Skattelettelser giver ikke vækst

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en analyse, der viser en stigende ulighed i samfundet. De seneste 15 års skattereformer har nemlig betydet, at de ti procent med de højeste indkomster har fået en skattelettelse på 41.000 kroner i forhold til hvis der ikke havde været nogen skattelettelser. Omvendt har de ti procent med den laveste indkomst kun fået 900 kroner i skattelettelse. Til sammenligning har den ene procent, der tjener mest, fået hele 95.000 kroner mere.

Så den som meget har, skal åbenbart meget gives …

Analysechef Jonas Schytz Juul hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd slår også fast: De ti procent rigeste har fået syv eller otte gange mere end de ti procent fattigste har. Også hvis man ser på skattelettelserne i procent i forhold til indkomsten, har de rigeste fået markant højere skattelettelser

Hos Dansk Erhverv har skattepolitisk chef Jacob Ravn en anden vinkel. Han siger: Det drejer sig ikke kun om, at de rige skal blive rigere. Det handler også om, at når man giver skattelettelser til de rigeste, så ved vi, at det øger produktiviteten, vi får større arbejdsudbud og folk får mere lyst til at uddanne sig..

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/penge/arbejderbevaegelsens-erhvervsraad-15-aars-skattereformer-har-tilgodeset-de-rigeste

Men præmissen holder ikke. I USA, hvor man igennem flere årtier har praktiseret denne ”Trickle-down”-politik er det på den mest skræmmende måde gået den gale vej.

Siden 1979 er de amerikanske arbejderes produktivitet steget med 69 %, men middelindkomsten for arbejderne er kun steget med 6,5%. Skulle middelindkomsten siden 1979 være vokset i samme takt som den gennemsnitlige indkomst, så ville den amerikanske arbejders årlige husstandsindkomst i dag være 100.000 kroner større.

Direktørens løn var i 1979 hele 30 gange større end en arbejders løn – i dag er den 200 gange større.

Og under Bush junior´s regeringstid, hvor skattelettelser og dermed ”Trickle-down” blev praktiseret mere end nogensinde før og siden, oplevede USA den svageste jobskabelse nogensinde.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folkeafstemning betød farvel til danske palmer

Der var engang, hvor der også fandtes danske øer med krystalklart vand, viftende palmer og kridhvidt sand – og et behageligt sommerklima året rundt.

Det er nu længe siden, ja det er idag præcis 100 år siden, at Danmark solgte de vestindiske øer Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan til USA for den nette sum af 25 millioner dollars .

Det interessante er imidlertid ikke, at Danmarks kolonitid hermed ophørte – medmindre selvfølgelig man opfatter Grønland som en koloni, for så er Danmark stadigvæk en kolonimagt. Men derimod at der efterfølgende var en folkeafstemning om, hvorvidt vi skulle sælge de vestindiske øer eller ej.

Det stemte 64% af danskerne ja til at vi skulle, så d. 31. marts 1917 blev øerne officielt overgivet til USA og fik deres nuværende navn Virgin Islands.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Only love can drive out hate

Så skete det igen – terroren viste igen sit usle, feje og menneskefjendske ansigt. Denne gang i Orlando, Florida, USA, hvor USA´s værste mareridt, nemlig en hjemmefødt terrorist, der arbejdede som en enlig ulv, dræbte 50 og sårede mindst ligeså mennesker. Bare fordi de mennesker var til stede på en homo-natklub!!!

Det er sindssygt – og vi skal huske på, at kun lys fordriver mørket, at kun kærlighed fordriver hadet – og at guldet lægger for enden og i regnbuen, og at mørkemændene m/k derfor aldrig vil vinde …

Vi skal i stedet vise regnbuen endnu mere … endnu stærkere … vi skal insistere på rummelighed, tolerance og vidsyn.

Kom derfor til Den Amerikanske Ambassade i KBH i aften, hvor der er arrangeret en højtidelighed. Læs mere her:

https://www.facebook.com/events/1215727155112970/

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmark som argument i USA-valgkamp

Demokraterne i USA er igang med at finde deres præsidentkandidat til valget i 2016. Den første direkte tv-duel hos demokraterne fandt sted i Las Vegas natten til idag – og i den blev Danmark trukket frem som et eksempel på et godt land, hvor der er gratis uddannelse, gratis sundhed og stor lighed. Det var især Bernie Sanders, der talte rosende om Danmark – altså den mand, der som den eneste vurderes som en trussel mod Hillary Clinton som demokraternes præsidentkandidat.

Danmarksbloggen føler sig lidt goofy – for nu at blive i det amerikanske.

For Danmark er ikke længere det lige velfærdsland, som Bernie Sanders taler om. Danmark er i gang med at blive USA – mere end USA nogensinde bliver Danmark. 

Danmark anno 2015 er nemlig med god hjælp fra V-regeringen i fuld gang med at brække over. Uligheden vokser, andelen af fattige bliver flere og flere – og solidariteten og velfærden er på vej ud. Så desværre, hr. Sanders, dét Danmark, du taler om, eksisterer ikke længere, selvom vi (endnu ikke) er ligeså ulige og langt ude som USA.

Men vi er godt på vej – og med den nuværende regering, så går det rigtig stærkt den gale vej.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 31: 11. september 2001

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

11. september 2001

Der er dage, hvor alle kan huske, hvor de var, hvad de lavede og med hvem.

Danmarks befrielse 4. maj 1945 er en af de dage. Da John F. Kennedy blev skudt i 1962, er en anden. Og så er der 11. september 2001.

Dén dag – 11. september som den bare kaldes – kan alle nulevende voksne danskere huske helt tydeligt, helt skarpt. 11. septembers virkninger er også stadig mere end aktuelle og definerer vores selvopfattelse, vores politik og formentlig meget mere, som vi slet ikke har det fulde overblik over endnu.

Men dagen startede fredeligt. Det var en solrig sensommerdag, hvor livet gik sin vante gang i Danmark på skoler, arbejdspladser, institutioner og derhjemme.

Men så midt på eftermiddagen ændrede det hele sig.

Nogle så det direkte på tv-skærmen, andre hørte om det – men hurtigt gik Danmark i stå, og alle betragtede med rædsel, hvad der skete i USA.

For alverdens medier sendte billeder fra og rapporterede om, hvordan fire fly var blevet kapret i USA – og omkring 3000 døde pga. fundamentalistiske muslimers terror.

Det første fly fløj ned i Pentagon i Washington D.C., inden nr. 2 og nr. 3 tog turen direkte ind World Trade Center i New York, der i nogen tid stod og røg, inden de to tårne brasede sammen, og en enorm støvsky rejste sig over Manhattan.

Billederne af flyene, der smadrede ind i skyskraberne – og måske især af de mennesker, der efterfølgende i desperation sprang ud, også helt fra toppen, står stadig mejslet på nethinden for alle os, der var voksne dén dag – og også hos mange af de børn, som så med – og som bagefter ligesom alle os andre skulle forstå, at virkeligheden var blevet en anden.

Det fjerde fly forulykkede på en mark i Pennysylvenia efter en heroisk indsats fra passagerne, der via deres mobiler havde fået at vide, hvad der var på færde – og som derfor valgte at angribe kaprerne – velvidende at det ville koste dem livet. Men det havde det jo gjort alligevel, må passagerne ombord på flight 93 havde konkluderet. Hvad målet for flyet var, vides ikke – men man formoder enten Det Hvide Hus eller Kongressen.

I dag ved vi, at det var de fire fly, der var kapret og ikke flere. Det vidste man ikke dengang, så overalt i den vestlige verden gik militær, politi og sikkerhedsvæsen i alarmberedskab. Der var heller ikke den sikkerhed, som man har i dag i lufthavnene.

Ingen regnede jo med, at der var fare på færde – ikke i de vestlige lande i hvert fald.

Men dét ændrede sig radikalt den solrige sensommerdag i 2001 – også i Danmark, selvom vi ikke oplevede terror her i tiden derefter.

For tiden efter 11. september blev en markant anden. Vi begyndte at tale om terror, al-Queda og overvågning – men også om ytringsfrihed, demokrati og vestlige værdier. Linierne blev på mange planer trukket skarpere op – og Danmark gik med i krigen mod terror.

Og netop tiden efter 11. september – nullerne – skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719
1990´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5753

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

USA i dag – Danmark i morgen …

Amerikanerne har været til midtvejsvalg i en tid, hvor de sociale skel i USA bliver stadig større og større – og dét i en grad, så ikke kun USA, men også blandt andet England er kraftigt på vej tilbage til det skarpt opdelte klassesamfund, som Charles Dickens skrev om tilbage i 1800-tallet.

Et samfund, hvor få har det hele og de fleste har ingenting.

Dét er en grum virkelighed, der også kan blive én dansk virkelighed, hvis vi fortsætter af den vej, som vi for alvor slog ind på, da Fogh-regeringen kom til for små 15 år siden.

For sidenhen er Danmark i dén grad blevet tilbageudviklet.

Skævheden i det danske samfund er nemlig blot øget og øget, hvad der også beskrives i bogen “Klassekamp fra oven”, som Danmarksbloggen anmeldte i går. Læs anmeldelsen her:http://danmarksbloggen.dk/?p=5759

Den gode nyhed er så, at vi kan gøre noget ved det. For social ulighed er ikke en naturlov, men et politisk valg – og vi kan vælge at fordele goderne bedre.

Vælge som østtyskerne gjorde det for 25 år siden at mødes og samlet sige til magthaverne: Wir sind das Volk. Vi er folket.

Eller som Occupy-bevægelsen siger det idag: Vi er de 99%.

Vi er også nødt til at vælge fællesskabet og solidariteten, hvis velfærden og demokratiet skal have en chance. For fortsætter vi som nu, med at de rige bliver rigere, de fattige fattigere, og alle kun tænker på sig selv, så betyder det social uro på den korte bane og revolution/anarki/diktatur på den lange.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 27: Kold krig og velfærdssamfund

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Kold krig og velfærdssamfund

Tiden efter Anden Verdenskrig var langtfra en dans på roser.

Europa var – bogstaveligt talt – udbombet, og Danmark var økonomisk sat tilbage til tiden omkring 1930. Rationeringerne fortsatte også i flere år endnu, og opsvinget lod vente på sig. Heldigvis iværksatte amerikanerne Marshalls-hjælpen, der satte gang i produktionen i et Europa, hvor man var enig om parolen ALDRIG MERE KRIG.

En parole, der udmøntede sig dels i Kål-og-Stål-unionen, der senere blev til EF – og nutidens EU – og dels i Atlanthavspagten, også kaldet NATO.

For nok var krigen mod Hitler-Tyskland og hans allierede slut, men en ny, kold krig var begyndt. En krig mellem på den ene side Sovjetunionen og de andre østlande, der mere eller mindre frivilligt nu var en del af den kommunistiske blok – og på den anden side USA og deres allierede i vest.

I de næste årtier skulle der blive brugt milliarder på atomvåben, der så blev stillet op på hver sin side af det jerntæppe, der var gået ned igennem Europa – og som gjorde, at en hel verdensdel var delt i mere end fire årtier.

Terrorbalancen kaldte man det også, og blandt den almindelige europæer – også danskerne – var der stor angst for, at nogen en dag skulle få trykket på en forkert knap. For der var atomvåben nok til at slå alle ihjel – endda mange-mange gange.

Men angsten blev dog holdt i skak for de fleste af hverdagen. En hverdag, hvor også middelklassens kvinder kom ud på arbejdsmarkedet. For hvordan skulle man ellers kunne skaffe arbejdskraft nok til det velfærdssamfund, der rejste sig under Hedtofts, Hansens, Kampmanns og Krags ledelse?!

Et samfund, hvor USA – og England – blev in i en grad, så man spiste burgere, drak coca-cola, så amerikanske film, dansede jitterbug, hørte engelsk musik som fx ”The Beatles” og i det hele taget havde det så godt materielt, at man begyndte at fokusere på andre ting end overlevelse.

Folk, der var voksne i 1960´erne, taler stadig om, hvordan de år for år kunne mærke, at de fik flere penge og en forøget levestand. Goder som eget hus, fjernsyn, udlandsrejser og biler blev alles eje i en grad, så LO´s formand Thomas Nielsen senere udtalte: Vi har sejret ad helvede til.

For samtidig med at de materielle goder røg ind hos den enkelte dansker, røg solidariteten og bevidstheden om at være en del af arbejderklassen også ud. For hvad skal man bruge de gamle historier til, når man kan sidde i ny sofa og se Panduro-lystspil i fjernsynet med en kold øl i hånden? Eller tage på charterrejse til Spanien?

Eller gå i biffen og se en af de mange danske film, som vi stadig ser og kalder for en god, gammel dansk film fuld af solskin og nostalgi  – og naturligvis total urealistisk, også dengang. Film som “Sommer i Tyrol”, “Baronessen på Benzintanken”, “Far til Fire”, “Poeten og Lillemor”, “De røde heste” og “Mød mig på Cassiopia” og mange-mange flere endnu.

De unge, som i løbet af 50´erne og 60´erne fik deres egen identitet og værdi som unge, rystede på hovederne af deres forældre og deres valg. De unge ville en anden verden – en med love, peace and harmony.

Og netop ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2. og EF skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Halloween er en dansk skik – nu

Nej, det der amerikanske Halloween-noget, det fejrer vi sandelig ikke, kan man høre især ældre danskere sige.

Børnene og de unge derimod er vilde med græskar, skeletter, hekse, gys og gru. Og sådan har det efterhånden været i 10-12 år her i Danmark.

Og hvorfor ikke? Efteråret var tidligere en tid helt uden højtider. Fra Skt. Hans til advent skete der ingenting, medmindre man selvfølgelig holdt høstfest eller regnede den stegte and på Mortensaften med som en højtid. Ja, i kirken afholdes selvfølgelig Alle Helgens. Men en folkelig fejring i forbindelse med Alle Helgens er først kommet sammen med Halloween, hvor der nu mange steder tændes lys på gravene.

Læs også min artikel om emnet belyst ud fra en spøgelsestur – og husk at klikke på fakta om gengangere og overtro ude til venstre i artiklen:

http://www.religion.dk/artikel/531344:Danmark–Besoegende-ser-spoegelser-paa-Frilandsmuseets-gaarde

Så jo, Halloween udfylder en tom plads i det tidligere så festløse efterår, hvor de lange, mørke dage kan synes endeløse – og hvor det netop qua mørket giver god mening at fokusere på gys og gru, på de døde, spøgelserne og det overnaturlige.

Men ja, skikken i dens nuværende form kommer fra USA – og hvad så? Det er helt normalt at importere traditioner fra det/de førende kulturlande. Det har vi altid gjort her til lands. For 200 år siden kom juletræet således til Danmark fra datidens store kulturland, nemlig Tyskland, som var det land, som vi orienterede os imod dengang. Samme sted hentede vi også adventskransen og Skt. Hans-bålet for bare at nævne nogle få eksempler.

Så det er faktisk blot helt naturligt, at vi – efter i mange årtier at være påvirket mest af USA – overtager deres version af Halloween, som er et mix af den Halloween, som engelske indvandrere tog med til USA og de mexicanske dødeskikke til Alle Helgens og Alle Sjæles.

Så de unge, der i weekenden skal til Halloween-fester, og de børn, der i aften banker på din dør og siger slik eller ballade, guf eller gys, gør blot det, som alle andre generationer af danskere har gjort: Overtager skikke efter det pt. førende land.

Det skal de støttes i. Danmarksbloggen vil derfor stå klar med noget, som kan puttes ned i græskar-spandene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Syrien – kun sammen med FN

I de sidste godt 20 år har Danmark været med i krig mange gange, både FN-aktioner og andre, og nu er det (måske) ved at være tid igen. Denne gang mod Syrien.

I Syrien har præsident Assad som alle ved brugt giftgas mod sin egen befolkning. Det er så afskyelig og uacceptabel en handling, at det kræver en reaktion fra verdenssamfundet og gerne et væbnet angreb – men kun hvis det kan ske i FN-regi.

At nogle lande – som især USA – på egen hånd mener sig i stand til at måtte straffe andre lande er ikke i orden. Så er vi stadig ikke kommet særlig langt på den vej, der hedder at skabe en verden, hvor vi alle tager os af hinanden, hvor vi alle føler et ansvar for fællesskabet.

I realiteten ved jeg godt, at det her også handler om, at Rusland siger nej i FN – og dermed kan FN ikke gøre noget. Men sådan er demokrati og frihed. En rodet og langsommelig affære, hvor der tit ikke sker så meget. Og dét skal respekteres fremfor den selvbestaltede ret til at dømme og agere, som især USA står for.

På den anden side kan man også anføre, at hvis ingen gør noget, så kommer befolkningen til at lide mere og i længere tid. Og i dét lys kan en selvbestaltet aktion fra fx USA´s side jo virke som en humanitær aktion. For det som sker i Syrien er hinsides al menneskelighed.

Det eneste der derfor er helt sikkert er, at prisen i form af mistede liv i tusindvis betales af den i forvejen martrede syriske befolkning.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk