Kategoriarkiv: Demokrati & Debat

Folketingsvalg på vej?

Udgivet den af
1

Dagen i dag er Løkkes skæbnedag.
Bliver han som Venstres formand – eller må han gå?

Intet er afgjort, heller ikke selvom ledende Venstre-folk nu taler helt åbent om Kristian Jensen som Løkkes snarlige efterfølger – uden dog nogen særlig begejstring. For den nuværende næstformand virker langtfra som en mand, der kan samle Venstre – og endnu mindre som en mand, der egner sig som landets statsminister.

Der er altså for at sige det mildt uro i Venstre – og det må derfor være mere end almindeligt fristende for Thorning at trykke på den røde knap og udskrive folketingsvalg.

Men vil det ikke kunne give Thorning tilbageslag at udskrive valg nu? Vil vælgerne ikke kunne føle, at Thorning udnytter situationen, så de netop ikke stemmer på Socialdemokratiet eller Radikale Venstre? Jo, det er bestemt en mulighed, som Thorning også må tænke på.

Ja, man kan faktisk spørge, om de radikale mon overhovedet ønsker at fortsætte i regeringen – eller om Vestager kunne have andre planer sammen med Venstre og Konservative? Og hvad med Thorning og Dyhr? Drømmer de om en S-SF-regering?

Ingen ved det, men svarene på det hele er på vej.

Danmarksbloggen følger spændt situationen og vil her blot konkludere, at de eneste to ting, der pt. er sikre i dansk politik, er at:

1) Danskerne skal til næste folketingsvalg (uanset hvornår det bliver) vælge, om de vil fællesskabet eller egoismen – den røde eller den blå vej.

2) Dansk Folkeparti suger stemmer til sig – men uden at ville tage ansvar for noget som helst andet end at brokke sig, være populistiske og stadig absolut ikke stuerene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4744

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 20: Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

FREDERIK D. 7. GRUNDLOV OG TREÅRSKRIG

På torsdag d. 5. juni er det Grundlovsdag. Dagen hvor vi fejrer, at Danmark i 1849 blev et demokrati efter at Monrad, Clausen, Moltke og de andre Grundlovsfædre var færdige med deres arbejde: Nemlig at forfatte den Grundlov, der blev underskrevet af Frederik d. 7.

Men i virkeligheden var arbejdet gået i gang lang tid før.

Allerede i 1830´erne nedsatte den gamle enevældskonge Frederik d. 6. nemlig de stænderforsamlinger, der skulle danne overgangen til det demokrati, som blev født i 1848 og gennemført i 1849. Den gamle konge så nemlig klart, hvad vej det gik og mente, at det var en god ide at lade overgangen komme stille og roligt fremfor hurtigt og brat.

Frederik d. 7.´s far Christian d. 8. var enig og satte yderligere gang i arbejdet kort før sin død i vinteren 1848.

Det var dog ikke alle, der var enige i den langsomme overgang. En af dem var den national-liberale Orla Lehmann, der holdt brændende taler om det folkestyre og de frihedsrettigheder, som hellere skulle komme i dag end i morgen: Menings-, trykke- og ytringsfriheden. Især de unge og yngre var helt enige med ham – og der blev flere steder talt begejstret om det folkestyre, som måtte være på vej.

Der var med andre ord uro og revolution i luften over Europa – og også i Danmark.

Og her især i Sønderjylland og hertugdømmerne, hvor der ellers havde været roligt i flere århundreder. Men i takt med den stigende nationalfølelse i både Danmark og det nu forenede Stor-Tyskland blev det pludselig vigtigt, om man var tysker eller dansker. Det havde det ellers aldrig været før, hvor man i stedet havde opfattet sig selv som slesviger, holstener eller slet og ret som en person fra hertugdømmerne.

Men nu blev det essentielt, om man var det ene eller andet, talte dansk eller tysk. Og at sige at man ikke var nogen af delene, men i stedet var tilhænger af hertugdømmerne og blot opfattede sig selv som hertugdømmer duede ikke.

Det kunne næsten kun ende med konfrontation.

En situation som prinserne fra Augustenborg, der var sønner af Struenses og Caroline Mathildes datter, prøvede at udnytte til egen fordel for derigennem at kunne få magten over hertugdømmerne.

Det hele endte galt. Det endte med Treårskrigen, som varede fra 1848 til 1850, og som Danmark, der i mellemtiden var blevet et spritnyt demokrati, vandt.

Jublen ville ingen ende tage – og ingen tænkte på, at man havde trådt et nyt, samlet og meget stærkt Tyskland over tæerne. Det skulle vi imidlertid få at mærke 14 år senere i 1864. Men det vender vi her i Danmarksbloggens Danmarkshistorie tilbage til efter sommerpausen.

For det store skifte var nu sket. Danmark var blevet et demokrati. Uden revolution, uden ballade – men ikke uden teatralske ord og fagter.

Tilbage i de urolige martsdage i 1848 var en gruppe københavnere – blandt andet Orla Lehmann, der sagde de berømte om ikke at drive nationen til fortvivlelsens selvhjælp – forsamlede på teatret og vintertivoliet Casino og rådhuset til møde. Et møde, der endte med at mændene gik i fakkeltog til Christiansborg og Frederik d. 7.

For NU skulle det være. NU skulle Danmark af med den gamle enevælde, og demokratiet skulle indføres. Men de kunne godt gå hjem igen.

For Frederik d. 7., der nærmest lige var blevet konge, havde nemlig lugtet lunten og ligeså stille tidligere på dagen afskediget det gamle ministerium og dermed afskaffet enevælden.

Så da deputationen – ret ophidsede – nåede frem til slottet, kunne Frederik Folkekær, som han siden blev kaldt, slå ud med hånden og flot sige. Det, som De kommer for at anmode Deres Konge om, det er allerede udført.  

Og så kunne Grundlovsfædrene gå i gang med arbejdet – og kun lidt over et år senere, midt i Treårskrigen – underskrev Frederik d. 7. Grundloven, der var den tids mest demokratiske i hele verden.

Så let, så elegant har meget få andre – om nogen overhovedet – lande gået over til folkestyret.

Det er derfor også helt fortjent, at det netop er ham – Frederik d. 7. – der møder os højt til hest, når vi er på Christiansborg Slotsplads i dag, hvad enten vi så er der for at se Christiansborg, gå ned i ruinerne, besøge folketinget, demonstrere eller måske bare skifte bus.

Frederik d. 7. var i det hele taget kendt for sine rammende replikker, one-liners som de ville hedde i dag, som når han på sine rejser rundt om i landet altid sluttede af med at stille sig op på en stol i forsamlingen, slå ud med armene og landsfaderligt sige: Hils Eders koner og børn.

Danskerne elskede ham for det, og for at han absolut ikke var fejlfri. Ikke alene drak Frederik d. 7. en hel del. Men han havde også været gift ikke mindre end to gange – blandt med selveste Frederik d. 6.´s datter- før han endelig fandt sammen med Louise Rasmussen. En pige af folket med en tjenestepige til mor, en gift og velhavende mand som far – og en avisforlægger, der også blev kongens gode ven, som elsker.

De to – Frederik og Louise – havde lært at kende, dengang han var kronprins, og hun var balletpige på Det Kgl. Teater, hvilket dengang nærmest var niveauet lige over prostitueret. En umulig alliance, som alligevel blev mulig – også selvom hun fik et barn med hendes avis-mand, et barn der blev bortadopteret.

Hoffet og andre med status i samfundet brød sig heller ikke meget om hverken Frederik d. 7. eller Grevinde Danner (som Louise Rasmussen nu hed), som de anså for primitive og simple. Antipatien var gengældt hos Danmarks kongepar, der anså hoffolk og andre med glæde for titler og magt for snobbede og kedelige.

Parret opholdt sig derfor også meget på Frederiksborg Slot og Jægerspris Slot i stedet for i hovedstaden. Her kunne Frederik d. 7. også både fiske og grave efter de oldtidsminder, som han interesserede sig dybt for. Børn fik parret dog aldrig, så igen skulle man til at se sig om for at finde den næste konge i Danmark.

Valget faldt på ham, der kendes som Christian d. 9., Europas svigerfar, hvis sønner og døtre blev konge af Danmark, konge af Grækenland, konge af Norge, dronning af England, zarina i Rusland og de sidste gift ind i tyske og franske adelige og fyrstelige kredse. Han, som er den første af de Glückborgske konger, men dog stadig af den samme kongeslægt som de gamle Oldenborgere, hvilket er enestående i Europa.

Og netop Europas svigerfar, det unge demokrati og det skæbnesvangre år 1864 skal vi høre mere om, når Danmarksbloggens Danmarkshistorie vender tilbage efter sin sommerpause. Det bliver mandag 1. september. Vel mødt.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De lange knives weekend for Løkke – og Støjberg og Pind

Udgivet den af
2

Venstres (endnu) leder Lars Løkke kommer næppe til at glemme denne weekend, hvor modstanden imod ham, både internt i Venstre og eksternt i medierne, vokser time for time.

Det er i sandhed de lange knives weekend for Løkke … og spændende bliver det, om han stadig er Venstres formand efter forretningsudvalgsmødet på tirsdag.

Ligeså spændende er det, hvad der sker med Løkkes tro væbnere: Inger Støjberg og Søren Pind, hvis Løkke bliver væltet. Ryger de to så også i svinget og mister indflydelse i Venstre?

Og hvad med Claus Hjort Frederiksen og Troels Lund Poulsen? Gamle Løkke-støtter, som ikke siger noget. Og hvorfor siger Ellen Trane Nørby og Peter Christensen heller ikke noget? Og Carl Holst, som også er Løkkes private ven – og en meget populær Venstre-mand i det jyske?

Arbejder de desperat på de indre linier? Eller ved de, hvad vej det går nu? Og har de forlængst kastet kærligheden på nuværende næstformand Kristian Jensen, der for et par dage siden var ude og prøvekøre formandsstilen, da han bad om ro?

De kommende dage vil give svarene for et parti, der er kastet ud i en krise, som der (når man ser på formandskandidaternes profiler) skal mere end et formandsskifte til at løse.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dansk Folkeparti bliver aldrig stuerene

Udgivet den af
2

Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen sagde for lidt over 20 år siden til Dansk Folkeparti: Stuerene, dét bliver I aldrig.

En bemærkning, som mange (også medier) mener ikke længere holder. For nu har Dansk Folkeparti jo fået mere end 25% af stemmerne – og så er partiet blevet stuerene.

Men nej, Nyrups bemærkning holder stadigvæk. Så kan Dansk Folkeparti få nok så mange stemmer. Dét betyder ingenting.

Dansk Folkeparti er stadig et parti, der sætter skel og graver grøfter. Et parti, der deler mennesker op i dem og os – og som mener, at de og deres meningsfæller er bedre end alle andre. Et parti, der mener, at de partout har retten til at håne og tale nedsættende om dem, der mener noget andet og er anderledes end dem selv. Et parti der taler til alt, hvad der er menneskefjendsk.

Dansk Folkeparti er og har altid været et parti, der taler til den indre svinehund. Den hund, som Venstre og Konservative lukkede ind på de bonede gulve, hvor den siden til hver fjerde danskers store fornøjelse har rendt rundt og pisset på uvurderlige skatte som medmenneskelighed og solidaritet og frisind.

Dét er mere end skræmmende. Så lad os få den hund ud i hundehuset, hvor den hører til, og det kan kun gå for langsomt.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

EU-valg: Demokratiet trues af ekstremister

Udgivet den af
1

Dansk Folkeparti – og især Morten Messerschmidt – vandt en jordskredssejr i går. Mere end hver fjerde danske vælger stemte på Dansk Folkeparti, som nu får fire af de ialt 13 danske pladser i EU-parlamentet.

Men også Folkebevægelsen mod EU gik frem – tiltrods for at spidskandidaten var både ung og ukendt.

Signalet er ikke til at tage fejl af: Danskerne er trætte af et EU, som de fleste opfatter som en overstatslig institution, der bestemmer alt for meget.

Danskerne er ikke alene om at mene sådan. Billedet er det samme over hele Europa. De nationale partier og bevægelser stormer frem.

Men hvad gør man nede i Bruxelles – og i de enkelte landes regeringer, også Danmarks? Ingenting, absolut ingenting.

Tværtimod fortsætter man som hidtil med at lave endnu mere centraliseret magt i EU-regi – senest med den desværre vedtagne patentdomstol.

EU-toget buldrer altså frem – totalt ligeglad med de befolkninger, der enten gerne vil stå helt af eller overvejer om toget skal køre i en anden retning. En retning med fred, frihed og frihandel, men ikke med fælles økonomi-, forsvars- og velfærdspolitik.

Dét er farligt på den måde at ignorere sin egen befolkning for slet ikke at tale om at det er udemokratisk. For det er i dén grad et demokratisk problem, når magthaverne ikke lytter til befolkningerne. For så får ekstremisterne altfor let spil … også i Danmark, hvor det nu endegyldigt er lykkes Dansk Folkeparti at fremstå som stuerene …

Men det er partiet ikke. Så kan de få nok så mange stemmer. Det ændrer ingenting.  For med DF´s fjendske politik og retorik overfor fx muslimer, men også andre, bliver de aldrig stuerene. Dér havde – og har – daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen helt ret.

Men Dansk Folkeparti taler til den indre frygt for det fremmede i mange mennesker, og det skal tages mere end alvorligt af de andre partier, hvis ikke Dansk Folkeparti skal fortsætte deres sejrsstime også til det kommende folketingsvalg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sofa´en, Patentdomstolen og Grundloven

Udgivet den af
Svar

Ja-sigerne har to muligheder i overmorgen, når der skal stemmes om Patentdomstolen.

De kan enten vælge at gå hen og sætte deres kryds ved ja – eller de kan bare blive hjemme på sofaen.

For det er nemlig således, at 30% af alle stemmeberettighede skal sige nej, hvis det skal blive et nej.

Sådan siger Grundloven, og den skal man holde – også selvom Dansk Folkeparti mener noget andet.

Grundloven er basis for vores demokrati – og den skal man ikke skalte og valte med, heller ikke selvom det går imod ens meninger.

Danmarksbloggen anbefaler nemlig et nej til patentdomstolen. Læs mere her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4611

Men et nej skal ikke komme ved at bøje Grundloven, men ved at flere end 30% af de stemmeberettigede rejser sig fra sofaen og stemmer nej til en patentdomstol, der vil ødelægge det for miljøet, for videnssamfundet og for de små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gud glemte at tage patent …

Udgivet den af
1

Læser man i Biblen, kan man i Gl. Testamente læse, at Gud skabte verden på seks dage – men så hvilede han sig også den syvende.

Det var nok lidt dumt. Han skulle istedet have brugt (søn)dagen på at tage patent på hver eneste plante, eneste dyr, eneste alting …

For fra på søndag er det for sent – også for Gud.

Fra på søndag (hvis vi stemmer ja til patentdomstolen) vil der nemlig blive taget patenter på alt mellem himmel og jord i Europa, også levende organismer, viden, it-værktøjer og andet, som ellers hævdes at være undtaget, men som store virksomheder med dyre stjerneadvokater alligevel kan få lov til at tage patent på.

Fx meloner, tomater og broccoli: http://noah.dk/patenter-er-melon-en-opfindelse/

Og her side til links om patenter på både planter og software: http://kigoglyt.com/?p=596

Fra på søndag vil store økonomiske interesser derfor eje det, som i virkeligheden er vores allesammens: Naturen, viden og alt det andet, der skaber verden og de gode levevilkår.

Vi har en lille spinkel chance endnu: Nemlig at stemme nej til patentdomstolen og opfordre alle vi kender til at gøre det samme.

Alternativt kan man selvfølgelig håbe på, at Gud griber ind og gør noget ved sagen. Omvendt er han rimelig voldsom, når han handler. Tænk fx på at smide folk ud af Paradiset, syndfloden, ildregnen over Sodoma og Gomorra, at sende sin egen søn ned for at blive korsfæstet.

Og det er måske trods alt lige i overkanten, også selvom vi taler om patentdomstolen.

Danmarksbloggen vil derfor istedet anbefale alle at stemme – og at stemme nej til patentdomstolen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstreballaden spænder ben for nej til patentdomstolen

Udgivet den af
Svar

Balladen i Venstre gør, at medierne fokuserer på Løkke og hans meritter frem for på EU-valget og afstemningen om patentdomstolen.

Så langt, så meget business as usual – og normalt betyder det ikke så meget med mindre mediebevågenhed op mod et EU-valg. Valgdeltagelsen bliver måske også mindre, men stemmerne fordeler sig procentmæssigt nogenlunde, som de plejer.

Men ikke denne gang. For denne gang skal vi også stemme om dansk tilslutning til patentdomstolen. Noget, som mange danskere tror, handler om lettere og billigere patenter til danske virksomheder – og det gør det på en måde også.

MEN som Danmarksbloggen skrev om det i sidste uge, så vil dansk deltagelse i patent-samarbejdet snarere ødelægge små og mellemstore virksomheder end det vil gavne. Læs indlægget her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4611

Venstreballaden kan derfor – paradoksalt nok – spænde ben for det nej til patentdomstolen, som der var ved at blive bygget op til – både i medierne og i den danske befolkning.

Det er derfor vigtigt at dreje debatten væk fra Løkke og hans omgang med penge og hen på det, som også fremover spiller en rolle for Danmark: Nemlig at sikre at danske iværksættere kan tjene penge på deres ideer – penge, der kommer os alle til gode i form af arbejdspladser og skatter.

Og dét kræver et nej til patentdomstolen.

Så kan man altid tage sig af Løkke efter 25. maj. Og det vil Danmarksbloggen da anbefale, at man gør …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nej til patentdomstolen

Udgivet den af
2

Om kun 1½ uge går vi til afstemning om patentdomstolen.

Men hvad er det i grunden, at vi stemmer om?

Ja, det er, om Danmark skal tiltræde en ny fælleseuropæisk patentdomstol, der bliver øverste myndighed ifht. patenter hos de EU-lande, der tilslutter sig ordningen.

Der er altså tale om klokkeklar suverænitetsafgivelse.

Meget taler også for, at der vil blive taget (mange) patenter på alt muligt mellem himmel og jord, ja at der endda vil opstå en hel patentindustri. Således at virksomheder vil kunne leve (godt) af at tage patenter bare for patenternes skyld. For så koldt og kynisk blot at sidde og vente på senere at kunne sagsøge dem, som bryder deres patent.

Altså at der opstår en penge-patent-industrí, der bremser innovation og udvikling og sætter især de små og mellemstore virksomheder, som Danmark er så fuld af, under et stort pres, som ødelægger de ideer, der kunne skabe danske arbejdspladser.

Det frygtes også, at grænserne for, hvad man kan tage patent på, bliver udvisket, således at man fremover i EU-patentdomstol-land vil kunne tage patenter på fx gener, planter og software.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et klart nej til patentdomstolen. Vi risikerer simpelthen at smadre vores erhvervsliv, hvis vi stemmer ja.

Dele af det borgerlige Danmark stemmer også nej. Noget, som Danmarksbloggen finder tankevækkende, da kampagnen fra dele af det blå Danmark ellers er den rene skræmmekampagne udfra devisen: Stem ja, ellers mister Danmark arbejdspladser.

Og sandt er det også, at med et ja til patentdomstolen behøver en virksomhed kun sende én ansøgning et sted hen, så det bliver både nemmere og lidt billigere – og patentstridigheder kan afgøres her i landet. Men at stemme ja, fordi det gør en proces lidt nemmere og lidt billigere, er et tyndt argument. Især når man ser på, hvad vi risikerer ved at sige ja:

At danske mænd og kvinder med gode ideer og virkelyst bliver overvåget af en patent-industri, der sidder som gribbe og venter på, at nogen gør noget, som falder ind under nogle af de mange tusind patenter, som disse pengegriske gribbe har taget let og billigt –  kun for senere at kunne score kassen.

Danmarksbloggen anbefaler derfor et rungende nej til patentdomstolen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Europa-dag, men demokratiet mistrives

Udgivet den af
1

Idag er det Europa-dag – noget som normalt går rimeligt meget hen over hovedet på de fleste danskere, der interesserer sig mere for deres egen nære hverdag end for Europa.

Bruxelles er nemlig meget langt væk – og føles meget fjern og ligegyldig for mange danskerne. Også selvom danskerne godt ved, at der træffes mange beslutninger i Bruxelles, som har direkte effekt på dem og deres hverdag.

For danskerne er ikke dumme – men det er svært at engagere sig i noget, der foregår så langt væk.

Som menneske føler man sig nemlig så lille i forhold til den store EU-kolos – man føler så let, at ens mening ikke betyder noget – at det hele kan være ligemeget.

Og netop dét manglende demokrati er faktisk EU´s største udfordring. Over hele Europa vender folk sig også væk fra EU og mod det nationale, og det giver faktisk mening.

For vi kan ikke – som demokratiske og aktive samfundsborgere – rumme og forholde os til både portugisiske appelsinbønder, græsk økonomi, finsk teknologi, irsk iværksætterånd, det tyske lokomotiv og alt det andet, der sker i Europa. Og det betyder, at demokratiet mistrives i Europa.

Demokrati fordrer og lever nemlig af den åbne debat og deltagelse, men Europa er for stort til, at vi kan overskue det. Man kan som menneske simpelthen ikke rumme så mange lande, så mange problemstillinger.

Derfor skal EU som organisation laves om, så den igen blot bliver en handelsorganisation med fokus på at skabe gode betingelser for handel og virksomheder i de enkelte lande. Men alt det andet, det skal ligge i de nationale stater. For dér kan vi overskue dét, der kan vi som mennesker, som enkeltindivider, være med i den samfundsdebat, der er grundkernen i et demokrati.

Og demokrati – dét skal vi have i Europa – og i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk