Medicin: Hvad med at se på medicinalfirmaernes indtjening?

Medicin er dyr, og noget medicin er meget dyrt. Så dyrt at man taler om at lave en prioriteringsliste for hvem, der skal have og hvem der ikke skal have.

Det giver ikke mening. Vi SKAL have råd til dén medicin her i Danmark – til alle.

Men måske kunne man kigge på medicinalfirmaernes indtjening – og især den del, der handler om overskud til aktionærerne. For behøver den profit at være så stor? Næppe.

Og det haster. Både pga de menneskeliv, som vi skal redde. Men også fordi at ellers så lægger den til målspark uden målmand for Dansk Folkeparti, der med vanlig populistisk sans vil kunne sige: Hvad skal vi bruge penge på? Medicin og danske liv eller udlændinge, ulandshjælp og integration.

Svaret giver flere stemmer til Dansk Folkeparti – og det gavner ingen, heller ikke de syge, der har brug for medicinen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Natur til alle – eller huse til de få?

Venstre synes, at det skal være muligt at bygge flere huse ude i vandkanten ved de danske kyster. Den såkaldte 300 meter-grænse skal skrottes, mener partiet.

Danmarksbloggen vil istedet opfordre Venstre-folk – og Venstre-støtter – til at købe nogen af de tomme huse, som der er så mange af i fx Vest- og Nordjylland samt Lolland-Falster.

På den måde vil Venstrefolk med hang til fri luft stadig komme på landet og bo, men uden at det skader naturen.

For det gør det nemlig, hvis man bygger tæt ved vandet. Dyr, planter og landskab lider – og samtidig kan det være svært for alle andre end lige husejeren at få adgang til vandet. Så det drejer sig også om at give alle danskere lige muligheder.

Læg dertil at det er enestående, at vi har den vilde og uspolerede kyst. Noget, som også 9 ud af 10 danskere mener. Noget, som også turisterne søger til Danmark for at opleve.

Der er med andre ord ingen argumenter for Venstres forslag – men derimod mange, både miljø- og samfundsmæssige imod. Også det endnu ikke-nævnte: At ved at droppe at bygge i vandkanten, men i stedet købe allerede-eksisterende huse, så vil den stigende affolkning i nogle områder også kunne om ikke stoppes, så dog formindskes.

Dét kunne blive helt historisk. For i så fald vil det blive første gang, at Venstre-folk eller Venstre-støtter gør noget godt for samfundet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vintersolhverv og julefred

På mandag er det vintersolhverv – altså årets allerkorteste dag.

SÅ går det mod lysere tider igen – ihvertfald i naturen.

For politisk tyder det desværre stadig på, at mørkemændene og -konerne (qua deres appel til den indre svinehund og angsten for det ukendte) har godt fat i danskerne.

Men det skal ikke slå os, der tror på lyset og fællesskabet, ud. Tværtimod så skal vi – og netop her ved solhvervstide – tro på, at det nytter at kæmpe.

Og det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry …

Så lad nu blot julefreden sænke sig, og så starter vi kampen igen i 2015, der ovenikøbet bliver et valgår.

Danmarksbloggen udkommer dog adskillige gange endnu op mod jul – og også mellem jul og nytår. Vel mødt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kan elgen integreres i Danmark?

Elgen er på vej tilbage til Danmark efter flere tusind års fravær, hvis man ser bort fra enkelte over-Øresund-svømmende-elge gennem tiderne. Læs mere her:

http://www.bt.dk/danmark/efter-5.000-aars-pause-dansk-comeback-til-elgen

Men kan elgen integreres i Danmark?

Det må være det store spørgsmål, og det undrer Danmarksbloggen meget, at Dansk Folkeparti – og skabs-DF´eren Inger Støjberg – ikke forlængst har været ude og udtrykke bekymring om sagen samt forlange, at alle elge tager en danskprøve, inden de sættes ud i Lille Vildmose ved Aalborg.

Men der er åbenbart forskel på, hvem der er velkomne i Danmark, og her foretrækker Dansk Folkeparti og Venstre altså elgen, selvom den behøver endog store, øde områder for at trives – og den er livsfarlig at møde, hvis man kommer kørende, og den rammer ens bil.

Der skal så også bygges et cirka 30 kilometer langt og 2,5 meter højt hegn omkring et område på 2.100 hektar for at holde elgene inde.

Og netop hegn og afspærringer og grænsebomme og den slags er man jo som bekendt meget glad for hos Dansk Folkeparti. Så måske giver det alligevel mening.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Arternes massedød og jordens overlevelse

Verdens dyrearter forsvinder i rivende hast. Mere end 40% af alle dyrearter er forsvundet indenfor for få år, og det går rigtig stærkt nu med at få resten udryddet.

Situationen er i dag så grel, at man sammenligner med dengang dinosaurerne uddøde. Dengang døde mere end 90% af alle arter på jorden – og hvis ikke mennesket ændrer adfærd, kan vi meget let ende dér igen.

Og det er skrappe sager, der skal til. Vi skal lære at undvære produkter og goder, som vi har vænnet os til. Nogle ting kan således ikke spises mere som fx ål, da ålen er en udrydningstruet art.

Men hvad sker der egentlig, hvis vi mennesker ikke i tide begynder at opføre os bæredygtigt? Vil verden så høre op? Vil alting stoppe, og kloden blive kold og gold?

Svaret er heldigvis nej.

Livet – bare i en anden form – vil nemlig fortsætte. Nogle dyr og nogle planter vil overleve og skabe en ny jord – også når vi er væk.

For som geologerne altid har sagt det: Mennesket overlever ikke jorden, men jorden skal nok overleve mennesket.

Dét er der – på en eller anden absurd måde – en vis trøst i.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gør Black Friday til Green Friday

Du har slet ikke brug for alt det overflødige, der idag sættes på udsalg over hele kloden.
Black Friday er endnu et sygt eksempel på, hvordan man forsøger at få os til at købe ting, vi ikke har brug for.

Gør istedet noget godt for kloden: Ryd op i de ting du har, som du ikke har brug for, så de er klar til at blive afleveret på næste byttemarked i din by. Sæt store ting under “gives væk” i den blå avis. Sortér restaffaldet og aflevér det på genbrugspladsen.

Og nyd at du har dræbt dit shoppinggen forever.

Har du mere tid til overs, så inviter din nabo på gløgg og tag en snak om, hvordan vi gør julen mere hyggelig uden at det går op i gaveræs.

Husk at lave en liste over dem, du kender, som du måske ved, er ensomme juleaften. Måske kan du bruge de penge, som du har sparet på boykot af Black Friday, til at lave jul for nogen, der trænger til at være en del af et fællesskab.

Ha´ en grøn fredag.

Og tænk på at du på én gang gør noget, der er med til at skabe bæredygtig omstilling -økonomisk, miljømæssigt og socialt.

Skrevet af: Henrik Bundgaard

Fredagsoplæg: Stegt flæsk, muslimer og speltmødre

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der pt. optager danskerne meget:

Kan stegt flæsk være en nationalret?

Danskernes nationalret blev fundet igår. Det blev stegt flæsk med persillesovs, som vandt med overvældende flertal. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5905

Men ikke så snart var der trykket på enter, før de første kritiske kommentarer kom ind – og ikke fra dem, som havde stemt på nogen af de andre retter som fx hakkebøf eller smørrebrød.

Men fra dem, som mente, at man ikke kunne have en nationalret lavet af svin, da det kan muslimer ikke spise. I parentes bemærket var det ikke muslimerne selv, som kom med dén kritik – men andre på deres vegne.

Som Danmarksbloggen ser det, giver det ikke mening at rode religion ind i det her.

Der var flere retter at vælge imellem – og danskerne valgte (forhåbentlig) med smagsløgene og ikke med den stigende uvilje mod muslimer, som der er i Danmark – og som er et problem. Men hver ting til sin tid – og en afstemning om mad bør aldrig handle om religion, og der er heller intet som indikerer, at det har været tilfældet her.

Desuden så kan vegetarer og veganere føle sig ligeså meget udenfor, når hovedingrediensen er det fede grisekød – men ingen føler sig åbenbart kaldede til at tale deres sag.

Så er der selvfølgelig også den kreative klasse fra storbyerne. De var også ude med riven efter nationalretten: Ja, jeg ved slet ikke, hvordan det smager. Har ikke fået det, siden jeg som barn besøgte noget fjern familie langt ude på landet, kan man høre den ene speltmor sige over cappuccinoen, mens hendes veninde svarer med munden fuld af økologisk havregrød til 90 kroner for en portion: Ja, og det der persilleSAUCE … det ligner klister. Uf, siger jeg bare … lad os i stedet få noget hummus (som i parentes bemærket er proppet med kalorier på et niveau fuldt ud sammenligneligt med stegt flæsk med persillesovs, men det ved mange speltmødre ikke).

Men hvad siger du? Kan stegt flæsk med persilleSOVS være Danmarks Nationalret, når nu både muslimer, vegetarer, veganere og speltmødre ikke kan håndtere det?

I al fredsommelighed vil Danmarksbloggen dog gøre opmærksom på, at alle danskere – også muslimer, vegetarer, veganere og speltmødre – kunne have stemt på deres evt. anden favorit, mens kampagnen kørte.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarks nationalret: Svinet vandt!!!

Danmarks nationalret er lige blevet kåret. Det blev – som ventet – stegt flæsk med persillesovs, som fik næsten halvdelen af alle stemmer. Noget, som Danmarksbloggen også allerede forudså, da hele kampagnen om Danmarks nationalret startede for over to måneder siden.

Læs mere her: http://fvm.dk/nyheder/nyhed/nyhed/stegt-flaesk-er-kaaret-som-nationalret/

Og her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5466

Det interessante er imidlertid ikke, at Danmarksbloggen havde ret i sin forudsigelse (selvom det selvfølgelig altid er rart) – men at næsten samtlige retter i finalen baserede sig på kød fra svin.

For nok spiser danskerne mere og mere oksekød, lammekød og fisk. Men svinet er og bliver danskernes favorit, både som pålæg og som middagsret. Vi står altså mentalt – til trods for urbanisering, smarte ord og trends – stadig ude på landet og midt inde i stalden sammen med alle de små grisebasser.

Eller sagt med andre ord:

Svinet vandt

Den hellige grisebasse og dens frikadeller, bacon og flæskesteg er ikke sådan at slå af banen. Danskerne holder fast i deres svin.

Egentligt underligt at Dansk Folkeparti ikke har brugt dette i deres on-going-kampagne for Danmark for danskerne – og kun danskerne. Det ville ellers være lige i øjet – eller skulle man sige flæsket?! Valgflæsket!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

OW Bunker: Jobs er for vigtige til at overlade dem til private

Jobs er for vigtige for både den enkelte og samfundet til at man skal overlade det til private at skabe, sikre og vedligeholde jobs.

Sagen om OW Bunker viser det med al ønskelig tydelighed.

For sagen om OW Bunker, der gik konkurs, handler om grådighed og atter grådighed hos dem, der havde til opgave at lede virksomheden – og dermed også sikre lønnen for de 140 medarbejdere, der dagligt sørgede for, at OW Bunker kunne løse sine opgaver.

Men det magtede ledelsen ikke. Grådigheden greb dem – som den så ofte griber dem, der har magt. Og nu er resultatet, at 140 mennesker skal ud at finde et nyt job eller starte som selvstændig.

Man kan nemlig ikke overlade skabelsen, sikringen og vedligeholdelsen af jobs til private virksomheder. Deres etiske og moralske kompas peger per automatisk i den gale retning, nemlig mod grådighed og profitmaksimering og egen vinding – og ikke mod en sikring af medarbejdernes job og landets skatteindtægter – og dermed velfærd.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 30: 1990´erne

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

1990´erne

1990´erne startede egentlig i 1989, nemlig d. 9. november 1989, hvor Berlinmuren faldt og en ny verdensorden blev indledt – og årtiet sluttede først d. 11. september 2001, hvor fire fly blev kapret i USA af islamistiske terrorister.

I de små 12 år, der var imellem de to skelsættende verdensbegivenheder, skete der meget i Danmark, især med den danske selvforståelse.

Siden 1864 havde Danmark været præget af småstats-mentaliteten, men nu begyndte vi igen langsomt men sikkert at tro på, at vi kunne spise kirsebær med de store, at vores ord og vores bidrag betød noget på den store verdenspolitiske scene.

Det hele både kulminerede og startede og sluttede i sommeren 1992, hvor vi i løbet af én eneste solrig juni-måned stemte nej til Maastricht-traktaten, der bl.a. ville betyde indførelsen af en ny fælles EU-mønt i Danmark, men vandt EM-mesterskabet i fodbold – og regentparret havde sølvbryllup.

Nationalismen havde kronede dage, og der findes næppe nogen nulevende dansker over 35 år, som ikke kan huske, hvad de lavede i netop de juni-dage.

De fleste kan også huske daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, der med roligan-tørklæde om halsen kom til EU-møde og med sans for den rappe replik til de svære forhandlinger, der ventede pga det danske EU-nej, sagde: If you can´t join them, beat them.

For de danske fodboldfans, de berømte rooligans, der aldrig lavede ballade, men var søde og festlige i deres rød-hvide klaphatte, havde deres absolutte storhedstid i 1992, hvor det var endnu sommer og fællesskab i Danas have.

Men som bekendt bliver sommer til efterår, og året efter d. 18. maj i 1993, da vi stemte ja til de danske EU-forbehold, faldt skuddene på Nørrebro. Demonstranter og kampklædt politi kæmpede med brosten, jernstænger, skjolde og tåregas, da politiet trak våbnene og affyrede 113 skarpe skud direkte ind i folkemængden. Ved et mirakel blev ingen dræbt.

En anden – mere voldsom – virkelighed var blevet en del af Danmark.

Også retorikken blev også grovere – ført an af Dansk Folkeparti, der var udbrudt af og skabt af resterne af Fremskridtspartiet. Et parti med Pia Kjærsgaard i spidsen, der fik bragende succes med at gøre indvandrere og flygtninge til syndebukke for alskens dårligdomme i det danske samfund.

Daværende statsminister fra Socialdemokratiet Poul Nyrup sagde derfor også de berømte ord om partiet: Men stuerene det bliver I aldrig. Det er der så mange danskere, der mener, at partiet er i dag. Ja, det er oven i købet dem, som syntes, at Dansk Folkeparti ikke er muslim-kritiske nok!!!

Men 1990´erne bestod også af andet og mere end blind nationalisme.

Det var også dét årti, hvor computere og anden IT for alvor slog igennem. Hvor vi lærte at bruge internettet og at skrive mails, hvor hele vores kommunikations- og vidensformidling oplevede den største revolution siden Gutenberg opfandt bogtrykkerkunsten.

Det påvirkede selvsagt også erhvervslivet, og især de kreative og vidensbaserede erhverv kom i vælten. Nu skulle der bygges broer mellem erhvervslivet og universiteterne, både vidensbroer og fysiske broer som Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der ikke kun afkortede rejsetiden dramatisk, men som også har bevirket, at det for alvor er blevet let at komme rundt overalt i Danmark – og til de gamle danske lande mod øst, der i dag udgør Sydsverige.

Der var hele vejen gennem 1990´erne en klippefast tro på, at viden og kultur ville føre os ind i et bedre samfund med ingen krige og ingen konflikter – i hvert fald ikke i vores del af verden.

Det var så en forkert antagelse. For 1990´erne var en parentes, en periode på 12 år, hvor mange troede, at vi i Danmark levede – og ville fortsætte med at leve – i et harmløst lykkeland uden krige og trusler, hvor folk kunne tumle nydende rundt. De mere militært bevidste var imidlertid på vagt som aldrig før efter Berlinmurens fald. For de vidste, at et kaos og et tomrum ofte er langt mere farligt end en defineret fjende.

En ny fjende skulle også vise sig. En fjende, som selvom det ikke var et direkte angreb på Danmark, også blev en dansk fjende. For i en globaliseret verden som vores hænger alle lande og alle verdensdele mere sammen end nogen siden før.

Det var en fjende, der helt uventet kom fra himlen en solrig septemberdag i New York og Washington D.C. 11. september 2001. En fjende, som vi stadig slås med både på indre og ydre planer.

Og netop 11. september 2001 skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434
Parlamentarisme og kvindernes stemmeret: http://danmarksbloggen.dk/?p=5476
Første Verdenskrig, Genforeningen
og Påskekrisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=5518
Brølende 20´ere og kriseramte 30´ere: http://danmarksbloggen.dk/?p=5548
Anden Verdenskrig, besættelse
og befrielse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5589
Kold krig og velfærdssamfund: http://danmarksbloggen.dk/?p=5611
Ungdomsoprør, Dronning Margrethe d. 2
og EF: http://danmarksbloggen.dk/?p=5613
1970´erne og 1980´erne: http://danmarksbloggen.dk/?p=5719

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk