Tag-arkiv: EU

EU-valg: Fra afskaffelse til omdannelse

Udgivet den af
1

Danamrksbloggen har fået lov til at bringe denne skarpe iagttagelse. Tak for det:

It’s all about the words …

På hokus-pokus-vis er afskaffelsen af EU-retsforbeholdet pludselig blevet til ‘omdannelse af retsforbeholdet’.

På mit fine valgkort står der således heller ikke nævnt med ét eneste ord, at dette er en EU-afstemning, for de glade ja-partier ved udmærket godt, at cirka halvdelen af befolkningen per automatik får åndedrætsbesvær og tics, når de står i stemmeboksen og sætter kryds ud for enhver suverænitetsafgivelse til EU – stor som lille.

Nu er det hele ikke så farligt.
Vi afskaffer sørme ikke noget.
Vi hygge-omdanner bare lidt for en femmer. Som når du flytter lænestolen i stuen.
Så tag en småkage og en lykkepille, nej snup bare to af hver, og kom godt hjem – og tænk nu ikke for meget over det hele.

Her er ikke tale om en embedsmand, som har været lidt træt eller uopmærksom, og fik skrevet forkert og mangelfuldt.
Her er tænkt over tingene.
Ren Hjallerup Marked og Låsby-Svendsen.

Og er det by the way overhovedet lovligt at undlade at skrive EU på valgkortet – især da vi nu faktisk stemmer om at ændre på grundloven?

Jeg ved stadig ikke, hvad jeg stemmer næste torsdag, men jeg ved, at jeg er dødtræt af manipulation og skjult, plat propaganda, som ville klæde et nordkoreansk regime, og efterhånden tror jeg hverken på Christiansborg eller Bruxelles – eller på bomber, religioner, løfter, hurtige løsninger, prædikanter eller fancy, folkeforførende fakkelbærere for dén sags skyld.

Men jeg tror på kærligheden, på nuet, på mavefornemmelsen, på tilgivelsen, på troskaben, på barmhjertigheden, på taknemmeligheden, på ydmygheden – og på dig og mig.

Her sætter jeg mine 10 krydser.

Skrevet af: Bo Østlund

Nej d. 3. december

Udgivet den af
Svar

Om præcis en uge skal vi stemme om retsforbeholdet – dvs. om Danmark skal tilslutte sig 22 fælleseuropæiske akter om politi-, straffe- og civilret, der vil gøre beslutningerne til overstatslige – dvs. at beslutningerne ved et ja fremover tages på EU-niveau. Samt at et nyt folketing ikke kan ændre noget, som et tidligere folketing har sagt ja til.

Et flertal af partier siger ja – som regel med henvisning til at Danmark ellers risikerer at ryge ud af Europol-samarbejdet.

Mens et mindretal af partier siger nej – som regel med henvisning til at Danmark mister suverænitet.

Danmarksbloggen siger også nej.

For ja, vi mister suverænitet på det måske allervigtigste område for et land, nemlig dets retspolitik. Og det er ikke begrænset til de 22 akter – på den lange bane.

For bliver det et ja, så kan forligspartierne (dvs. Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokraterne og SF) senere tilslutte Danmark de resterende 10 akter – deriblandt det om flygtninge og indvandrere – UDEN EN NY FOLKEAFSTEMNING.

Det danske demokrati sættes nemlig på det helt centrale retsområde helt ud af drift, hvis vi stemmer ja. Derfor: Stem NEJ – behold og bevar vores danske demokrati. Det er for værdifuldt til at blive spist af kolossen på lerfødder, også kaldet EU.

Og ang. Europol, så er der noget, som hedder parallelaftaler – det kan selv Norge, som ikke er medlem af EU, få.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Demokratiet ude af drift – i Grækenland

Udgivet den af
Svar

Som de fleste nok ved, er Grækenland pt. havnet i en nærmest håbløs økonomisk sump, hvor grækerne skal spare og stramme og leve op til 150 økonomiske punkter, som selv mere velfungerende europæiske lande som fx Danmark ikke kan gøre det. Men det forlanger EU – med Merkel i spidsen – altså af Grækenland.

Ganske umoralsk af EU – og politisk dumt tillige. Sidst vi havde en lignende situation i Europa med kæmpegæld, høj arbejdsløshed og ingen fremtidsudsigter var i 1930´ernes Tyskland, og man skal ikke være særlig historiekyndig for at kende udfaldet på dén krise.

Det er én ting. En anden er, at demokratiet reelt er sat ud af drift i Grækenland, idet ethvert lovforslag, som er økonomisk eller som indeholder økonomi (og det gør næsten alle), skal godkendes af den såkaldte trojka, inden det kan præsenteres for parlamentet.

Men hvem er den trojka i grunden? Ja, det ved man faktisk ikke. Ja, du læste rigtigt. De mennesker, som bestemmer Grækenlands skæbne, kan offentligheden ikke få at vide, hvem er!!!!!!!!!!!!

Trojka´en er nemlig en såkaldt ad hoc-gruppe, der af og til mødes. Og som for lukkede døre – og uden at skulle tage ansvar for noget som helst – træffer afgørelser, som retteligen burde være det græske folks egne beslutninger.

Læs mere her: http://www.information.dk/486210

Danmarksbloggen er rystet. Demokratiet er en grundsten i Europa – og i EU – men alligevel sløjfes det i Grækenland – her hvor dets vugge stod i antikken. Men det er åbenbart en pris, som grækerne er parat til at betale for at være en del af Europa. Sørgeligt, meget sørgeligt – ikke kun for Grækenland, men også for Europa.

Demokratiets fjender er nemlig ikke kun religiøse fundamentalister, men også de politikere og finansfolk, som ser penge, før de ser mennesker.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU: Rid i nat

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen har noteret sig, at EU-landene har brugt nattens og morgenens timer på at finde en såkaldt løsning på det græske problem.

Og nu er premierminister Tsipras så på vej hjem til Grækenland for at få parlamentet til at stemme for noget, som han selv gik på valg på at være imod – for under et halvt år siden.

Det nærmer sig en farce – en demokratisk farce, der ikke bliver mindre af, at Tsipras skal være tilbage i Bruxelles med et ja og en ny græsk lovgivning inden onsdag aften.

Det minder mere om “rid i nat” og andre dårlige replikker fra højtspændte bøger end det minder om demokrati – og et kontinent – Europa – hvor det er absurd at bruge så mange kræfter at holde euroen samlet, når de reelle problemer er flygtningene over Middelhavet, den stigende ulighed internt i landene og mellem landene – samt klima og miljø.

Men det handler selvfølgelig også – og måske især – om Hollande og Merkel og deres fælles projekt om indførelsen af en europæisk forbundsstat. Og så kan man ikke lade en græsk tragedie stå i vejen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

En græsk sejr – eller tragedie?

Udgivet den af
Svar

Bliver grækernes nej til EU en græsk tragedie, hvor alle dør – og Grækenland synker ned i armod og væk fra Europa? Eller bliver det en sejr, hvor den græske premierminister Tsipras krones med laurbær på Olympen som en anden Zeus? Eller måske en blanding, hvor sejrens sødme forvandles til en bitter nemesis?

Tiden vil vise det.

Grækernes BNP udgør kun 1,9 % af den samlede BNP i Europa, så det græske nej vil højst forsinke opsvinget i Europa en smule. Men det er dén realpolitiske virkelighed. Der er også den geopolitiske.

For det er nemlig et prestigeprojekt for EU-unionen at holde Grækenland inde i euroen og EU-samarbejdet. Så det må være mere end irriterende for Merkel og de andre unionstilhængere, at grækerne ikke vil gå med på Bruxelles´ forudsætninger om at sætte tæring efter næring.

Det græske nej – oxi – kan også vise sig at være farligt for magthaverne. For kan grækerne løsrive sig og skabe deres egen virkelighed – og måske genskabe deres egen valuta, så kan italienerne og spanierne og andre, der lider af de samme problemer som Grækenland, måske også, vil folk i de lande sige. Og så er hele det europæiske projekt i fare.

Danmarksbloggen tænker, at situationen viser, at det er tid til at genopveje, hvordan vi indretter samarbejdet i Europa. For vist skal vi være sammen. Det er vores eneste chance. Men det skal være på en anden – og for befolkningerne bedre – måde end med den nuværende EU-union, hvor de øverste opfører sig som netop guder, skønt de er almindelige mennesker ligesom alle os andre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Oversigt: Konflikterne, der truer Europa

Udgivet den af
Svar

Situationen i Europa – og dermed også i Danmark – er mere alvorlig end den har været det i mange årtier. Der er mange konflikter, der truer freden og stabiliteten i Europa.

Flygtninge, der enten selv sejler ud fra Nordafrika i jagten på et bedre liv i Europa – eller som sendes ud fra Libyen med det formål at destabilisere situationen i Sydeuropa – og på den lange bane i hele EU.

Økonomisk kaos i Europa med et fattigt Østeuropa, et Sydeuropa i store gældsproblemer og et Nordeuropa, som ikke ønsker at betale mere end idag.

Samt alle steder en lille rig overklasse, der bliver rigere og rigere, mens alle andre bliver fattigere og fattigere. Altså en stor social ustabilitet i alle lande.

Den stigende islamisering og radikalisering af udsatte muslimske europæere, der allerede nu har betydet flere tilfælde af terror – og øget risikoen for endnu mere.

Og så situationen i Ukraine, der kan sprede sig til andre dele af Europa, og som allerede nu betyder, at andre lande som fx de baltiske er under stort pres – og som også har gjort at Finland og Sverige, der ikke er medlemmer af NATO, i går indgik en bindende aftale om at ville støtte hinanden militært i fælde af krig. En aftale, som de sidst lavede i 1930´erne, men som nu er blevet fornyet med den tilføjelse, at fællessproget er engelsk, og at de kører NATO-standard (så kan de også i tilfælde af krig også lettere samarbejde med NATO).

Det er alvorligt med fede streger under, og det er farligt med ligeså mange streger under. For det er under omstændigheder netop så komplekse og komplicerede, at det kan være fristende for mange at søge til de lette løsninger, de enkle svar.

Men der er ingen enkle løsninger på komplekse problemstillinger. Det er kun sammenhold, omtanke og rummelighed, der kan bringe os videre i Danmark og i Europa.

Om det så skal ske under de nuværende strukturer i EU-systemet, tvivler Danmarksbloggen dog på.

Europas befolkninger føler sig nemlig ikke hørt dér. Og skal det her virke, så skal europæerne føle, at de har noget at sige om, hvordan det skal gøres.

Ellers du´r det ikke.

Ellers så risikerer vi, at de gløder, der ligenu ulmer overalt i Europa, bryder ud i lys lue og sætter hele kontinentet i brand med etniske udrensninger, vold, terror og nogle steder også diktaturlignende forhold eller måske ligefrem krig til følge. Og dét er vi aldrig tjent med.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Retsforbeholdet og Dansk Folkeparti´s ulogiske nej

Udgivet den af
1

Senest første kvartal af 2016 skal danskerne stemme om retsforbeholdet.

Ifølge økonomi-professor Marlene Wind bliver den nye aftale ren win-win for Danmark, da vi kan fortsætte i Europol-samarbejdet, men samtidig selv kan bestemme hvilken EU-lovgivning på området, som vi vil tilslutte os. Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/12/10/152456.htm

Dansk Folkeparti er så ikke enig. De vil beholde det danske retsforbehold.

Det giver ikke mening. For er der noget parti i Danmark, der ønsker at sætte hårdt ind mod kriminelle – og især dem med udenlandsk baggrund,så er det Dansk Folkeparti.

Men nu ønsker Dansk Folkeparti også at gøre Danmarks stilling i Europol svagere, så forbryderne lettere kan boltre sig her i landet.

Det er derfor et ganske ulogisk nej – altså medmindre man tænker på, at et Danmark uden et retsforbehold også er et Danmark, der forpligter sig mere på det humanistiske område.

Og at gå dén vej er altid et lukket land for Dansk Folkeparti, der som bekendt mener, at Danmark kun er for dem, der hedder Jensen, spiser frikadeller og har leverpostejfarvet hår – og at rummeligheden og tolerancen overfor alle andre er noget skidt.

Det giver ikke mening. Men det gør Dansk Folkeparti sjældent, ja nærmest aldrig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Cevea, Jesper Jespersen og Keynes

Udgivet den af
Svar

PH-cafeen på Vesterbro i København dannede i går, tirsdag d. 25. november, rammen om et både spændende og relevant foredrag holdt af professor Jesper Jespersen fra RUC. Arrangør var tænketanken Cevea.

I den totalt fyldte sal sad mere end 100 mennesker og hørte forfatter til flere bøger om Keynes professor Jesper Jespersen fra “Institut for Samfund og Globalisering” på RUC fortælle vidende og engageret om Keynes, både hans liv, gerning og teorier, som på mange planer er så meget anderledes end de gængse værdier og forestillinger på nutidens politiske og økonomiske Parnas.

Måske fordi Keynes tog udgangspunkt i den økonomiske virkelighed – og ikke i en model af en (neo)klassisk drømme-økonomi?

En af de helt centrale pointer var Keynes beskrivelse af det gode samfund, som han definerede som et samfund med:

1) Fuld beskæftigelse
2) Retfærdig fordeling af goderne
3) Kortere arbejdstid

Hertil skal knyttes den kommentar, at da Keynes skrev sine teorier, var arbejdstiden minimum 48 timer, og der var max 2 ugers ferie. Men når det er sagt, så drejer det sig iflg. Keynes om at skabe betingelserne og rammerne for det gode liv, så vi kan nyde tilværelsen – og hvorfor arbejde mere end vi behøver for at producere det, som vi ikke har brug for? I vor tid kunne man måske også med fordel tilføje noget omkring miljøet og overforbruget af Jordens ressourcer.

Men altså: Keynes ønsker et samfund, hvor der er arbejde nok til alle – og hvor man deles om goderne.

En – efter Danmarksbloggens mening – god pointé, om leder hen til en af de andre hovedkonklusioner, som var:

At arbejdsmarked og varemarked ikke er to af hinanden uafhængige størrelser, men at deres strukturer og funktioner er indbyrdes afhængige.

Det giver således ikke mening at sætte lønningerne så lavt, at dem der arbejder ikke har råd til at købe varerne. Efterspørgsel, udbud og et velfungerende arbejdsmarkedssystem hænger sammen.

Ligeledes viser al erfaring også, at markederne ikke kan regulere sig selv – som det ellers hævdes i den (neo)klassiske økonomiske teori, og som nutidens politikere – også mange af de socialdemokratiske – bekender sig til.

Ser man historisk på sagen, opdager man også, at i de årtier (fra 2. verdenskrigs afslutning til en gang i 70´erne), hvor man agerede mere efter Keynes´ tanker end efter den (neo)klassiske økonomiske teori, var der ingen bankkriser, men derimod gang i vækst og beskæftigelse – netop fordi politikerne skal turde regulere og turde føre en økonomisk politik, der har to hovedpunkter:

1) Mindske usikkerheden – fx ved at sørge for at man er sikret ved sygdom og arbejdsløshed samt at sikre finansiel stabilitet
2) Skabe en samfundsmæssig balance – fx ved at sørge for en retfærdig fordeling af goderne 

Det giver altså mening – også idag – at sætte bankerne på bagsædet af bilen, istedet for at lade dem fortsætte på forsædet med den kurs, som er sat i øjeblikket, hvor Danmark og Europa er i den paradoksale situation, at:

1) Vi har aldrig produceret mere
2) Men vi har samtidig aldrig haft en større ulighed, en højere arbejdsløshed eller en højere gæld.

For nej pengemængden kan ikke styre sig selv.

Og med et EU, hvor kapitalen kan flyde frit og dermed skabe endnu større katastrofer, så ser det slemt ud, hvis ikke politikerne tør at være ansvarlige og begynde at føre en økonomisk politik.

For nok var Keynes liberalist (det glemmer mange, men det var han). Men Keynes mente også, at liberalismen skal tøjles, hvis ikke den skal løbe løbsk, og pengene skal skabe økonomiske bobler.

Pengene skal med andre ord ikke gemmes i kapitalfonde m.m., men skal ud og arbejde i samfundet og skabe arbejdspladser – og det er politikerne, som skal turde være ansvarlige. For markederne kan ikke selv.

Danmarksbloggen er 100% enig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Fredagsoplæg: Solkongens (eventuelle) fald

Udgivet den af
Svar

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om EU, Juncker og Danmark:

Solkongens (eventuelle) fald

I Frankrig var det ikke Solkongen Louis d. 14., der endte i guillotinen, men hans oldebarn Louis d. 16., der sammen med sin dronning Marie-Antoinette blev henrettet i 1793 under den franske revolution.

Så slemt et endeligt skal EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker ikke frygte. Men politisk kan enden meget vel være nået – og det allerede inden drømmen om fem år, som den der svinger taktstokken i EU, for alvor var begyndt. For kommissionen er som bekendt kun få dage gammel i sit embede.

Sagen drejer sig om, at Luxembourg, hvor Juncker igennem cirka to årtier periode var såvel statsminister som finansminister, lavede 343 skatteaftaler sammen med store virksomheder, der derved slap for at betale skat i hjemlandet – eller kunne nøjes med at betale meget lidt, deriblandt danske TDC.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/11/06/092832.htm

Og hvad betyder det så for Danmark?

Ja, for det første har danske skatteydere betalt for meget i skat igennem mange år – og statskassen er gået glip af milliarder, som kunne være gået til velfærd.

For det andet at det vil fortsætte, idet Luxembourg mener sig i deres gode ret til at fortsætte med at hjælpe virksomheder med at betale mindre i skat mod selvfølgelig selv at få del i kagen. Det lille stenrige land, som kun har 0,07 procent af verdens bruttonationalprodukt, står også for mere end 10% af alle verdens investeringer. Dét er tal, der taler deres klare sprog.

Den danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager kan også se frem til, at sagen om Junckers og Luxembourgs finansielle forretninger ender på hendes bord. Så det skal blive spændende at se, om hun er klar til at tage affære mod sin chef.

Meldingerne fra Bruxelles om Junckers fremtid er meget modsatrettede. Nogle mener, at det her er begyndelsen til enden for Juncker, mens andre siger, at Juncker er parlamentets egen opfindelse, og at man derfor ikke vil sørge for hans fald fra tinderne.

Danmarksbloggen mener på sin side, at det er vigtigt at holde fast i, at hvis beskyldningerne mod Juncker viser sig at være korrekte, så må han tage konsekvenserne og gå som EU-kommissionsformand.

For lige ret for alle, også en Solkonge, i hvert fald i 2014.

I det store perspektiv drejer det sig også om at redde stumperne af EU´s i forvejen flossede troværdighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 30: 1990´erne

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

1990´erne

1990´erne startede egentlig i 1989, nemlig d. 9. november 1989, hvor Berlinmuren faldt og en ny verdensorden blev indledt – og årtiet sluttede først d. 11. september 2001, hvor fire fly blev kapret i USA af islamistiske terrorister.

I de små 12 år, der var imellem de to skelsættende verdensbegivenheder, skete der meget i Danmark, især med den danske selvforståelse.

Siden 1864 havde Danmark været præget af småstats-mentaliteten, men nu begyndte vi igen langsomt men sikkert at tro på, at vi kunne spise kirsebær med de store, at vores ord og vores bidrag betød noget på den store verdenspolitiske scene.

Det hele både kulminerede og startede og sluttede i sommeren 1992, hvor vi i løbet af én eneste solrig juni-måned stemte nej til Maastricht-traktaten, der bl.a. ville betyde indførelsen af en ny fælles EU-mønt i Danmark, men vandt EM-mesterskabet i fodbold – og regentparret havde sølvbryllup.

Nationalismen havde kronede dage, og der findes næppe nogen nulevende dansker over 35 år, som ikke kan huske, hvad de lavede i netop de juni-dage.

De fleste kan også huske daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der med roligan-tørklæde om halsen kom til EU-møde og med sans for den rappe replik til de svære forhandlinger, der ventede pga det danske EU-nej, sagde: If you can´t join them, beat them.

For de danske fodboldfans, de berømte rooligans, der aldrig lavede ballade, men var søde og festlige i deres rød-hvide klaphatte, havde deres absolutte storhedstid i 1992, hvor det var endnu sommer og fællesskab i Danas have.

Men som bekendt bliver sommer til efterår, og året efter d. 18. maj i 1993, da vi stemte ja til de danske EU-forbehold, faldt skuddene på Nørrebro. Demonstranter og kampklædt politi kæmpede med brosten, jernstænger, skjolde og tåregas, da politiet trak våbnene og affyrede 113 skarpe skud direkte ind i folkemængden. Ved et mirakel blev ingen dræbt.

En anden – mere voldsom – virkelighed var blevet en del af Danmark.

Også retorikken blev også grovere – ført an af Dansk Folkeparti, der var udbrudt af og skabt af resterne af Fremskridtspartiet. Et parti med Pia Kjærsgaard i spidsen, der fik bragende succes med at gøre indvandrere og flygtninge til syndebukke for alskens dårligdomme i det danske samfund.

Daværende statsminister fra Socialdemokratiet Poul Nyrup sagde derfor også de berømte ord om partiet: Men stuerene det bliver I aldrig. Det er der så mange danskere, der mener, at partiet er i dag. Ja, det er oven i købet dem, som syntes, at Dansk Folkeparti ikke er muslim-kritiske nok!!!

Men 1990´erne bestod også af andet og mere end blind nationalisme.

Det var også dét årti, hvor computere og anden IT for alvor slog igennem. Hvor vi lærte at bruge internettet og at skrive mails, hvor hele vores kommunikations- og vidensformidling oplevede den største revolution siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten.

Det påvirkede selvsagt også erhvervslivet, og især de kreative og vidensbaserede erhverv kom i vælten. Nu skulle der bygges broer mellem erhvervslivet og universiteterne, både vidensbroer og fysiske broer som Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der ikke kun afkortede rejsetiden dramatisk, men som også har bevirket, at det for alvor er blevet let at komme rundt overalt i Danmark – og til de gamle danske lande mod øst, der i dag udgør Sydsverige.

Der var hele vejen gennem 1990´erne en klippefast tro på, at viden og kultur ville føre os ind i et bedre samfund med ingen krige og ingen konflikter – i hvert fald ikke i vores del af verden.

Det var så en forkert antagelse. For 1990´erne var en parentes, en periode på 12 år, hvor mange troede, at vi i Danmark levede – og ville fortsætte med at leve – i et harmløst lykkeland uden krige og trusler, hvor folk kunne tumle nydende rundt. De mere militært bevidste var imidlertid på vagt som aldrig før efter Berlinmurens fald. For de vidste, at et kaos og et tomrum ofte er langt mere farligt end en defineret fjende.

En ny fjende skulle også vise sig. En fjende, som selvom det ikke var et direkte angreb på Danmark, også blev en dansk fjende. For i en globaliseret verden som vores hænger alle lande og alle verdensdele mere sammen end nogen siden før.

Det var en fjende, der helt uventet kom fra himlen en solrig septemberdag i New York og Washington D.C. 11. september 2001. En fjende, som vi stadig slås med både på indre og ydre planer.

Og netop 11. september 2001 skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk