Kategoriarkiv: Miljø & Natur

Fredagsoplæg: Miljøduksen Danmark: Vision eller nød?

Udgivet den af
1

Så er det fredag – og dermed tid til Danmarksbloggens serie:

Fredagsoplægget til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger

Denne fredags værdi-oplæg handler om noget, der er afgørende for os alle sammen og vore planet:

Miljøet

Danmark er – i hvert fald ifølge ministre og andre med interesse i Danmark som foregangsland på miljøområdet – en rigtig klimaduks og et lysende eksempel for alle andre lande at følge, når det drejer sig om at leve grønt og bæredygtigt.

Danmarksbloggen tvivler så på det med den danske dukse-natur. Ord er billige – og meget lettere end handling.

Omvendt så vil vi – når havstigningerne kommer – være et af de lande, som rammes rigtigt hårdt, da vi har meget kystlinie og mange lavtliggende områder som fx Roskilde og Købehavn.

Så måske det er rigtigt nok, det med den danske duksenatur. I så fald skyldes det nok mere nødvendighed end en høj moral. Mennesket er som bekendt dovent og gør først noget, når der er grund til det.

Og nu er der grund til det på klimaets vegne.

Desværre så smelter indlandsisen på Rådhuspladsen i København i takt med de gode intentioner, som politikerne kommer med i kølvandet på meldingerne fra FN’s klimapanel (IPCC), der i øjeblikket er i København for at afslutte og offentliggøre verdens klimastatus inden COP20-mødet i Peru til december.

Læs mere om det her: http://www.dr.dk/Nyheder/Vejret/2014/10/24/084726.htm

For skal det batte noget med miljøet, skal vi alle sammen være villige til at lave store ændringer. Og det vil de store lande ikke, heller ikke selvom Danmark åbenbart som en anden tapper landssoldat går forrest og svinger med en kvist fra et sygt kastanietræ og synger en sang fra de varme lande, der i fremtiden også kan blive Danmark.

En udvikling som i øvrigt er blevet en anelse mere fremskyndet ved Olafur Eliassons nyeste installation: Indlandsisen på Rådhuspladsen, som det har kostet unødvendige brændstoffer at få transporteret til Danmark.

Men Eliasson har det åbenbart med at lege skaber i disse tider, hvor han også har smidt diverse sten ind på en fløj af Louisiana og dér skabt hans såkaldte ”Riverbed”. En udstilling udelukkende bestående af sten og lidt vand.

Men uanset om det er sten eller is, som den kendte kunstner har arbejdet med, så må jeg citere min datter Anna, der ved synet af Eliassons ”værker” citerede fra Brorsons salme ”Op af al den ting”, hvor man i strofe 2 synger: Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde.

Anna og Brorson har ret. Vi kan ikke skabe en ny verden. Dét har vi hverken magt, vælde eller teknologi til. Men vi kan – og skal – passe på den verden, som vi har – uanset om vi tror på Gud, kunsten eller noget helt tredje.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ebola – MRSA : 0 – 4

Udgivet den af
4

I Danmark er vi angste for ebola i én grad, så ordet hysteri er fristende at bruge – og endnu mere fordi vi allerede har en anden sygdom helt inde på livet i Danmark. En sygdom, som vi har så alt for mange gode grunde til at frygte: Nemlig MRSA.

MRSA – altså resistente bakterier – spreder sig i øjeblikket med alarmerende hast i Danmark, og det smitter ikke længere blot fra gris til menneske, men også fra menneske til menneske.

Havde det været en konkurrence sygdommene imellem om at udrydde flest mennesker, ville stillingen mellem Ebola – MRSA i Danmark pt. således være 0 – 4, hvis altså man måler i antallet af døde. Måler man i antal smittede, er tallet derimod 0 – 900+ (og vi tæller stadig – desværre).

Der er nemlig så vidt vides heldigvis endnu ingen danskere, der hverken er døde eller smittede af ebola, men der er 4 døde af MRSA alene i år – og mere end 900 smittede. Heraf de sidste 300 indenfor de sidste to måneder, så MRSA spreder sig hastigere end nogensinde før.

Og det er noget, der gør MRSA til en langt større trussel mod sundheden i Danmark end ebola (i hvert fald i dens nuværende form) nogensinde må formodes at blive.

MRSA er også langt sværere at bekæmpe – og her er de medicinske udfordringer de mindste. Den største barriere for at få udryddet MRSA hedder landbruget og deres konstante skelnen til pengepungen fremfor til menneskeliv.

Danmarksbloggen har skrevet om det før. Se indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5362

Men det er simpelthen så vigtigt, at det må gentages: MRSA er en tikkende bombe under det danske samfund og den danske befolkning – og vi kan ikke længere tillade landmændene at spille hasard med vores liv og helbred, blot så de kan tjene nogle få ekstra kroner.

Det er lige til at skamme sig over, især fordi vi har både den nødvendige viden og teknologi til at udrydde MRSA´en i Danmark, men desværre ikke den politiske vilje – og forståelsen ude i landbruget.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Oplev fortidens kartoffelferie

Udgivet den af
Svar

Efterårsferien er en gammel skole-opfindelse, hvis oprindelige navn er kartoffelferie. Ferien handlede nemlig ikke om at give børnene et pusterum, men om at børnene var nødt til at blive hjemme og hjælpe med at tage kartoflerne op, så der var noget at leve af, når det blev vinter.

Det er længe siden. Men på diverse museer kan man heldigvis stadig opleve, hvordan livet var om efteråret i gamle dage.

Danmarksbloggen bringer her en liste over tre gode steder, hvor vores fælles fortid kommer til live igen her i efterårsferien.

Først skal nævnes Den Fynske Landsby ved Odense, hvor man udover at være med til at tage kartofler op også kan opleve en gris blive slagtet. Derudover kan man være med til at støbe lys, lave kardemommekager, skære roelygter og meget andet.

Læs mere her: http://museum.odense.dk/museer/den-fynske-landsby/kalender/efteraarsferie-kartoffelferie-(2)

Skulle lysten i stedet gå på at opleve et marked anno de sidste årtier i 1800-tallet, skal turen gå til Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby ved København, hvor der er historisk marked med både gøglere, luftgynger og spillemænd.

Læs mere her: http://natmus.dk/frilandsmuseet/aktiviteter/efteraarsferie/

Man kan også tage til Den Gamle By i Aarhus, hvor man kan prøve at være barn i gamle dage. Man kan fx lave bolsjer eller skære roelygter. Man kan også besøge 70´erne – årtiet, hvor danskerne begyndte at spise meget mere ris og pasta på bekostning af kartoflerne.

Læs mere her: http://www.dengamleby.dk/efteraarsferie/

Endelig kan man også bare blive hjemme og lave sund og nærende mad – fx med kartofler, mens efterårsmørket sænker sig over land.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Ugens mesterkok laver ikke smørrebrød til de ældre

Udgivet den af
Svar

Madprogrammer er populære som aldrig før: Den store bagedyst, MasterChef og cirka 117 andre programmer, hvor mere eller mindre kendte personer jonglerer med hummere, marcipan og andre – ofte ret dyre – madvarer.

I mellemtiden spiser vi vores ældre af med ugegammelt smørrebrød og frosne middagsretter – og vores børn med pastaskruer og tomatsovs eller de hjemlige madpakker.

Socialt udsatte og folk på overførselsindkomster har også svært ved at købe de gode råvarer, som mesterkokkene ellers roser til skysovsen og ihvertfald er det eneste, som de vil sætte tænderne i.

Det giver bare ikke mening.

Ja, faktisk så er det så himmelråbende skævt, at Danmarksbloggen for en gangs skyld har det, som sidder der et hold-kæft-bolsje i munden (og tasterne), så intet andet kan skrives end dette:

Det må konkluderes, at ugens mesterkok ikke laver smørrebrød til de ældre.

Nok snarere tværtimod. Desværre.

Men det du´r ikke. Vi skal have vitaminerne tilbage i samfundet og i alle samfundets medlemmer – i bogstaveligste forstand.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarks første Globale Geopark – i Odsherred

Udgivet den af
1

Alle kender UNESCO´s verdensarvslister over såvel kultur som natur, hvor blandt andet Jellingstenen, Kronborg, Vadehavet og Stevns Klint er på.

Mere ukendt er for mange, at UNESCO også udnævner såkaldte Globale Geoparker, områder med en spændende geologi og naturgeografi, hvor uddannelse, formidling og bæredygtighed går op i en højere enhed til glæde for både fastboende og turister

Indtil i dag havde vi ikke nogen Globale Geoparker i Danmark. Men det har vi nu, nemlig i Odsherred på Vestsjælland, hvor den nord-vestlige del af området er så unikt geologisk og naturgeografisk set – og samtidig så pædagogisk opbygget (af naturen), at det er helt unikt.

Tager man til Odsherred, kan man således indenfor et afgrænset geografisk område se en såkaldt fuld glacial serie, dvs. et landskab, der er dannet i forbindelse med istidens gletsjerers fremfærd og tilbagetrækning, og som inkluderer inderlavninger (fx Lammefjord), randmoræner (fx Vejrhøj og området omkring Bjerge) og smeltevandsslette (fx Sejerø Bugt). Men også morænesletter, dødishuller og meget mere.

Se mere om dannelsen af en fuld glacial serie her: http://www.geopark-odsherred.dk/content/geologi-0

Og se mere om hele projektet og dets betydning for lokalområdet, undervisningen af børn og unge samt geo-turismen her: http://www.geopark-odsherred.dk/

Danmarksbloggen finder det fuldkommen pragtfuldt, at Odsherred er blevet Global Geopark.

Danmarksbloggen kunne også godt se andre områder i Danmark som Globale Geoparker som fx Møns Klint, hvor der allerede nu findes et Geocenter Møn – og der dermed er basis for både undervisning, geoturisme osv..

En tredje geologisk specialitet i Danmark er moleret på Limfjords-lokaliteterne Mors og Fur, som er helt enestående. I hele den store vide verden findes der nemlig kun moler på netop Mors og Fur.

Læs mere om moleret her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769

Så måske skal moleret hellere på listen over UNESCO´s verdensarv?!

For det er skønt med Odsherred og de glaciale landskaber – og med Stevns Klint og Vadehavet. Men Møns Klint … og især moleret skal vi også have med på UNESCO´s lister.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nu skal Danmarks nationalret findes

Udgivet den af
1

Hvilken ret skal være Danmarks nationalret,? spørger fødevareminister Dan Jørgensen.

Spørgsmålet interesserer levende danskerne, og ser man på kommentarerne til fødevareministerens status på Facebook om emnet, så er der en ret, der hele tiden går igen:

STEGT FLÆSK MED KARTOFLER OG PERSILLESOVS

Retten er også klassisk dansk. Der er tale om svinekød, kartofler og sovs, endda tilsat den krydderurt, der er en af de mest udbredte og længst tilstedeværende krydderurter i Danmark.

Andre gentagne bud er stegte rødspætter eller risengrød, der også må henregnes til kategorien klassisk dansk mormor-mad, som altså scorer højt, når Danmarks nationalret skal findes.

Måske fordi mormor-mad handler om traditioner og tryghed i en verden og en tid, hvor alt hele tiden forandrer sig? Og hvor det derfor føles godt indimellem at kunne hvile i dét, som man kender.

Og hvor gør man det bedre end ved middagsbordet med den mad, som man spiste som barn? Ingen steder. Bordets glæder er massive – også og måske især i en urolig tid som vores.

Derfor giver stegt flæsk med kartofler og persillesovs god mening.

Læs mere her: https://www.facebook.com/#!/danskernesmad

At kåringen af Danmarks nationalret så ikke løser et eneste problem er en anden sag.

For kåringen af Danmarks nationalret er blot cirkusmusik, der leder opmærksomheden væk fra det, som det i virkeligheden handler om: Nemlig fødevaresikkerhed, MRSA-bekæmpelse og fattigdommen i Danmark, der også viser sig ved, at der er danskerne, der ikke har råd til ordentlig mad.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 22: Industrialisering, arbejderbevægelse og andelsbevægelse

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Industrialisering, arbejderbevægelse og andelsbevægelse

Danmark i anden del af 1800-tallet var på mange måder et helt andet Danmark end Danmark i første del af 1800-tallet.

Danmark i første del af 1800-tallet var et statisk landbrugsland med et enevældigt kongedømme – et land, hvor der var langt imellem noget, der bare mindede om nytænkning og bevægelse i samfundet.

Danmark i anden del af 1800-tallet var derimod et demokrati i sin vorden med de begynder-besværligheder, som det medførte – blandt andet et par unødvendige krige (1848-50 og 1864), og en konge (Christian d. 9.), der holdt på sin ret til at udnævne sine ministre, hvilket betød, at Højres kandidat Estrup i 1872 blev statsminister, selvom Venstre havde vundet folketingsvalget.

Men Danmark i anden del af 1800-tallet var alligevel et demokrati – og et landbrugsland, der var i gang med at udvikle sig henimod at blive mere moderne, både indenfor landbruget og indenfor den industri, der kraftigt voksede frem i disse år.

Danmark sydede simpelthen af ideer, opfindelser og opbrud: Byerne voksede – og den almindelige dansker begyndte at kræve – og få – rettigheder, som havde været utænkelige i første halvdel af 1800-tallet.

Centralt her står Næringsfrihedsloven fra 1857, der med éet eneste slag ophævede købstædernes monopol på handel og håndværk. Nu kunne alle – også dem der boede på landet eller som ikke var medlem af et lav – nedsætte sig som håndværkere og producenter af alle slags.

Og det gjorde danskerne. Virksomheder – som De Forenede Danske Sukkerfabrikker, B&W, Otto Mønsted – og mange flere blev enten grundlagt eller gik fra lille til stor i årtierne derefter. Ofte med C.F. Tietgen i en helt central rolle.

Tietgen var handelsuddannet og bankdirektør, og han havde en evne som få danskere til at få tingene til at vokse. Hver gang vi hører ordet forende – fx forenede spritfabrikker, dampskibsselskaber, sukkerfabrikker osv – kan man roligt gå ud fra, at Tietgen har spillet en hovedrolle.

Samtidig at Tietgen i det store format (og alle de andre i det noget mindre format) udviklede dansk erhvervsliv, blev voldene og byportene revet ned i København, der nu begyndte at sprede sig for alvor ud i de brokvarterer, som vi kender i dag: Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Amagerbro.

Jernbanen kom også (vores nuværende skinnenet stammer således fra 1860) – og dampskibene, telegrafen og meget mere. Varer og nyheder kunne nu transporteres i store mængder og over enorme afstande i flyvende fart. Det var voldsomt, og det kunne være svært at følge med for den enkelte.

Heldigvis behøvede den enkelte heller ikke at stå alene. Ude på landet slog bønderne sig nemlig sammen i andelsforeninger. Det startede i 1882 på Varde-egnen, og kun 13 år senere var der over 800 andelsmejerier i Danmark samt et stort antal andelsslagterier. Andelstanken havde slået rod – og den ændrede dansk landbrug. Fra at vi producerede korn til eget forbrug til at vi producerede smør, flæsk og andre gode kødvarer, som kunne sælges til fx England – og transporteres med de dengang hurtige dampskibe.

I det nye demokrati var tyngdepunktet på en måde også flyttet mod vest, nemlig til Jylland, hvor lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs havde sine godser, som han elskede at være på, når han ikke var nødt til at opholde sig i København, hvor han stod for den reviderede grundlov fra 1866. En grundlov, der sørgede for, at de nationalliberale med base i København blev sat helt udenfor indflydelse, mens lensgreven selv og hans godsejervenner samt de almindelige bønder fik magten. En magt, som de havde indtil systemskiftet i 1901, som vi skal høre mere om i næste uges Danmarkshistorie.

For der skete meget mere i sidste del af 1800-tallet, som vi må have med.

For nok havde jordbesidderne magten – men det ulmede i den voksende danske arbejderskare, der i takt med den stigende industrialisering blev flere og flere.

Ude på landet boede der nemlig mange jordløse landarbejdere, som ikke havde mange rettigheder, men som til gengæld måtte knokle hårdt og stadig leve et kummerligt liv. For dem betød Grundloven ikke ret meget, og deres liv var stort set det samme som før 1849.

Mange af dem valgte derfor at tage til byen i håbet om at et job i den nye industri ville give dem et bedre liv. Det skete desværre sjældent. Arbejdet var stadig hårdt og nedslidende – og familierne blev stuvet sammen i små, dårlige lejligheder.

Det kunne ikke fortsætte – og den voksende arbejderbevægelse dannede da også sit eget parti, Socialdemokratiet i 1871.

Det var dengang begrebet arbejdskamp skulle tages helt alvorligt. En af partiets stiftere Louis Pio blev således idømt en lang fængselsstraf for højforræderi. For at slå arbejderbevægelsen ned sendte man ham også til Amerika. Men han kom tilbage – og der var også andre dygtige mennesker i arbejderbevægelsen, fx en Peter Knudsen, der dygtigt opbyggede partiet op gennem 1880´erne.

Det stod også hurtigt klart at skulle arbejderne have succes med at skaffe sig gode levevilkår, så skulle der fagforeninger til. Så i 1898 var der etableret fagforeninger for hvert fag i alle danske byer.

Konflikten med arbejdsgiverne – i tidens sprog kapitalisterne – var uundgåelig, og i 1899 efter talrige strejker og lockouter blev arbejderne lockoutet i hele fem måneder. Resultatet blev den samarbejdsaftale, som vi stadig har på det danske arbejdsmarked, med varslinger, forligsinstitution osv. En aftale, der kaldes Den Danske Model, og som mange lande stadig misunder os.

Tilbage i Danmark i tiden omkring 1900 stod det derfor også alle klart, at samfundet havde ændret sig. At noget nyt skulle til at ske. Det gamle system med på den ene side godsejerne, de adelige og militæret i Højre og bønderne i Venstre havde spillet fallit. Arbejderne, husmændene og de intellektuelle – og på sigt kvinderne – ville også være med til at bestemme. Et systemskifte var på vej.

Og netop systemskiftet til parlamentarismen – og kvindernes stemmeret – skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Sammenhængen mellem den nye skattteminister og Øko-ugen

Udgivet den af
1

Dét er økologisk uge her i uge 36.

Formålet med den økologiske uge er selvsagt at øge opmærksomheden på vigtigheden af at spise sundt og at have et bæredygtigt landbrug – og her spiller økologien en afgørende rolle.

Derom ingen tvivl. Det er der desværre heller ikke om, at økologiske varer for mange danskere er altfor dyre. Ja, at selv ikke-økologisk frugt, grønt og kød ofte koster for meget for de mange danskere, der spises af med en overførselsindkomst, der er altfor lille til at noget menneske kan leve et værdigt liv

Det skal der laves om på – og det er derfor essentielt, at momsen bliver sænket på de sunde fødevarer – hvis ikke den ligefrem skal helt væk.

Dét kunne så passende være en god første opgave for den nye skatteminister Benny Engelbrecht (S), der i 2011 sammen med parti-kammeraten og det nuværende EU-parlamentsmedlem Christel Schaldemose skrev bogen “Foodfight.eu – din kost bestemmer, hvem du er – men hvem bestemmer, hvad du spiser?”.

I bogen kan man læse, at kampen for den gode mad og det gode liv er en del af venstrefløjens værdikamp.

Bogen hævder videre, at samfundet har givet fødevareindustrien alt for frie tøjler. Men at dén uskik heldigvis kan – og skal – stoppes politisk.

Danmarksbloggen er enig og vil anbefale at starte med at sætte momsen på sunde fødevarer ned. Resultatet bliver sparede sundhedsudgifter, mere sunde og glade danskere – og en fødevareindustri, der bliver nødt til at tage ansvar for andet end bundlinien.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Svine-MRSA er en større trussel end ebola i Danmark

Udgivet den af
4

Sig ebola – og skrækken rammer de fleste af os lige i maven. Den dødelige sygdom giver straks billeder på nethinden af læger i beskyttelsesdragt og overdækkede lig på bårer, der bæres ud af hytter og hospitaler i den afrikanske bush.

For vi er meget bange for, at ebola også rammer os – og ja, vi kan sagtens få et ebola-tilfælde eller to i Danmark via tilrejsende fra de ramte lande. Men risikoen for en stor ebola-epidemi i Danmark er nærmest nul – heldigvis.

Det samme kan desværre ikke siges om svine-MRSA-bakterien, der i øjeblikket spreder sig altfor meget i Danmark. Svine-MRSA-bakterien kommer som navnet siger det fra svin og er multiresistent.

Det formodes, at mere end 12.000 danskere har svine-MRSA-bakterien uden at vide det, men at de er i fuld gang med at sprede den. 4 danskere er allerede døde af svine-MRSA-bakterien i år, og bare i første halvår er der registreret næsten 600 nye tilfælde. Det er næsten ligeså mange, som der var i hele 2013 – og tre gange mere end der var i 2012. Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/2014-08-24-tusinder-af-danskere-smittet-med-svine-mrsa-uden-vide-det

Myndighederne hævder, at de intet kan gøre. Men som Danmarksbloggen skrev om det allerede i maj, så har man ihvertfald tidligere kunnet gøre en hel del, hvis man i Danmark havde valgt at gøre som Norge, hvor man simpelthen slog de svin ned, der havde svine-MRSA-bakterien.

Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4767

Men i Danmark betyder eksporten af svinekød tilsyneladende mere end menneskeliv. Så her valgte man ikke at gøre noget, og resultatet blev ikke overraskende, at svine-MRSA nu breder sig til samtlige danske svinebesætninger.

Der er med andre ord – eller er ved at være – multiresistente bakterier i stort set alle danske svin.

Svine-MRSA er derfor også en langt større fare end ebola, selvom danskerne tilsyneladende ikke er nær så bange for den multiresistente bakterie tæt på, som de er det for den ebola, der er langt væk.

Men det burde vi være. Vi burde være rædselsslagne over svine-MRSA, selvom de billeder vi ser ifbm svine-MRSA ikke viser læger i beskyttelsesdragt og overdækkede lig, men istedet små søde grise, der øffer, mens landmanden ser kærligt ned på dem.

Men de små, søde grise indeholder de multiresistente bakterier, som gør, at vi kan dø af de simple infektioner, som vi i generationer efterhånden ikke har regnet for noget – men som nu igen truer os.

De er også derfor, at vi skal KRÆVE, at landbruget holder op med at bruge antibiotika i de mængder, som det gøres idag. For så længe grisene æder penicillinpiller, som var det bolsjer, sålænge vil der komme flere og flere multiresistente bakterier, der dræber os mennesker.

Men hvornår skal man reagere? Ja, hvis man har et sår eller en byld med betændelse, så skal man gå til lægen og blive podet. For svine-MRSA er en multiresistent bakterie, som man selv – eller dem man smitter – kan dø af!!! Og ja, den smitter også fra menneske til menneske.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/2014-08-25-grafik-er-du-smittet-med-svine-mrsa

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

De udsatte er Danmarks virkelige Iron-men m/k

Udgivet den af
1

I går svømmede, cyklede og løb flere tusinde mennesker rundt i Nordsjælland og København. De gennemførte en såkaldt Iron-man, der består af 3,8 km havsvømning, 180 km cykling og 42 km løb.

Men hvor imponerende det end er, at mange mænd og kvinder i alle aldre tilsyneladende kan træne sig op til en sådan kraftpræstation, så sidder undertegnede alligevel med dén tanke, at de rigtige jern-mænd og rigtige jern-damer ikke er dem, der fik medaljer på ved Christiansborg i går, da de udmattede kom over målstregen.

Nej, Danmarks virkelige Iron-men m/k er dem, der dag ud og dag ind får enderne til at mødes og stumperne til at hænge sammen.

Det er de enlige mødre der trods små midler gør alt, hvad de kan for at give deres børn en god opvækst, selvom pengene ikke rækker til en tur i svømmehallen – og endnu mindre til en våddragt, en racercykel og et par gode løbesko.

Det er de hjemløse, der ikke har et ur, så de kan se, om de nu svømmede, cyklede eller løb 2,3 sekunder hurtigere end sidste gang – men som er glade, hvis de finder et sted at sove, hvor de kan holde sig tørre og varme for natten.

De er de arbejdsløse, der sender ansøgning efter ansøgning afsted – og for hvem det ikke drejer sig om at nå en målstreg inden kl. 23, men om at få et job, inden dagpengeretten så altfor hurtigt løber ud.

Det er alle de udsatte grupper, som i disse år udsættes for en så stærk mistænkeliggørelse omkring hvem de er og om deres motiver, at det faktisk er chikane og mobning.

For nej, de udsatte grupper i Danmark, de fattige, de gamle, de syge, de arbejdsløse, de hjemløse osv, er ikke hverken dovne eller ude på at snyde systemet.

De vil bare så gerne være med i samfundet … og de prøver ihærdigt hver dag at få det til at lykkes med en indsats, der er mange-mange gange større end den, som de sportsklædte lagde for dagen i dag.

For det er de udsatte danskere, der er de virkelige Iron-men m/k – og de fortjener at blive mødt med ikke en medalje, men med noget langt mere vigtigt: Anstændige levevilkår.

Det danske samfund er nemlig så rigt og har så mange goder, at det er direkte uanstændigt, at vi ikke deles om de enorme ressourcer, som vi har i vores land.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk