hvis Løkke, Støjberg og de andre i Venstre skal til at bestemme i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Har du penge, kan du få uddannelse

Kommer Løkke til magten, vil han ikke blot skære i ydelserne til de danskere, der i forvejen har mindst. Han vil også sørge for, at kun forældre med pengepungen i orden har råd til at give deres børn en uddannelse.

“Det er et moderne forældre-ansvar at sørge for at give sine børn en uddannelse,” lød det fra Venstres formand, da han i går besøgte Espergærde gymnasium. Læs mere her:

http://www.bt.dk/politik/loekke-vil-afskaffe-su-for-hjemmeboende

Det giver på ingen måde mening. For hvor SU´en for Løkkes søn åbenbart kun er café-penge, så er de samme penge for mange andre unge det, som gør forskellen på, om der er råd til, at de tager en uddannelse.

Og en afskaffelse af SU´en for hjemmeboende er kun begyndelsen hos Venstre i deres systematiske ødelæggelse af samfundet. Det vil snart blive fulgt op af øget brugerbetaling på uddannelserne og en hel- eller delvis total afskaffelse af SU´en. Alt sammen noget, der vil øge uligheden og skæv-vridningen i samfundet – til skade for alle.

For et samfund med stor ulighed er et uroligt samfund uden sammenhængskraft – og det gavner ingen. Det gør det derimod, hvis der er stor lighed, for så er der også sammenhængskraft, tryghed og solidaritet. Og det starter med fri og lige adgang til uddannelse, sundhed og andre basale goder.

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke lægger op til løftebrud

Løkke lover et fuldstændigt skattestop, hvis Venstre skal danne regering efter valget.

Læs mere her: http://www.bt.dk/politik/loekke-lover-fuldstaendigt-skattestop

Det er et umuligt løfte, idet Venstre med 100% sikkerhed skal samarbejde med Dansk Folkeparti – og et af dette partis mærkesager er flere penge til sociale formål som fx pensionisterne. Noget, der kun kan blive en realitet, hvis skatterne øges – eller afgifterne laves om. Noget, som Løkke også garanterer ikke vil ske.

Nu er Dansk Folkeparti selvfølgelig altid til salg, hvis man strammer på udlændingeskruen. Men alligevel er situationen dén, at Løkke med sin udmelding styrer lige mod et løftebrud af dimensioner, som han – uretfærdigt – ofte har beskyldt den nuværende regering for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Den manglende grillning af Lars Løkke

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om medier og moral:

Den manglende grillning af Lars Løkke

Der var engang, hvor medierne tog deres rolle som samfundets vagthund seriøst, og forholdt sig kritisk til magthaverne og deres handlinger – uanset hvem der gjorde hvad.

Sådan er det ikke længere. Idag er medierne aktive medspillere på den politiske dagsorden i en grad, så medierne glemmer deres vigtigste mission: At forholde sig fair og kritisk.

Det ses især i de gentagne sager om Lars Løkkes gøren og laden, som nok blæses op, men som også hurtigt ryger af spisesedlen igen – uden at der på nogen måde er gravet længe nok og dybt nok i, hvad Løkke gjorde, og hvem der vidste noget osv.

Hvis man sammenligner med fx Thornings skattesag, er det tydeligt at se, hvordan en overvejende borgerlig dansk presse i dén grad prøvede at koge suppe på en sten, når det drejede sig om den socialdemokratiske Thorning – mens de omvendt lader den ene store luns efter den anden ligge, når det drejer sig om Venstremanden Løkke. Også her i den aktuelle sag om Løkkes chauffør og dennes arbejdstider og lønforhold.

Udover at være unfair i sig selv, så skaber denne forskelsbehandling også stor utroværdighed omkring medierne – og om politikerne. Og intet af det gavner demokratiet. Tværtimod.

Men hvad siger du? Behandler medierne politikerne forskelligt? Og er det okay?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Lykketoft vil tale op til håbet i FN

Folketingets formand Mogens Lykketoft (S) skal være formand for FN`s generalforsamling i et år med start i september 2015.

Dét er første gang, at en dansker skal bestride en så stor post – og danskerne er med rette stolte af Mogens Lykketoft i dag. Han skal nemlig lede verdens største forsamling i en tid, hvor det globale samarbejde er mere truet af krige, konflikter og potentielle miljøkatastrofer end nogensinde før.

Danmarksbloggen er sikker på, at Mogens Lykketoft, der på alle måder har format, vil løse opgaven til ug med kryds og slange.

Danmark har også brug for den goodwill, som Mogens Lykketoft kan skaffe os. Vores omdømme lider stadig efter det kuldsejlede miljø-topmøde for nogle år siden, hvor daværende statsminister Lars Løkke blev træt og bankede i bordet på det forkerte tidspunkt. For slet ikke at tale om de skader, som en aggressiv Anders Fogh i spidsen for først Danmark, siden NATO, har påført Danmarks ry og rygte.

Og skulle de blå vinde næste valg, så vil den amatør-agtige umenneskelighed i Danmark fortsætte.

Men Danmark er heldigvis andet og mere end den indre svinehunds glammen, som de blå repræsenterer. Og derfor er det såre godt, at vi får Mogens Lykketoft i spidsen for FN. Mogens Lykketoft, der sidste år på 50årsdagen for Martin Luther Kings store ”I have a dream-tale”, sagde på Vartorv i København:

Vi som politikere skal tale op til menneskers håb og tro på en bedre fremtid i stedet for ned til frygten i mennesker.

Læs Danmarksbloggens indlæg fra dengang: http://danmarksbloggen.dk/?p=1778

Det er ord, som der er brug for – både i FN og i Danmark. Ord som Lykketoft og andre med hjertet på rette sted tror på og kæmper på baggrund af.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 32: Nullerne

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Nullerne

11. september vendte op og ned på dagsordenen over hele verden – og også i Danmark.

En udvikling, der havde været i gang i Danmark siden først i 1990´erne, blev således også intensiveret. Tonen blev mere rå – også i den offentlige debat – og linierne blev trukket skarpt op. Det blev, i hvert fald blandt dele af befolkningen og på højrefløjen i dansk politik, legalt at gøre muslimer til syndebukke og prügelknäbe, også selvom VK-regeringen i hvert fald officielt sagde noget andet.

I realiteten var statsminister Anders Fogh – og senere Lars Løkke – dog altid rede til en ekstra udlændingestramning, hvis det kunne sikre Dansk Folkeparti´s stemmer til nedskæringer på det sociale område.

Nullerne var således en lang vandring, hvor de rige blev rigere, de fattige fattigere – og der blev strammet på udlændingeområdet i en grad, så det endnu i dag diskuteres om, Danmark levede op til de internationale aftaler og konventioner, som vi selv har skrevet under på.

En del danskere følte så – og føler – at denne udvikling er i orden. Noget, som også støttes af, at det moralske kompas i Danmark har skiftet retning, ivrigt hjulpet på vej af mediernes mange reality-programmer og talent-shows, hvor dumhed blev ophøjet til coolness – og hvor det drejede sig om at undgå med alle midler at blive stemt ud og hjem.

Nullernes kulturelle kode handlede altså om at være en kendis eller wanna-be-kendis, der forstod at jorde de andre, sådan så man selv til sidst kunne stå øverst på bjerget som den eneste vinder.

Dét er ikke en kode, der gavner hverken fællesskab, medmenneskelighed eller ønsket om at gøre noget for andre mennesker. Der var derfor på mange planer langt mellem snapsene, hvis det var kvalitet og substans, der blev ønsket. En markant undtagelse var dog DR´s dramaserier, der vandt den ene internationale tv-pris efter den anden.

Men andre mennesker var i det hele taget noget, som de fleste havde det svært med i nullerne, da mange selv havde travlt, først med at tjene og forbruge penge og siden under finanskrisen med at konsolidere sig selv og undgå at ende blandt den gruppe danskere på overførselsindkomst, som gennem hele årtiet fik det værre og værre, mens en lille overklasse fik det markant bedre – selv under finanskrisens hårde år, der ellers betød, at alle andre måtte spænde livremmen ind.

Nullerne var også et årti, hvor Danmark deltog i krigen mod terror, både i Irak og Afghanistan, og heldigvis slap vi for terror på den hjemlige bane, selvom angsten for et terrorangreb var stort – især i tiden lige efter 11. september og når der skete noget som fx overfaldene og mordforsøgene på islamkritiker Lars Hedegaard og tegner Kurt Westergaard.

Sidstnævnte udløste tilmed en krise i forhold til landene i Mellemøsten, der blev meget vrede over Westergaards tegninger, som de mente var blasfemiske. Om de var blasfemiske eller ej, skal der ikke dømmes om her, men et emne som ytringsfrihed var og forblev et varmt tema, også i 2010´erne.

Og netop 2010´erne skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie, der også er den sidste del i serien.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753
11. september 2001: http://danmarksbloggen.dk/?p=5810

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstres landsmøde: Leder-dyrkelse og Fire-banden

Når man som partileder er til landsmøde, står man som regel til ansvar overfor de delegerede. Men det gjorde Lars Løkke ikke til Venstres landsmøde.

Tværtimod, så var Venstres medlemmer nærmest castet til ren leder-dyrkelse.  

For dér sad de, de menige Venstre-medlemmer ubekvemt på stole, så de dårligt kunne tage noter og endnu mindre stille kritiske spørgsmål, men i stedet klappe af og hylde deres leder, som stod i midten og lignede en Løkke-version af en blanding af en rockstjerne og en religiøs lederfigur.

Og det var blot rammen om mødet.

Så kom indholdet: Det var gammel vin på nye flasker. Myter om at det skal kunne betale sig at arbejde. Det kan det allerede. Strammere kurs overfor udlændinge. Mere politi. Mere sundhed. Men mindre skatter. Det sædvanlige usammenhængende Venstre-vås.

Løkke ville så heller ikke give nogen løfter. Det er klogt, når man tænker på, hvordan han selv har behandlet den nuværende regering.

Men at bruge myter, der for længst er punkteret, i et forsøg på at blive genvalgt. Det er ikke alene usmageligt. Det er uhæderligt – men selvfølgelig tro mod Løkkes generelle stil.

For leder-stilen var lagt, og til sidst kom hele banden i ordets bogstaveligste forstand også på scenen. Nemlig Løkkes venner i blå blok: Søren Pape, Kristian Thuelsen Dahl og Anders Samuelsen – og Løkke selv.

Fire-banden, som man passende kunne kalde dem. En bande, som Danmarksbloggen frygter mere end samtlige rocker- og indvandrerbander tilsammen.

For Fire-banden er en bande, der kan – og vil – smadre hele det danske samfund.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hedder Danmarks næste statsminister Søren Gade?

Flg. er fakta: Søren Gade stopper som administrerende direktør i Landbrug og Fødevarer. Om 10 dage har Venstre kongres. Om max et lille års tid er der folketingsvalg i Danmark.

Det er let at lave matematikken her, når man medtænker den nuværende regerings mangel på vælgertilslutning:

1 + 1 +1 = Søren Gade som statsminister i Danmark pr. september 2015

Danmarksbloggen er absolut ikke tilhænger af blå blok, som læserne nok har luret efterhånden. Men Danmarksbloggen er tilhænger af anstændighed og respekt for sine medmennesker, og her har en Søren Gade så meget mere at byde på sammenlignet med Lars Løkke & co.

Søren Gade er en hæderlig mand, der hvis han kommer i spidsen for Venstre – og selv vil det – kan dreje Venstre i en retning, hvor der igen bliver plads til den humanisme, som en masse borgerlige besidder – men som Lars Løkke, Inger Støjberg, Peter Christensen m.fl totalt har skudt i sænk – og som gør, at Venstre i dag kan konkurrere med Liberal Alliance og Dansk Folkeparti om at være Danmarks mest umenneskelige parti.

Dét kunne stoppes med Søren Gade som leder af Venstre – og af Danmark.

For bliver den tidligere forsvarsminister leder af Venstre, er der ingen tvivl om, at Danmarks kommende regering bliver blå.

Venstre vil med Søren Gade i spidsen få et kanon-valg ene og alene pga deres nye formand.

Og nok ser Danmarksbloggen helst en rød – altså ægte rød – regering, men skal regeringen være blå, så må det tusinde gange hellere være med Søren Gade end med Løkke i statministeriet. For så har medmenneskeligheden en chance …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk