Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 23: Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Udgivet den 15. september 2014 af admin

Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Danmark havde udviklet sig enormt gennem 1800-tallet. Ja, det var nærmest et helt nyt land, som stod på tærsklen til det nye århundrede.

Men Danmark var stadig et land, hvor der var store skel mellem mennesker og store problemer, hvad også litteraturforskeren og kritikeren Georg Brandes så helt tydeligt og beskrev både på Københavns Universitet og i dagbladet Politiken, som broderen Evald Brandes grundlagde sammen med den radikale Viggo Hørup.

1900-tallet skulle så vise sig at blive endnu mere hektisk end 1800-tallet. Men det vidste man ikke ved århundredets start. Man var derimod helt klar over, at det politiske system i Danmark trængte til en opdatering. I sidste instans kunne det være et spørgsmål om demokratiets overlevelse.

Ændringerne kom så også med parlamentarismens indførsel i 1901, hvor magten skiftede fra nogle få hundrede godsejere til mere end 60.000 bønder – eller sagt kort: Danmarks første Venstre-regering.

Der var også noget at gå i gang med for den nye regering. Beskatningen, som stadig hvilede på de gamle jordskatter, blev ændret til indkomstskat, og folk fik deres første selvangivelse. Straffeloven blev mere human. Og der skete en demokratisering af både amts-, sogne- og byråd, således så ingen – som fx godsejere – længere automatisk var medlemmer.

Venstre opfattede dog ikke længe godsejerpartiet Højre som hovedmodstander. Og i dag har de to partier endda ofte siddet i regering sammen. Højre blev nemlig til Det Konservative Folkeparti.

Nej, hovedmodstanderen for Venstre var – og er stadig – Socialdemokratiet, der i starten af 1900-tallet stormede frem – og som hurtigt fik magten i København sammen med de radikale, som har deres rødder hos husmænd, lærere, intellektuelle og kunstnere.

For dengang stemte man – i reglen – efter hvilken klasse, som man tilhøret i samfundet.

Danmark i starten af 1900-tallet var nemlig et Danmark med store sociale forskelle, hvor en lille overklasse levede et dejligt liv med gode, store boliger, masser af nærende mad og mulighed for at udfordre og realisere sig selv, mens langt de fleste danskere arbejdede hårdt året rundt, levede i elendige boliger – men hverken havde tid eller penge til at nyde livet – eller blot holde sig sund og rask.

For nu kom der fokus på sundhed – også selvom Venstre ikke ville bruge penge på det. Dengang som nu mente de, at pengene lå bedst i folks egen lomme. Men med tiden kom der flere penge til sundhed, både den helbredende og den forebyggende.

Idrætten begyndte at vokse frem, også for arbejderklassen, hvis medlemmer begyndte at gå til fodbold og andre holdsportsgrene, der i modsætning til overklassens sportsgrene som fx ridning var billige at dyrke. Man begyndte også at bade fra stranden.

At samfundet har et ansvar overfor sin befolkning var ved at blive en udbredt antagelse i et Danmark, der begyndte at ligne det samfund, som vi har idag.

En ting manglede dog for alvor: Nemlig kvindernes stemmeret og deltagelse i det politiske liv.

Kvinderne selv havde op gennem 1800-tallet protesteret og krævet ret til at være med i samfundet på lige fod med mændene. Og også mandlige politikere fra både Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 forsøgt at give kvinderne stemmeret. Men hver gang blev forslaget afvist af det Højre-dominerende Landsting.

Men nu kunne det ikke længere holdes tilbage. I 1908 fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til de kommunale råd, og pr. d. 5. juni 1915 fik kvinderne ret til at stemme og opstille til Rigsdagen.

De moderne tider var for alvor begyndt, og alt kunne således have været godt og lyst, men ude i verden var der sket ting og sager: Året forinden var 1. verdenskrig startet i 1914.

Og netop 1. Verdenskrig, Genforeningen og Påskekrisen skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstre toner rent – og umenneskeligt – flag

Udgivet den 9. september 2014 af admin

Lavere skatter, men samtidig flere penge til sundhed!!!!

Ja, det lyder jo som det rene fata morgana – og det er også lige, hvad Venstres udspil til finansloven er.

Læs det her: http://www.venstre.dk/nyheder/enkeltvisning/et-sundt-danmark/

Dét er så også en billig omgang, da Venstre udmærket ved, at regeringen formentlig laver finanslov med SF og Enhedslisten.

Men samtidig kan udspillet give Venstre bonus, da partiet har brug for at markere sig, både som sig selv og i forhold til Dansk Folkeparti, som seriøst truer Venstre som det førende parti i blå blok – og som i sand overbudsstil har meddelt, at de vil bruge mange flere penge på ældre, syge og arbejdsløse.

Altsammen noget der har været medvirkende til at Venstre vil spare 2,6 mia på udviklingsbistanden.

For uanset hvad: Så toner Venstre rent flag:

Danmark og danskerne skal iflg. Venstre være os selv nok, både i forhold til resten af verden og i forhold til hinanden her i Danmark.

Jungleloven – den stærkestes lov – skal være den til alle tider og alle steder gældende, og så er det bare rigtigt ærgerligt for dem, der ikke har et job eller en formue. De kunne jo bare tage sig sammen, bliver meldingen på dén måde fra Løkke og co.

Det er mere end usmageligt – det er direkte umenneskeligt!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 22: Industrialisering, arbejderbevægelse og andelsbevægelse

Udgivet den 8. september 2014 af admin

Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Industrialisering, arbejderbevægelse og andelsbevægelse

Danmark i anden del af 1800-tallet var på mange måder et helt andet Danmark end Danmark i første del af 1800-tallet.

Danmark i første del af 1800-tallet var et statisk landbrugsland med et enevældigt kongedømme – et land, hvor der var langt imellem noget, der bare mindede om nytænkning og bevægelse i samfundet.

Danmark i anden del af 1800-tallet var derimod et demokrati i sin vorden med de begynder-besværligheder, som det medførte – blandt andet et par unødvendige krige (1848-50 og 1864), og en konge (Christian d. 9.), der holdt på sin ret til at udnævne sine ministre, hvilket betød, at Højres kandidat Estrup i 1872 blev statsminister, selvom Venstre havde vundet folketingsvalget.

Men Danmark i anden del af 1800-tallet var alligevel et demokrati – og et landbrugsland, der var i gang med at udvikle sig henimod at blive mere moderne, både indenfor landbruget og indenfor den industri, der kraftigt voksede frem i disse år.

Danmark sydede simpelthen af ideer, opfindelser og opbrud: Byerne voksede – og den almindelige dansker begyndte at kræve – og få – rettigheder, som havde været utænkelige i første halvdel af 1800-tallet.

Centralt her står Næringsfrihedsloven fra 1857, der med éet eneste slag ophævede købstædernes monopol på handel og håndværk. Nu kunne alle – også dem der boede på landet eller som ikke var medlem af et lav – nedsætte sig som håndværkere og producenter af alle slags.

Og det gjorde danskerne. Virksomheder – som De Forenede Danske Sukkerfabrikker, B&W, Otto Mønsted – og mange flere blev enten grundlagt eller gik fra lille til stor i årtierne derefter. Ofte med C.F. Tietgen i en helt central rolle.

Tietgen var handelsuddannet og bankdirektør, og han havde en evne som få danskere til at få tingene til at vokse. Hver gang vi hører ordet forende – fx forenede spritfabrikker, dampskibsselskaber, sukkerfabrikker osv – kan man roligt gå ud fra, at Tietgen har spillet en hovedrolle.

Samtidig at Tietgen i det store format (og alle de andre i det noget mindre format) udviklede dansk erhvervsliv, blev voldene og byportene revet ned i København, der nu begyndte at sprede sig for alvor ud i de brokvarterer, som vi kender i dag: Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Amagerbro.

Jernbanen kom også (vores nuværende skinnenet stammer således fra 1860) – og dampskibene, telegrafen og meget mere. Varer og nyheder kunne nu transporteres i store mængder og over enorme afstande i flyvende fart. Det var voldsomt, og det kunne være svært at følge med for den enkelte.

Heldigvis behøvede den enkelte heller ikke at stå alene. Ude på landet slog bønderne sig nemlig sammen i andelsforeninger. Det startede i 1882 på Varde-egnen, og kun 13 år senere var der over 800 andelsmejerier i Danmark samt et stort antal andelsslagterier. Andelstanken havde slået rod – og den ændrede dansk landbrug. Fra at vi producerede korn til eget forbrug til at vi producerede smør, flæsk og andre gode kødvarer, som kunne sælges til fx England – og transporteres med de dengang hurtige dampskibe.

I det nye demokrati var tyngdepunktet på en måde også flyttet mod vest, nemlig til Jylland, hvor lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs havde sine godser, som han elskede at være på, når han ikke var nødt til at opholde sig i København, hvor han stod for den reviderede grundlov fra 1866. En grundlov, der sørgede for, at de nationalliberale med base i København blev sat helt udenfor indflydelse, mens lensgreven selv og hans godsejervenner samt de almindelige bønder fik magten. En magt, som de havde indtil systemskiftet i 1901, som vi skal høre mere om i næste uges Danmarkshistorie.

For der skete meget mere i sidste del af 1800-tallet, som vi må have med.

For nok havde jordbesidderne magten – men det ulmede i den voksende danske arbejderskare, der i takt med den stigende industrialisering blev flere og flere.

Ude på landet boede der nemlig mange jordløse landarbejdere, som ikke havde mange rettigheder, men som til gengæld måtte knokle hårdt og stadig leve et kummerligt liv. For dem betød Grundloven ikke ret meget, og deres liv var stort set det samme som før 1849.

Mange af dem valgte derfor at tage til byen i håbet om at et job i den nye industri ville give dem et bedre liv. Det skete desværre sjældent. Arbejdet var stadig hårdt og nedslidende – og familierne blev stuvet sammen i små, dårlige lejligheder.

Det kunne ikke fortsætte – og den voksende arbejderbevægelse dannede da også sit eget parti, Socialdemokratiet i 1871.

Det var dengang begrebet arbejdskamp skulle tages helt alvorligt. En af partiets stiftere Louis Pio blev således idømt en lang fængselsstraf for højforræderi. For at slå arbejderbevægelsen ned sendte man ham også til Amerika. Men han kom tilbage – og der var også andre dygtige mennesker i arbejderbevægelsen, fx en Peter Knudsen, der dygtigt opbyggede partiet op gennem 1880´erne.

Det stod også hurtigt klart at skulle arbejderne have succes med at skaffe sig gode levevilkår, så skulle der fagforeninger til. Så i 1898 var der etableret fagforeninger for hvert fag i alle danske byer.

Konflikten med arbejdsgiverne – i tidens sprog kapitalisterne – var uundgåelig, og i 1899 efter talrige strejker og lockouter blev arbejderne lockoutet i hele fem måneder. Resultatet blev den samarbejdsaftale, som vi stadig har på det danske arbejdsmarked, med varslinger, forligsinstitution osv. En aftale, der kaldes Den Danske Model, og som mange lande stadig misunder os.

Tilbage i Danmark i tiden omkring 1900 stod det derfor også alle klart, at samfundet havde ændret sig. At noget nyt skulle til at ske. Det gamle system med på den ene side godsejerne, de adelige og militæret i Højre og bønderne i Venstre havde spillet fallit. Arbejderne, husmændene og de intellektuelle – og på sigt kvinderne – ville også være med til at bestemme. Et systemskifte var på vej.

Og netop systemskiftet til parlamentarismen – og kvindernes stemmeret – skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstre er mere konservative end de konservative

Udgivet den 7. august 2014 af admin

Ingen havde set det komme.

Men i går meddelte Lars Barfoed, at han stopper som formand for Det Konservative Folkeparti – og at afløseren skal findes udenfor Folketinget, nemlig Viborgs borgmester Søren Pape, som har massiv opbakning i sit lokalområde, hvor han ved efterårets kommunalvalg blev genvalgt med et stort personligt stemmetal.

For den danske befolkning som helhed er Søren Pape derimod ukendt. Danmarksbloggen har heller ikke megen viden om manden, udover at han er 42 år, bor alene, er uddannet lærer og er borgmester i domkirkebyen og det gamle tingsted Viborg.

Danmarksbloggen vil derfor heller ikke komme med et bud på, om Søren Pape kan redde Det Konservative Folkeparti. Men spændende bliver det at følge – og man kan ihvertfald konkludere, at de konservative er mindre konservative end Venstre, når de tør vælge en formand, der ikke er medlem af Folketinget.

Hos Venstre går man som bekendt den modsatte vej med at opstille regionsrådsformand fra Sønderjylland Carl Holst til Folketinget – formentlig som første led i vejen til en kommende formandspost hos Venstre.

Men hos de konservative vælger man altså at satse på Søren Pape istedet for fx en Brian Mikkelsen, der – ihvertfald officielt – siger, at han glæder sig til samarbejdet med Søren Pape, som omtales som en mand med talegaverne i orden og stor karisma.

Dét tegner til et meget spændende efterår i dansk politik. Danmarksbloggen glæder sig.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvor er Løkke, mens Venstre laver Danmark om til en banan-republik???!

Udgivet den 31. juli 2014 af admin

Sommerferien er ved at rinde ud, og Venstre er allerede på banen med diverse forslag, der i umenneskelighed kun kan konkurrere med Dansk Folkeparti´s uhyrligheder. Læs Danmarksbloggens indlæg om emnet her:

http://danmarksbloggen.dk/?p=5215

At Venstres ideer om forskelsbehandling er direkte i strid med Grundloven og diverse internationale konventioner, siger sig selv. Det har Venstre – iflg. et lækket internt dokument – så også tænkt sig at gøre noget ved: Danmark skal nemlig ikke længere skal tilsluttet de internationale konventioner!!!

Det var selvsagt så også noget, som Venstres politiske ordfører Inger Støjberg ikke kunne forklare i går aftes i DR´s nyhedsudsendelse kl. 21.30.

For hvordan forklarer et demokratisk valgt folketingsmedlem, at hun og hendes parti vil forvandle Danmark til en banan-republik?!!!

Det kan ikke lade sig gøre.

Danmarksbloggen kunne så også godt tænke sig at vide, hvor Venstres leder er? Og hvad Lars Løkke siger til det her?

Men manden, der gerne vil være statsminister i Danmark, er endnu engang fraværende på den politiske scene.

Mon Løkke holder ferie istedet for at passe sit arbejde? Måske er han endda ude og rejse?!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstre og Dansk Folkeparti kappes på umenneskeligheden

Udgivet den 30. juli 2014 af admin

Et grimt kapløb er i disse dage igang mellem Venstre og Dansk Folkeparti, der indædt kappes om, hvem der kan være mest umenneskelig.

Dansk Folkeparti gør og siger ikke noget, som de ikke har gjort eller sagt før. Det er 100% intolerance og manglende rummelighed, som det plejer at være.

Men hos Venstre er retorikken skærpet betydeligt med opfordringerne om forskelsbehandling.

Venstres politiske ordfører Inger Støjberg startede kapløbet med at hævde, at viljen til at integrere sig hos muslimske indvandrere ofte ikke var tilstede, og derfor skulle Danmark stille større krav til netop muslimske indvandrere. De truer nemlig sammenhængskraften i det danske samfund, var meldingen fra Støjberg. (At Venstres egen asociale politik overfor de svage grupper i samfundet truer sammenhængskraften meget mere, nævnte Støjberg selvfølgelig intet om.)

Og i går fulgte Venstres retsordfører Carsten Lauritzen så op med, at der også skal forskelsbehandles i danske fængsler, således så udlændinge får markant dårligere forhold i fængslerne. For diverse udlændinge, fx fra Østeuropa, kommer jo nærmest kun til Danmark for at komme i fængsel, var holdningen fra Lauritzen.

Retfærdigvis skal også siges, at der findes Venstre-folk, som ønsker, at alle behandles lige. Men de sidder bare ikke ved magten i Venstre – det gør derimod de DF-inspirerede typer.

Hvem vinderen i umenneskelighed bliver, kan først aflæses ved næste folketingsvalg.

Hvem taberen bliver – hvis ikke danskerne gennemskuer umenneskeligheden og uhyrligheden – er derimod sikkert: Nemlig det danske samfund i dets gode version.

Det er Danmark i dén version med respekt for menneskerettighederne, med fællesskab, solidaritet, rummelighed og forståelsen af at Danmark er et lille land, der kun kan gro og trives, både menneskeligt og økonomisk, når vi lukker op for omverdenen, for mennesker, ideer og inspiration fra resten af kloden.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Valgkamp i agurketiden

Udgivet den 25. juni 2014 af admin

Folketinget er gået på sommerferie, folkemødet på Bornholm er slut – og agurketiden er så småt ved at indfinde sig her op mod skolernes sommerferie, der starter i næste uge.

Der er med andre ord noget mere roligt på den politiske arena end normalt – hvis altså man ser bort fra spillet om EU-posterne – og så lige de Konservative, der er begyndt at føre valgkamp her i agurketidens spæde start.

I nedenstående artikel fra DR kritiserer formanden for de Konservative Lars Barfoed nemlig Venstre og Lars Løkke – og siger, at Venstre fører socialdemokratisk politik, når de vil hæve bundskatten med 0,28 procentpoint:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/06/24/162008.htm

“Problemet er, at alle efterhånden forsøger at klæde sig ud som socialdemokrater, fordi de mener, at det er der, vælgerne ligger,” siger Lars Barfoed i artiklen.

Noget af en udmelding, når man tager i betragtning, at Dansk Folkeparti stormer frem i alle meningsmålinger.

For jo, nok mister Venstre stemmer i øjeblikket – og Socialdemokratiet vinder stemmer. Men den helt store vinder i dansk politik i sommeren 2014 er Dansk Folkeparti – og det er ikke pga partiets skattepolitik, men snarere deres holdning til indvandrere og flygtninge og den såkaldte velfærdsturisme.

Danskerne er simpelthen bange for at miste velfærdsgoderne – og derfor stemmer så mange på Dansk Folkeparti. Og det vil fortsætte, indtil de gamle partier begynder at tage den frygt seriøst.

Og det gør man ikke ved at køre valgkamp i agurketiden, som De Konservative gør det i øjeblikket, hvor de prøver at skabe afstand mellem dem selv og Venstre, så det vingeskudte konservative parti kan få flere stemmer ved det folketingsvalg, der måske kommer til efteråret.

Men det ville istedet klæde de Konservative og alle de andre partier at komme ned af taburetterne og ud af Christiansborg og bruge agurketiden på at fortælle danskerne, at der er en anden – og bedre – vej end Dansk Folkepartis menneskefjendske og mørke version, når det drejer sig om at sikre det danske velfærdssamfund.

At vi sammen kan vælge fællesskabets og solidaritetens vej – og at det er en vej, der er så god, at selv skatten måske ikke behøver at blive hævet.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Satsede Løkke Venstres valgsejr for at redde sin egen privatøkonomi?

Udgivet den 10. juni 2014 af admin

Som gammel statsminister får Lars Løkke i omegnen af 1,4 millioner kroner om året. En – for langt de fleste danskere – svimlende gage. Men for Lars Løkke er det åbenbart langtfra tilstrækkeligt.

I går skrev Ekstra Bladet nemlig nedenstående artikel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2300983.ece

Heri kan man læse, at Lars Løkkes privatøkonomi er så anstrengt, at den tidligere statsministers økonomiske handlefrihed er meget begrænset – og at der er mange kreditorer, der venter på at få deres penge.

I Ekstra Bladets artikel kan man således læse:

“Når kreditorerne reagerer, som de gør, understreger det, at sagen er alvorlig. Handelsbanken har sat sig på alle frie midler, og selv hvis Lars Løkke havde nogle andre økonomiske midler privat, ville banken også beslaglægge dem, forklarer Lars Wismann fra Wismann Property Consult, der blandt andet rådgiver om ejendomme og pantebreve.” Citat slut.

Det er selvfølgelig kun en gisning: Men kunne man forestille sig, at Løkke for en uges tid siden satsede en rimelig sikker valgsejr til Venstre og blå blok ved næste folketingsvalg – blot for at endnu engang selv at få muligheden for at blive statsminister – og dermed redde sin egen privatøkonomi?

Jo, dét kunne man vel i grunden godt forestille sig. Det forudsætter selvfølgelig, at manden – i dette tilfælde Lars Løkke – har en lettere anløben moral. Noget som mange nok vil sætte tjek-tegn ved, at Løkke har.

Løkke, der for en en uges tid siden efter et af de mærkeligste møder i dansk politik – endnu engang – lovede bod og bedring. For NU var der ikke mere at komme efter. Ikke flere rejse- og bilagssager. På (tyndslidt) Venstre-og Løkke-ære.

Om der så er mere eller ej, vides ikke – men mon ikke der higes og søges i gamle (regnskabs-)bøger for at finde noget?!

Om de ivrige detektiver så finder noget, vil tiden vise. Men ligesom at en gepard ikke skifter pletter – så ændrer Løkke sig heller ikke grundlæggende i tiden, der kommer. Det gør mennesker generelt ikke.

Løkkes tur rundt i landet her i løbet af sommeren handler jo heller ikke om mandens eventuelle personlige udvikling i forhold til penge, men om at få charmeret sig tilbage hos partikammerater og vælgere, så han kan få stemmer nok til igen at sætte sig i stolen i statsministeriet – og hæve den gode hyre, som han har så desperat brug for, hvis kreditorerne skal holdes fra døren.

Spørgsmålene er derfor både relevante og brændende: Ønsker danskerne virkelig en mand med Løkkes forhold til offentlige og egne penge som landets statsminister? Ønsker danskerne en mand ved roret, der er klar til at satse sit eget partis valgsejr for at få chancen for at kunne betale sine regninger?

I så fald at svaret er ja, så kan man ihvertfald ikke længere hævde, at en høj personlig moral betyder noget for at blive valgt som politiker i Danmark. Begrebet levebrødspolitiker får også en helt ny mening …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Kongemordet, der ikke lykkedes og samarbejdets kunst

Udgivet den 4. juni 2014 af admin

Ingen havde set det komme i går: Men vi blev alle vidner til kongemordet, der ikke lykkedes.

Lars Løkke kæmpede nemlig indædt og i timevis for sit politiske liv – og resultatet blev, at han fortsætter som formand for Venstre … indtil videre ihvertfald.

For hvor meget kan Venstre tolerere? Har vi set den sidste bilagssag om Løkke? Eller ligger der mere og venter på at komme frem i lyset? Og mangler vi ikke stadig at få klarhed over, hvorvidt Løkke har betalt skat eller ej af fx tøjindkøbet til 150.000 kroner?

Balladen i Venstre er nemlig ikke stoppet med beslutningen om at bakke op om Løkke.

De sidste ugers uro og åbenlyse uenighed vil istedet trække dybe spor i lang tid fremover i Venstre – og det bliver spændende at se, hvad det hele betyder for opbakningen til Venstre blandt vælgerne:

Vil partiet, der allerede har blødt meget, begynde at styrtbløde – eller vil blødningen stoppe? Eller blot fortsætte som nu?

Tiden vil vise det …

På en måde betød udfaldet i går også mindre. For uanset hvad vej det gik, ville mødet og forløbet op til efterlade Venstre der, hvor partiet er idag: Splittet i atomer … og med fløje og grupperinger, der nu står uforsonlige og skal til at lære at arbejde sammen igen.

Dét kan lade sig gøre. Det kan partier som Konservative og Socialdemokratiet tale med om … og Venstre selv også, hvis man kigger i historiebøgerne.

Men det er nødvendigt, at de gamle partier lærer samarbejdets kunst – og det for alvor.

For hvis vi i Danmark skal fortsætte som et bare nogenlunde civiliseret land, så skal midterpartierne begynde at tale sammen og at lave politik sammen – også på tværs af fløjene, både internt i partierne og imellem rød og blå blok.

Alternativet er nemlig det skræmmende, at ekstreme og menneskefjendske partier som Dansk Folkeparti og Liberal Alliance får stemmerne og laver Danmark om til et junglesamfund, hvor vi alle sidder som små konger og kun tænker på os selv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Folketingsvalg på vej?

Udgivet den 3. juni 2014 af admin

Dagen i dag er Løkkes skæbnedag.
Bliver han som Venstres formand – eller må han gå?

Intet er afgjort, heller ikke selvom ledende Venstre-folk nu taler helt åbent om Kristian Jensen som Løkkes snarlige efterfølger – uden dog nogen særlig begejstring. For den nuværende næstformand virker langtfra som en mand, der kan samle Venstre – og endnu mindre som en mand, der egner sig som landets statsminister.

Der er altså for at sige det mildt uro i Venstre – og det må derfor være mere end almindeligt fristende for Thorning at trykke på den røde knap og udskrive folketingsvalg.

Men vil det ikke kunne give Thorning tilbageslag at udskrive valg nu? Vil vælgerne ikke kunne føle, at Thorning udnytter situationen, så de netop ikke stemmer på Socialdemokratiet eller Radikale Venstre? Jo, det er bestemt en mulighed, som Thorning også må tænke på.

Ja, man kan faktisk spørge, om de radikale mon overhovedet ønsker at fortsætte i regeringen – eller om Vestager kunne have andre planer sammen med Venstre og Konservative? Og hvad med Thorning og Dyhr? Drømmer de om en S-SF-regering?

Ingen ved det, men svarene på det hele er på vej.

Danmarksbloggen følger spændt situationen og vil her blot konkludere, at de eneste to ting, der pt. er sikre i dansk politik, er at:

1) Danskerne skal til næste folketingsvalg (uanset hvornår det bliver) vælge, om de vil fællesskabet eller egoismen – den røde eller den blå vej.

2) Dansk Folkeparti suger stemmer til sig – men uden at ville tage ansvar for noget som helst andet end at brokke sig, være populistiske og stadig absolut ikke stuerene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4744

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

DANMARKSBLOGGEN

Bloggen om Danmark, Danskerne og Danskheden

Tag-arkiv: Venstre

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 23: Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Venstre toner rent – og umenneskeligt – flag

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 22: Industrialisering, arbejderbevægelse og andelsbevægelse

Venstre er mere konservative end de konservative

Hvor er Løkke, mens Venstre laver Danmark om til en banan-republik???!

Venstre og Dansk Folkeparti kappes på umenneskeligheden

Valgkamp i agurketiden

Satsede Løkke Venstres valgsejr for at redde sin egen privatøkonomi?

Kongemordet, der ikke lykkedes og samarbejdets kunst

Folketingsvalg på vej?