Kategoriarkiv: Viden & Teknologi

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 23: Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Parlamentarismen og kvindernes stemmeret

Danmark havde udviklet sig enormt gennem 1800-tallet. Ja, det var nærmest et helt nyt land, som stod på tærsklen til det nye århundrede.

Men Danmark var stadig et land, hvor der var store skel mellem mennesker og store problemer, hvad også litteraturforskeren og kritikeren Georg Brandes så helt tydeligt og beskrev både på Københavns Universitet og i dagbladet Politiken, som broderen Evald Brandes grundlagde sammen med den radikale Viggo Hørup.

1900-tallet skulle så vise sig at blive endnu mere hektisk end 1800-tallet. Men det vidste man ikke ved århundredets start. Man var derimod helt klar over, at det politiske system i Danmark trængte til en opdatering. I sidste instans kunne det være et spørgsmål om demokratiets overlevelse.

Ændringerne kom så også med parlamentarismens indførsel i 1901, hvor magten skiftede fra nogle få hundrede godsejere til mere end 60.000 bønder – eller sagt kort: Danmarks første Venstre-regering.

Der var også noget at gå i gang med for den nye regering. Beskatningen, som stadig hvilede på de gamle jordskatter, blev ændret til indkomstskat, og folk fik deres første selvangivelse. Straffeloven blev mere human. Og der skete en demokratisering af både amts-, sogne- og byråd, således så ingen – som fx godsejere – længere automatisk var medlemmer.

Venstre opfattede dog ikke længe godsejerpartiet Højre som hovedmodstander. Og i dag har de to partier endda ofte siddet i regering sammen. Højre blev nemlig til Det Konservative Folkeparti.

Nej, hovedmodstanderen for Venstre var – og er stadig – Socialdemokratiet, der i starten af 1900-tallet stormede frem – og som hurtigt fik magten i København sammen med de radikale, som har deres rødder hos husmænd, lærere, intellektuelle og kunstnere.

For dengang stemte man – i reglen – efter hvilken klasse, som man tilhøret i samfundet.

Danmark i starten af 1900-tallet var nemlig et Danmark med store sociale forskelle, hvor en lille overklasse levede et dejligt liv med gode, store boliger, masser af nærende mad og mulighed for at udfordre og realisere sig selv, mens langt de fleste danskere arbejdede hårdt året rundt, levede i elendige boliger – men hverken havde tid eller penge til at nyde livet – eller blot holde sig sund og rask.

For nu kom der fokus på sundhed – også selvom Venstre ikke ville bruge penge på det. Dengang som nu mente de, at pengene lå bedst i folks egen lomme. Men med tiden kom der flere penge til sundhed, både den helbredende og den forebyggende.

Idrætten begyndte at vokse frem, også for arbejderklassen, hvis medlemmer begyndte at gå til fodbold og andre holdsportsgrene, der i modsætning til overklassens sportsgrene som fx ridning var billige at dyrke. Man begyndte også at bade fra stranden.

At samfundet har et ansvar overfor sin befolkning var ved at blive en udbredt antagelse i et Danmark, der begyndte at ligne det samfund, som vi har idag.

En ting manglede dog for alvor: Nemlig kvindernes stemmeret og deltagelse i det politiske liv.

Kvinderne selv havde op gennem 1800-tallet protesteret og krævet ret til at være med i samfundet på lige fod med mændene. Og også mandlige politikere fra både Venstre og Socialdemokratiet havde siden 1886 forsøgt at give kvinderne stemmeret. Men hver gang blev forslaget afvist af det Højre-dominerende Landsting.

Men nu kunne det ikke længere holdes tilbage. I 1908 fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til de kommunale råd, og pr. d. 5. juni 1915 fik kvinderne ret til at stemme og opstille til Rigsdagen.

De moderne tider var for alvor begyndt, og alt kunne således have været godt og lyst, men ude i verden var der sket ting og sager: Året forinden var 1. verdenskrig startet i 1914.

Og netop 1. Verdenskrig, Genforeningen og Påskekrisen skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395
Industrialisering, arbejderbevægelse
og andelsbevægelse: http://danmarksbloggen.dk/?p=5434

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 22: Industrialisering, arbejderbevægelse og andelsbevægelse

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

Industrialisering, arbejderbevægelse og andelsbevægelse

Danmark i anden del af 1800-tallet var på mange måder et helt andet Danmark end Danmark i første del af 1800-tallet.

Danmark i første del af 1800-tallet var et statisk landbrugsland med et enevældigt kongedømme – et land, hvor der var langt imellem noget, der bare mindede om nytænkning og bevægelse i samfundet.

Danmark i anden del af 1800-tallet var derimod et demokrati i sin vorden med de begynder-besværligheder, som det medførte – blandt andet et par unødvendige krige (1848-50 og 1864), og en konge (Christian d. 9.), der holdt på sin ret til at udnævne sine ministre, hvilket betød, at Højres kandidat Estrup i 1872 blev statsminister, selvom Venstre havde vundet folketingsvalget.

Men Danmark i anden del af 1800-tallet var alligevel et demokrati – og et landbrugsland, der var i gang med at udvikle sig henimod at blive mere moderne, både indenfor landbruget og indenfor den industri, der kraftigt voksede frem i disse år.

Danmark sydede simpelthen af ideer, opfindelser og opbrud: Byerne voksede – og den almindelige dansker begyndte at kræve – og få – rettigheder, som havde været utænkelige i første halvdel af 1800-tallet.

Centralt her står Næringsfrihedsloven fra 1857, der med éet eneste slag ophævede købstædernes monopol på handel og håndværk. Nu kunne alle – også dem der boede på landet eller som ikke var medlem af et lav – nedsætte sig som håndværkere og producenter af alle slags.

Og det gjorde danskerne. Virksomheder – som De Forenede Danske Sukkerfabrikker, B&W, Otto Mønsted – og mange flere blev enten grundlagt eller gik fra lille til stor i årtierne derefter. Ofte med C.F. Tietgen i en helt central rolle.

Tietgen var handelsuddannet og bankdirektør, og han havde en evne som få danskere til at få tingene til at vokse. Hver gang vi hører ordet forende – fx forenede spritfabrikker, dampskibsselskaber, sukkerfabrikker osv – kan man roligt gå ud fra, at Tietgen har spillet en hovedrolle.

Samtidig at Tietgen i det store format (og alle de andre i det noget mindre format) udviklede dansk erhvervsliv, blev voldene og byportene revet ned i København, der nu begyndte at sprede sig for alvor ud i de brokvarterer, som vi kender i dag: Nørrebro, Østerbro, Vesterbro og Amagerbro.

Jernbanen kom også (vores nuværende skinnenet stammer således fra 1860) – og dampskibene, telegrafen og meget mere. Varer og nyheder kunne nu transporteres i store mængder og over enorme afstande i flyvende fart. Det var voldsomt, og det kunne være svært at følge med for den enkelte.

Heldigvis behøvede den enkelte heller ikke at stå alene. Ude på landet slog bønderne sig nemlig sammen i andelsforeninger. Det startede i 1882 på Varde-egnen, og kun 13 år senere var der over 800 andelsmejerier i Danmark samt et stort antal andelsslagterier. Andelstanken havde slået rod – og den ændrede dansk landbrug. Fra at vi producerede korn til eget forbrug til at vi producerede smør, flæsk og andre gode kødvarer, som kunne sælges til fx England – og transporteres med de dengang hurtige dampskibe.

I det nye demokrati var tyngdepunktet på en måde også flyttet mod vest, nemlig til Jylland, hvor lensgreve Krag-Juel-Vind-Frijs havde sine godser, som han elskede at være på, når han ikke var nødt til at opholde sig i København, hvor han stod for den reviderede grundlov fra 1866. En grundlov, der sørgede for, at de nationalliberale med base i København blev sat helt udenfor indflydelse, mens lensgreven selv og hans godsejervenner samt de almindelige bønder fik magten. En magt, som de havde indtil systemskiftet i 1901, som vi skal høre mere om i næste uges Danmarkshistorie.

For der skete meget mere i sidste del af 1800-tallet, som vi må have med.

For nok havde jordbesidderne magten – men det ulmede i den voksende danske arbejderskare, der i takt med den stigende industrialisering blev flere og flere.

Ude på landet boede der nemlig mange jordløse landarbejdere, som ikke havde mange rettigheder, men som til gengæld måtte knokle hårdt og stadig leve et kummerligt liv. For dem betød Grundloven ikke ret meget, og deres liv var stort set det samme som før 1849.

Mange af dem valgte derfor at tage til byen i håbet om at et job i den nye industri ville give dem et bedre liv. Det skete desværre sjældent. Arbejdet var stadig hårdt og nedslidende – og familierne blev stuvet sammen i små, dårlige lejligheder.

Det kunne ikke fortsætte – og den voksende arbejderbevægelse dannede da også sit eget parti, Socialdemokratiet i 1871.

Det var dengang begrebet arbejdskamp skulle tages helt alvorligt. En af partiets stiftere Louis Pio blev således idømt en lang fængselsstraf for højforræderi. For at slå arbejderbevægelsen ned sendte man ham også til Amerika. Men han kom tilbage – og der var også andre dygtige mennesker i arbejderbevægelsen, fx en Peter Knudsen, der dygtigt opbyggede partiet op gennem 1880´erne.

Det stod også hurtigt klart at skulle arbejderne have succes med at skaffe sig gode levevilkår, så skulle der fagforeninger til. Så i 1898 var der etableret fagforeninger for hvert fag i alle danske byer.

Konflikten med arbejdsgiverne – i tidens sprog kapitalisterne – var uundgåelig, og i 1899 efter talrige strejker og lockouter blev arbejderne lockoutet i hele fem måneder. Resultatet blev den samarbejdsaftale, som vi stadig har på det danske arbejdsmarked, med varslinger, forligsinstitution osv. En aftale, der kaldes Den Danske Model, og som mange lande stadig misunder os.

Tilbage i Danmark i tiden omkring 1900 stod det derfor også alle klart, at samfundet havde ændret sig. At noget nyt skulle til at ske. Det gamle system med på den ene side godsejerne, de adelige og militæret i Højre og bønderne i Venstre havde spillet fallit. Arbejderne, husmændene og de intellektuelle – og på sigt kvinderne – ville også være med til at bestemme. Et systemskifte var på vej.

Og netop systemskiftet til parlamentarismen – og kvindernes stemmeret – skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790
Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar: http://danmarksbloggen.dk/?p=5395

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 21: Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

DET UNGE DEMOKRATI, 1864 OG EUROPAS SVIGERFAR

Da vi vandt Treårskrigen i 1850, ville jublen ingen ende tage. De danske soldater gik triumferende sejrsmarcher, og der blev sunget højt om den tapre landssoldat. Ingen – eller i hvert fald meget få – var i stand til at se gennem sejrsrusen og få øje på den store trussel, som lå fra vores store nabo mod syd: Et forenet Tyskland under jernkansleren Bismarck – og et Tyskland, hvor alle nu mente, at Danmark undertrykte alle tyskere i hertugdømmerne.

Det spritnye danske demokrati (Grundloven er som bekendt fra 1849) var nemlig i dén grad overbevist om sin egen fantastiske styrke, selvom vi i tiden mellem Treårskrigen og 1864 havde ikke færre end elleve forskellige regeringer. Demokratiet var nyt og spinkelt, og alt skulle afprøves samtidig med at landet gennemgik store forvandlinger.

I København forsvandt voldene efter den store kolera-epidemi – og byen kunne begynde sin udvikling mod at blive den moderne storby, som København er i dag.

Industrialisering, urbanisering og meget andet, der blev betragtet som et stort fremskridt tog fart. Jernbane, dampskibe og en generel øget trafik var både midlet og billedet på den nye tid. Og Danmark var – til trods for tabet at Norge i 1813 og statsbankeroten i 1814 – igen på vej frem.

Men så ramte ulykken. Den danske grundlov gjaldt ikke nede i hertugdømmerne Slesvig-Holstein. Men nu lavede politikerne en fællesforfatning, der gjaldt for Danmark og Sønderjylland, men ikke for Holsten. Forfatningen var i dén grad i strid med de gamle regler, der stillede hele området frit. Men man håbede, at såvel Sverige-Norge, England og Rusland ville komme Danmark til hjælp, hvis det endte med krig.

Det gjorde dét – men ingen kom Danmark til undsætning.

Tyskerne havde derimod ikke glemt Treårskrigen og det de mente var dansk undertrykkelse af alt tysk, og da Tyskland samtidig havde brug for en prøveklud, inden det store angreb mod Frankrig, så var det ligefor med en krig. Valget faldt på Danmark, der så uklogt fægtede med den nye forfatning, som kongen Frederik d. 7. ikke engang havde nået at underskrive, inden han pludselig døde 15. november 1863.

Den nye konge – Christian d. 9. – ville først ikke skrive novemberforfatningen under, da han vidste, at den betød krig. Men d. 18. november 1863 gjorde han det – stærkt presset – alligevel. Den gjaldt fra 1. januar 1864.

Angrebet fra Tyskland måtte komme – og det kom midt i januar 1864 mod et Danmark, som ikke havde holdt hæren og forsvarsværkerne ved lige, men hvor soldaterne stadig var udrustede med de gammeldags forladede geværer, mens tyskerne var professionelle soldater med moderne våben, bla bagladede geværer.

Krigen blev kort, men ubarmhjertig og hård. I den kolde vinter og det tidlige forår mødtes de to hære: Den danske på cirka 40.000 mænd, de fleste ganske uerfarne, og den tysk-østrigske på 57.000 mænd med tre års militæruddannelse bag sig.

Det måtte gå galt, og det gjorde det også. Vi vandt dog – pga tågen og tysk fejlvurdering – slaget ved Mysunde 2. februar, men så kom nederlagene ved Dannevirke og Sankelmark. D. 6. februar var krigen reelt afgjort og kunne være sluttet med et tilbud om forhandlinger under international mægling.

Men nej, det danske folk blev grebet af panik og nationalfølelse – og de nye politikere fulgte folkestemningen. Så krigen varede 2½ meningsløse måneder mere – helt indtil det sidste slag 18. april ved Dybbøl Mølle.

Så var det hele afgjort – og ved de efterfølgende fredsforhandlinger bed Tyskland sig fast. Grænsen kom til at ligge ved Kongeåen – og mere end 200.000 danskere var nu tyske og skulle være så i små 60 år

Hvad udad tabes, må indad vindes, blev der sagt – og Danmark har lige siden det skæbnesvangre år 1864 opfattet sig selv som et lille stat og ikke som en stormagt. Ja, selvopfattelsen som lille og ubetydelig i kombination med andedamsmentaliteten om at have nok i os selv er først nu 150 år ved at vende, bla pga den danske deltagelse i både Irak og Afghanistan – men også via den rolle, som Danmark prøver at spile i EU – trods de danske forbehold – og i FN.

I kongehuset har man dog hele tiden set udad, netop på dén tid, hvor Danmark blev lille, fik man placeret sønner og døtre overalt på tronen i Europa. Frederik d. 7. døde i 1863 – og dermed uddøde også den oprindelige gren af den danske kongeslægt, den oldenborgske. Men en anden gren – den glückborgske – tog over med Christian d. 9. og hans dronning Louise.

Og deres børn blev næsten alle kronede hoveder: Den ældste søn, Frederik d. 8, blev selvsagt konge af Danmark, datteren Alexandra blev dronning af England, datteren Dagmar blev zarina i Rusland, og sønnen Vilhelm blev konge af Grækenland under navnet Georg d. 1. Derudover blev datteren Thyra hertuginde af Cumberland, og sønnen Valdemar blev valgt som konge af Bulgarien, men valgte dog at takke nej og blive i Danmark.

Christian d. 9. har derfor også siden været kendt som Europas svigerfar, og hver sommer mødtes den store familie på slottet Fredensborg i Nordsjælland, hvor de holdt sommerferie og talte sammen – noget som kansleren nede i Tyskland ikke brød sig om. Han mente, at de smedede rænker mod ham, og måske er der også blevet snakket politik.

Men somrene på Fredensborg var først og fremmest en familiesammenkomst, hvor travle kongelige fra mange lande, der ofte ikke sås ellers i løbet af året, kunne være sammen et par uger og holde ferie og nyde livet

For nu var det at holde ferie og slappe af blevet moderne hos de kongelige og en lille privilegeret overklasse.

For langt de fleste danskere drejede livet sig dog ikke om, hvorvidt man skulle spille kroket eller i stedet spadsere en tur i en blomstrende park. Nej, de fleste danskere kæmpede simpelthen for at overleve i et samfund, hvor skellene mellem rig og fattig var enorme, og hvor livet året rundt var et slid for det daglige brød.

Og netop forskellen mellem rig og fattig, industrialisering, vandring fra land til by og urbanisering skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Svine-MRSA er en større trussel end ebola i Danmark

Udgivet den af
4

Sig ebola – og skrækken rammer de fleste af os lige i maven. Den dødelige sygdom giver straks billeder på nethinden af læger i beskyttelsesdragt og overdækkede lig på bårer, der bæres ud af hytter og hospitaler i den afrikanske bush.

For vi er meget bange for, at ebola også rammer os – og ja, vi kan sagtens få et ebola-tilfælde eller to i Danmark via tilrejsende fra de ramte lande. Men risikoen for en stor ebola-epidemi i Danmark er nærmest nul – heldigvis.

Det samme kan desværre ikke siges om svine-MRSA-bakterien, der i øjeblikket spreder sig altfor meget i Danmark. Svine-MRSA-bakterien kommer som navnet siger det fra svin og er multiresistent.

Det formodes, at mere end 12.000 danskere har svine-MRSA-bakterien uden at vide det, men at de er i fuld gang med at sprede den. 4 danskere er allerede døde af svine-MRSA-bakterien i år, og bare i første halvår er der registreret næsten 600 nye tilfælde. Det er næsten ligeså mange, som der var i hele 2013 – og tre gange mere end der var i 2012. Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/2014-08-24-tusinder-af-danskere-smittet-med-svine-mrsa-uden-vide-det

Myndighederne hævder, at de intet kan gøre. Men som Danmarksbloggen skrev om det allerede i maj, så har man ihvertfald tidligere kunnet gøre en hel del, hvis man i Danmark havde valgt at gøre som Norge, hvor man simpelthen slog de svin ned, der havde svine-MRSA-bakterien.

Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4767

Men i Danmark betyder eksporten af svinekød tilsyneladende mere end menneskeliv. Så her valgte man ikke at gøre noget, og resultatet blev ikke overraskende, at svine-MRSA nu breder sig til samtlige danske svinebesætninger.

Der er med andre ord – eller er ved at være – multiresistente bakterier i stort set alle danske svin.

Svine-MRSA er derfor også en langt større fare end ebola, selvom danskerne tilsyneladende ikke er nær så bange for den multiresistente bakterie tæt på, som de er det for den ebola, der er langt væk.

Men det burde vi være. Vi burde være rædselsslagne over svine-MRSA, selvom de billeder vi ser ifbm svine-MRSA ikke viser læger i beskyttelsesdragt og overdækkede lig, men istedet små søde grise, der øffer, mens landmanden ser kærligt ned på dem.

Men de små, søde grise indeholder de multiresistente bakterier, som gør, at vi kan dø af de simple infektioner, som vi i generationer efterhånden ikke har regnet for noget – men som nu igen truer os.

De er også derfor, at vi skal KRÆVE, at landbruget holder op med at bruge antibiotika i de mængder, som det gøres idag. For så længe grisene æder penicillinpiller, som var det bolsjer, sålænge vil der komme flere og flere multiresistente bakterier, der dræber os mennesker.

Men hvornår skal man reagere? Ja, hvis man har et sår eller en byld med betændelse, så skal man gå til lægen og blive podet. For svine-MRSA er en multiresistent bakterie, som man selv – eller dem man smitter – kan dø af!!! Og ja, den smitter også fra menneske til menneske.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/2014-08-25-grafik-er-du-smittet-med-svine-mrsa

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Hele mennesker i uddannelsessystemet, tak

Udgivet den af
Svar

Den første uge i den nye folkeskole er ikke engang gået, før undervisningsminister Antorini begynder at tale om reformer i gymnasiet. Hun vil således have fælles adgangskrav til de gymnasielle og de erhvervsfaglige uddannelser, nemlig karakteren 2 i dansk og matematik.

Det er de borgerlige partier ikke enige i. De vil som minimum have, at kommende gymnasiaster har 4 i de to fag. Og således kører debatten allerede frem og tilbage om detalje-spørgsmål.

Læs artikel fra TV2 her: http://politik.tv2.dk/2014-08-14-ny-reform-p%C3%A5-vej-fra-antorini-nu-er-det-gymnasiernes-tur

Danmarksbloggen kunne godt tænke sig, at politikerne turde stile lidt højere, når de taler uddannelse – og istedet for sigte imod at skabe hele mennesker.

For det er det, som det danske samfund har brug for: Hele mennesker, der ikke kun uddannes til at blive produktionsdyr – men som lærer at se og forstå både sig selv, andre og samfundet i de store perspektiver – og handle derefter.

Dét vil selvfølgelig kræve lidt mere og koste lidt mere – men på både det menneskelige og det økonomiske plan vil det give så meget mere.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Første skoledag i vores allesammens folkeskole

Udgivet den af
1

Det er idag første skoledag under den nye folkeskole-ordning, som er meget udskældt fra mange sider.

Emner som inklusionen og dens konsekvenser, lærernes arbejdsforhold og elevernes indlæring har alle været diskuteret op af stolper og ned af vægge.

Alle – både forældre, lærere og alle mulige andre – har nemlig en mening om folkeskolen og dens måde at køre på – og især om hvordan det kunne og skulle være i folkeskolen, hvis det skulle foregå optimalt.

For sådan er det nemlig med de institutioner, som vi opfatter som vores allesammens: Sygehusene, børneinstitutionerne, plejehjemmene, folkeskolen og nogle stykker endnu.

De er vores, som vi via skatten betaler til – og som vi kender og bruger i løbet af vores liv, og som vi derfor føler os knyttet til – og derfor også har en holdning til.

Og det, mine damer og herrer, er i virkeligheden et stærkt sundhedstegn i vores demokratiske velfærdssamfund.

For så længe vi føler ejerskab og har en holdning til vores allesammens institutioner, så har de også en chance for at overleve som hjørnestenene i vores fælles velfærdssamfund. Et samfund, hvor vi tager os af hinanden og ikke blot tænker på os selv.

Så lad endelig debatten om folkeskolen i dens nye form flyde frit og langt: Dét er mere end sundt for folkeskolen, demokratiet og velfærdsstaten.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Er Arla drevet af grådighed?

Udgivet den af
Svar

Rusland har – for foreløbig et år – stoppet al import af frugt, grønt, kød, fisk, mælk og mejeriprodukter fra USA, EU, Australien, Canada og Norge.

I kroner og ører betyder det, at mejerigiganten Arla mister en milliard kroner om året – hvilket for langt de fleste virksomheder ville være et astronomisk beløb, men for Arla er det blot cirka én procent af virksomhedens omsætning.

Alligevel varsler Arla fyringer på baggrund af den manglende produktion til Rusland – og det vil især gå udover de danske mejerier: Holstebro Mejeri, Holstebro Flødeost, Nr. Vium, Taulov, Troldhede, Kruså, Bislev, Rødkærsbro og Høgelund, da smørret og osten (som er de primære varer til russerne) produceres her.

Danmarksbloggen undrer sig derfor over, hvor hurtigt Arla er ude med raslen af fyringssablen.

For en stor gigant som Arla, der er tilstede på nærmest alle eksportmarkeder, burde uden nævneværdige problemer kunne omlægge produktionen, således at alle ansatte stadig bevarer deres job.

Man kunne derfor få den tanke, at Arla er drevet af grådighed i sit ønske om, at resultatet på bundlinien bliver endnu større. Noget som kan opnås ved at skille sig af med danske medarbejdere på danske lønninger.

Det bliver derfor spændende at se 1) om fyringerne bliver en realitet og 2) hvis det sker, om så arbejdspladserne genetableres i Danmark, når handlen med Rusland går i gang igen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Ordsprogenes ukendte fader: Peder Låle

Udgivet den af
Svar

Skolerne skal snart til at begynde igen – og dermed også læren om ord.

Ord er også ordsprog. Og når man siger ordsprog, tænker mange på sprogforskeren Peder Syv, der i 1600-tallet samlede og udgav omkring 15.000 danske ordsprog. Derudover var Peder Syv kendt for sit arbejde med den danske grammatik, med at samle danske viser og meget andet. Læs mere om ham her: http://www.denstoredanske.dk/Livsstil,_sport_og_fritid/Folketro_og_folkemindevidenskab/Peder_Syv

Men der er en anden og tidligere Peder indenfor ordsprogenes verden i Danmark. En Peder, som de færreste kender. Nemlig Peder Låle – eller Peder Lolle. Helt præcist, hvem han var, vides ikke, omend meget tegner på en kirkelig person, der primært levede i Danmark i 1300-tallet, men som også opholdt sig ved pavehoffet i Avignon i Frankrig et års tid.

Læs mere om Peder Låle her: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Overs%C3%A6tter/Peder_L%C3%A5le

Men altså: Denne Peder Låle formodes at stå bag en middelalderlig samling af ca. 1200 latinsk-danske ordsprogspar, som lige siden ihvertfald 1450 (men nok også tidligere) har dannet grundstammen i mange af de ordsprog, som vi stadig kender og bruger idag.

Eksempler på ordsprog fra Peder Låle er:

Du kan ej både spinde og rende
Liden tue vælter ofte stort læs
Af liden gnist vorder ofte stor ild
Mange bække og små gør en stor å
Nød bryder ret
Øl gør store ord
Ingen er så rig, at han ej mere vil have
Man skal slå jernet, mens det er varmt
Kan du ej over komme, da kryb under
Få haver lykke, og alle haver døden

Sjove og livskloge er ordsprogene ofte – også for dem af os, som ikke skal i skole igen her om en uges tid.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Den lille mariehøne skal flyve igen

Udgivet den af
1

Husker I Ib Schønbergs skønne vise: Se, der er en mariehøne …

Det er den, hvor man synger. Se, her er en mariehøne, husker De den gamle skrøne, den er kendt af hver en lille dreng og lille pige, denne lille kære bille kan skønt den er bittelille, skabe underværker, blot du smiler og vil sige: Flyv op imod himlen og be om dejligt vejr, flyv op gennem skyerne, imens jeg venter her, flyv op efter alt det vi ønsker hver især, flyv op imod himlen og be om dejligt vejr.

Men nej, visen handler ikke blot om dejligt sommervejr, selvom det altid er noget, som vi ønsker her til lands om sommeren (og har fået i år). Den handler også om et Danmark i 1950´erne, der var godt og grundigt klemt mellem de to stormagter USA og det daværende USSR, som man kan høre det senere: Tordenskyer går frem fra øst og vest, åh smut forbi …

Det var håbet om at slippe for den kolde krigs atomtrussel. Det var at føle – og være – det lille land, der ikke kunne gøre ret meget, når stormagterne på hver side rustede op. For sådan var det under den kolde krig, der først endte med Berlinmurens fald for snart 25 år siden d. 9. november 1989.

Siden hen har Danmark været med i diverse FN-aktioner samt krigene i Irak og Afghanistan.

Vi føler os altså ikke længere specielt små og magtesløse i Danmark. Faktisk føler vi os store og mægtige igen, som dengang vi var vikinger. Og især i årene efter årtusindsskiftet har denne følelse spredt sig i samfundet.

Og på nogen måder er det godt, men på andre skidt. For samtidig med at vi igen begyndte at tro på, at vi kan spille en rolle på den store verdensscene, smed vi også tilliden til alle andre end os selv overbord.

Troen på og tilliden til at vi kan få godt vejr, til at en lille mariehøne kan bede selveste Vorherre om fred i verden, er væk.

Og ja, det er en lidt naiv tillid til verden, til livet. Det er en barnlig og uskyldsren tillid. Men også og især en tillid, som vi mangler nu i et Danmark, der er blevet så koldt og hårdt, at ingen idag sender små mariehøner til vejrs med gode ønsker.

Heller ikke selvom der er desperat brug for det i et Danmark, der igen trues af sorte tordenskyer, nu blot skabt af vores eget fremmedhad og manglede rummelighed overfor samfundets svageste …

Tordenskyer går frem fra øst og vest, åh smut forbi …

Så send en mariehøne til vejrs. Tro på det. For Gud lytter, også til små mariehøner.

Ja, Han lytter især til små mariehøner. For den mindste iblandt jer …, som også Nyt Testamente skriver det om de små.

For det gør ikke noget at være lille.Tværtimod, så kan de små mariehøns flyve over mure og skel og mellem tordenskyerne og lige op til Vorherre med bud fra os.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danske perler: Nyborg og Nyborg Slot

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen slutter idag serien om fem – ikke så kendte – steder i Danmark, der er de rene perler.

I dag skal det handle om:

NYBORG OG NYBORG SLOT

For mange danskere er Nyborg en by, som man hurtigt kører forbi – enten når Storebælt lige er blevet krydset – eller når Storebælt skal passeres.

Mange tænker også på Nyborg Strand, som er navnet på det velrenommerede hotel i udkanten af Nyborg, der ofte danner rammen om store konferencer, partikongresser m.m.

Men Nyborg er andet og mere end et kendt hotel og Storebælt, selvom placeringen ved netop Storebælt altid har været noget centralt for og ved Nyborg.

For det var op gennem Storebælt, at såvel ledingsflåderne i vikingetiden som middelalderens krigsskibe samt senere tiders flåder stod, både vores egne og de fjendtlige skibe. Og her tænkes primært på venderne, som især op gennem middelalderen fra tid til anden hærgede de syddanske kyster. Man byggede derfor også vagttårne – og borge mange steder i Syddanmark – og således opstod det første Nyborg Slot allerede på vej fra vikingetid til middelalder, selvom det egentlig slet ikke hed Nyborg Slot til at starte med og ikke var ret meget andet end en fæstning.

Op gennem middelalderen blev Nyborg Slot først en borg og senere et slot. Og flere gange blev Nyborg Slot bygget både større og bedre – til gavn for såvel slottet som for byen, der oplevede vækst og velstand med et for hele Danmark så essentielt et slot i sin bymidte.

For der foregik vigtige ting på slottet kulminerende med, at man engang i 1200-tallet begyndte at holde Danehof på Nyborg Slot. Danehof var et møde mellem kongen og rigets førende mænd, der helst skulle finde sted minimum en gang om året. Og disse Danehoffer, også dem hvor kongen underskrev sin håndfæstning, som var en slags konge-kontrakt, foregik i reglen ved midsommertide på Nyborg Slot frem til engang i 1400-tallet, hvorefter Nyborgs betydning som by blev markant mindre.

Omkring 1520 var der dog snak om at gøre Nyborg til kongelig residensstad – og der blev foretaget massive arbejder på slottet. Men det blev aldrig til noget med at få kongen tilbage til byen. Kongens residens lå nu i København.

Og da svenskerne kom og hærgede hele Danmark – og også Nyborg – midt i 1600-tallet, og enten stjal eller brændte alt inventaret på Nyborg Slot – så var løbet endelig kørt. I de næste århundreder blev Nyborg Slot brugt til adskillige ting, blandt andet kornmagasin og tøjhus. Sten fra slottet blev også anvendt som byggemateriale andre vegne, blandt andet til huse i Nyborg efter den store by-brand i 1797.

Til sidst havde garnisonen det meste af slottet, men endelig i 1913 forlod militæret slottet, og Nationalmuseet overtog. Slottets kulturhistoriske værdi stod alle klart, og arkitekt Mogens Clemmensen restaurerede det, så vi i dag kan aflæse ikke kun middelalderen, men en stor del af slottets bygningshistorie, når vi går rundt i den historiske bygning.

For at besøge Nyborg Slot for bagefter at gå på de omkringliggende volde og i de små gader ved slottet og omkring den lille sø er derfor i dén grad at føle historiens vingesus – hele Danmarkshistorien.

Og med sin bekvemme placering midt i landet kan et tur til Nyborg både være et udflugtsmål i sig selv og en hyggelig pause på turen tværs over Danmark. Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her:

Læs tidligere indlæg i serien om de danske perler her:
Mors, Fur og moleret: http://danmarksbloggen.dk/?p=4769
Køge ås, Grundtvigs grav og Malerklemmen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4771 Ribe, domkirken, marsken og Vadehavet: http://danmarksbloggen.dk/?p=4807
Smålandsøerne:http://danmarksbloggen.dk/?p=4818

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk