Forfatterarkiv: admin

Danmarksbloggens Danmarkshistorie – del 21: Det unge demokrati, 1864 og Europas svigerfar

Udgivet den af
Svar

Det er mandag og dermed igen tid til Danmarksbloggens Danmarkshistorie. I dag handler det om:

DET UNGE DEMOKRATI, 1864 OG EUROPAS SVIGERFAR

Da vi vandt Treårskrigen i 1850, ville jublen ingen ende tage. De danske soldater gik triumferende sejrsmarcher, og der blev sunget højt om den tapre landssoldat. Ingen – eller i hvert fald meget få – var i stand til at se gennem sejrsrusen og få øje på den store trussel, som lå fra vores store nabo mod syd: Et forenet Tyskland under jernkansleren Bismarck – og et Tyskland, hvor alle nu mente, at Danmark undertrykte alle tyskere i hertugdømmerne.

Det spritnye danske demokrati (Grundloven er som bekendt fra 1849) var nemlig i dén grad overbevist om sin egen fantastiske styrke, selvom vi i tiden mellem Treårskrigen og 1864 havde ikke færre end elleve forskellige regeringer. Demokratiet var nyt og spinkelt, og alt skulle afprøves samtidig med at landet gennemgik store forvandlinger.

I København forsvandt voldene efter den store kolera-epidemi – og byen kunne begynde sin udvikling mod at blive den moderne storby, som København er i dag.

Industrialisering, urbanisering og meget andet, der blev betragtet som et stort fremskridt tog fart. Jernbane, dampskibe og en generel øget trafik var både midlet og billedet på den nye tid. Og Danmark var – til trods for tabet at Norge i 1813 og statsbankeroten i 1814 – igen på vej frem.

Men så ramte ulykken. Den danske grundlov gjaldt ikke nede i hertugdømmerne Slesvig-Holstein. Men nu lavede politikerne en fællesforfatning, der gjaldt for Danmark og Sønderjylland, men ikke for Holsten. Forfatningen var i dén grad i strid med de gamle regler, der stillede hele området frit. Men man håbede, at såvel Sverige-Norge, England og Rusland ville komme Danmark til hjælp, hvis det endte med krig.

Det gjorde dét – men ingen kom Danmark til undsætning.

Tyskerne havde derimod ikke glemt Treårskrigen og det de mente var dansk undertrykkelse af alt tysk, og da Tyskland samtidig havde brug for en prøveklud, inden det store angreb mod Frankrig, så var det ligefor med en krig. Valget faldt på Danmark, der så uklogt fægtede med den nye forfatning, som kongen Frederik d. 7. ikke engang havde nået at underskrive, inden han pludselig døde 15. november 1863.

Den nye konge – Christian d. 9. – ville først ikke skrive novemberforfatningen under, da han vidste, at den betød krig. Men d. 18. november 1863 gjorde han det – stærkt presset – alligevel. Den gjaldt fra 1. januar 1864.

Angrebet fra Tyskland måtte komme – og det kom midt i januar 1864 mod et Danmark, som ikke havde holdt hæren og forsvarsværkerne ved lige, men hvor soldaterne stadig var udrustede med de gammeldags forladede geværer, mens tyskerne var professionelle soldater med moderne våben, bla bagladede geværer.

Krigen blev kort, men ubarmhjertig og hård. I den kolde vinter og det tidlige forår mødtes de to hære: Den danske på cirka 40.000 mænd, de fleste ganske uerfarne, og den tysk-østrigske på 57.000 mænd med tre års militæruddannelse bag sig.

Det måtte gå galt, og det gjorde det også. Vi vandt dog – pga tågen og tysk fejlvurdering – slaget ved Mysunde 2. februar, men så kom nederlagene ved Dannevirke og Sankelmark. D. 6. februar var krigen reelt afgjort og kunne være sluttet med et tilbud om forhandlinger under international mægling.

Men nej, det danske folk blev grebet af panik og nationalfølelse – og de nye politikere fulgte folkestemningen. Så krigen varede 2½ meningsløse måneder mere – helt indtil det sidste slag 18. april ved Dybbøl Mølle.

Så var det hele afgjort – og ved de efterfølgende fredsforhandlinger bed Tyskland sig fast. Grænsen kom til at ligge ved Kongeåen – og mere end 200.000 danskere var nu tyske og skulle være så i små 60 år

Hvad udad tabes, må indad vindes, blev der sagt – og Danmark har lige siden det skæbnesvangre år 1864 opfattet sig selv som et lille stat og ikke som en stormagt. Ja, selvopfattelsen som lille og ubetydelig i kombination med andedamsmentaliteten om at have nok i os selv er først nu 150 år ved at vende, bla pga den danske deltagelse i både Irak og Afghanistan – men også via den rolle, som Danmark prøver at spile i EU – trods de danske forbehold – og i FN.

I kongehuset har man dog hele tiden set udad, netop på dén tid, hvor Danmark blev lille, fik man placeret sønner og døtre overalt på tronen i Europa. Frederik d. 7. døde i 1863 – og dermed uddøde også den oprindelige gren af den danske kongeslægt, den oldenborgske. Men en anden gren – den glückborgske – tog over med Christian d. 9. og hans dronning Louise.

Og deres børn blev næsten alle kronede hoveder: Den ældste søn, Frederik d. 8, blev selvsagt konge af Danmark, datteren Alexandra blev dronning af England, datteren Dagmar blev zarina i Rusland, og sønnen Vilhelm blev konge af Grækenland under navnet Georg d. 1. Derudover blev datteren Thyra hertuginde af Cumberland, og sønnen Valdemar blev valgt som konge af Bulgarien, men valgte dog at takke nej og blive i Danmark.

Christian d. 9. har derfor også siden været kendt som Europas svigerfar, og hver sommer mødtes den store familie på slottet Fredensborg i Nordsjælland, hvor de holdt sommerferie og talte sammen – noget som kansleren nede i Tyskland ikke brød sig om. Han mente, at de smedede rænker mod ham, og måske er der også blevet snakket politik.

Men somrene på Fredensborg var først og fremmest en familiesammenkomst, hvor travle kongelige fra mange lande, der ofte ikke sås ellers i løbet af året, kunne være sammen et par uger og holde ferie og nyde livet

For nu var det at holde ferie og slappe af blevet moderne hos de kongelige og en lille privilegeret overklasse.

For langt de fleste danskere drejede livet sig dog ikke om, hvorvidt man skulle spille kroket eller i stedet spadsere en tur i en blomstrende park. Nej, de fleste danskere kæmpede simpelthen for at overleve i et samfund, hvor skellene mellem rig og fattig var enorme, og hvor livet året rundt var et slid for det daglige brød.

Og netop forskellen mellem rig og fattig, industrialisering, vandring fra land til by og urbanisering skal det handle om næste mandag i Danmarksbloggens Danmarkshistorie

Læs tidligere afsnit her:

Danmark fødes: http://danmarksbloggen.dk/?p=3089
Sten-, bronze- og jernalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3190
Vikingerne kommer:http://danmarksbloggen.dk/?p=3283
Vikingernes tro og de første konger: http://danmarksbloggen.dk/?p=3389
Tidlig middelalder, kirkebyggeri
og konger i massevis: http://danmarksbloggen.dk/?p=3542
Valdemar den Store og Absalon: http://danmarksbloggen.dk/?p=3601
Valdemar Sejr: http://danmarksbloggen.dk/?p=3687
Den farverige middelalder: http://danmarksbloggen.dk/?p=3767
Valdemar Atterdag: http://danmarksbloggen.dk/?p=3773
Margrethe (d. 1.) Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=3956
Unionstiden, Christiern d. 2 og Dyveke: http://danmarksbloggen.dk/?p=4019
Grevens Fejde og Reformationen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4129
Christian d. 4 og København gøres stor: http://danmarksbloggen.dk/?p=4142
Frederik d. 3, Enevælden, Kvindefejden
og Tabet af Skåne-landene: http://danmarksbloggen.dk/?p=4363
Oplysningstid, Det Florissante Eventyr
og Store Nordiske Krig:http://danmarksbloggen.dk/?p=4457
Christian d. 7., Struense og Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=4512
Frederik d. 6., statsbankerot og tabet af Norge: http://danmarksbloggen.dk/?p=4588
Guldalderen: http://danmarksbloggen.dk/?p=4653
Nye tanker op mod 1849: http://danmarksbloggen.dk/?p=4717
Frederik d. 7., Grundlov og Treårskrig: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vestagers EU-exit er Thornings chance

Udgivet den af
1

De radikales leder Margrethe Vestager skal være Danmarks nye EU-kommisær. Noget, som Danmarksbloggen forudså allerede for  et par uger siden. Læs her: http://danmarksbloggen.dk/?p=5300

Og som skrevet dengang er Vestagers exit til EU en gylden chance for Thorning for at – også reelt – overtage regeringsmagten for alvor.

For nok har Thorning på papiret været leder og statsminister i snart tre år, men i realiteternes verden har hun meget begrænset af og styret af netop Vestager, der ikke uden grund er blevet kaldt for dronning Margrethe internt på Borgen.

Vestagers formodede efterfølger skatteminister Morten Østergaard har nemlig slet ikke samme styrke eller samme pondus som Vestager, hverken internt i regeringen eller i forhold til vælgerne.

Så nu lysner det for Thorning og socialdemokraterne, der har et år tilbage inden næste valg til (for første gang i de fire år) at føre socialdemokratisk politik.

Vestagers EU-exit er simpelthen Thornings – måske eneste – chance for at  skabe grundlaget for at kunne blive genvalgt som statsminister i Danmark.

Men det kan lade sig gøre. For et år er lang tid – og der kan ske meget på 52 uger, især i dansk politik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Helt ude at svømme – i EU

Udgivet den af
2

Op mod 3000 svømmere deltog i dag i svømmestævnet ”Christiansborg Rundt”, hvor der svømmes 2 km rundt om Christiansborg på Slotsholmen.

Men svømmerne i København var ikke alene om at være ude at svømme rundt om noget politisk denne sidste lørdag i august.

Det samme gjorde EU-landenes regeringschefer til topmødet i Bruxelles, hvor de to vigtige poster som EU-præsident og EU-udenrigschef skulle fordeles.

Forskellen er blot, at hvor svømningen i de københavnske kanaler gav god mening, så virker de politiske svømmeture i Bruxelles mildest talt kaotiske.

For hvordan kan man som EU-præsident vælge Polens premierminister Donald Tusk? En mand, som ikke kan tale hverken engelsk eller fransk – men hvis vigtigste opgave bliver at føre – især uformelle – samtaler med 28 landes regeringschefer for derpå at fremlægge forslag, som alle kan enes om.

Og hvordan kan man vælge en EU-udenrigschef som Italiens Federica Mogherini, der for nu at sige det pænt er Putin-venlig i en tid, hvor EU som helhed stiller sig mere og mere afvisende overfor Putin, og har brug for at kunne markere sig overfor Rusland?

Det er i dén grad ulogisk.

Men omvendt er det måske, hvad man kunne forvente, når man tænker på, at super-europæeren Jean-Claude Juncker tidligere på sommeren blev valgt som EU-kommisionsformand – kun kort tid efter at EU-parlamentsvalget gav fremgang til alle EU-kritiske partier.

Det er som om EU per definition spænder ben for sig selv, per definition vælger at gå imod det, som befolkningerne ønsker:

Europas befolkninger ønsker mindre EU – ja, men så vælger vi da super-europæeren Juncker som EU-kommisionsformand.

Det er vigtigt med en EU-præsident, der kan tale med alle og høre græsset gro – ja, men så vælger vi da én, der kun taler POLSK.

Og det er vigtigt med en EU-udenrigschef, der kan stå stærkt og forsvare EU´s interesser mod andre magter – ja, men så vælger vi da en, der er bon-kammerat med Putin.

Den slags valg giver kun mening i de højere magtcirkler i Bruxelles – og ikke i de europæiske befolkninger.

Dagens runde-svømning i Bruxelles er derfor også mere end farlig for demokratiet på den lange bane – og vi risikerer at ende så langt ude i vandet, at der er meget langt at svømme ind til bredden, måske også for langt for de fleste i Europa – og i Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Efteråret på Danmarksbloggen: Danmarkshistorie og værdi-oplæg

Udgivet den af
Svar

Det går mod lange, mørke aftner, løv der falmer og kolde dage. Efteråret er på vej, også på Danmarksbloggen, der på mandag vender tilbage med Danmarksbloggens Danmarkshistorie.

Da vi sluttede før sommerferien, var det med Grundlovens indførelse i 1849. Så fra nu af og indtil advent skal det handle om den moderne tid fra cirka 1850 og op til vore dage.

Læs evt. sidste afsnit fra før sommerferien her. I slutningen er der link til alle tidligere afsnit af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=4790

For vores historie er vigtig. Kend din fortid for at forstå din nutid, så du kan påvirke fremtiden, hedder det som bekendt.

Men vi kan ikke nøjes med at se tilbage. Vi må også se frem, hvis vi sammen skal skabe et bedre samfund.

Danmarksbloggen vil derfor – i første omgang indtil jul – hver fredag komme med et oplæg til en værdi-debat med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger.

Så altså:

Velkommen til efteråret på Danmarksbloggen, hvor der udover diverse indlæg over ugen vil være Danmarkshistorie hver mandag og værdi-oplæg hver fredag.

Vel mødt til et spændende efterår.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Svine-MRSA er en større trussel end ebola i Danmark

Udgivet den af
4

Sig ebola – og skrækken rammer de fleste af os lige i maven. Den dødelige sygdom giver straks billeder på nethinden af læger i beskyttelsesdragt og overdækkede lig på bårer, der bæres ud af hytter og hospitaler i den afrikanske bush.

For vi er meget bange for, at ebola også rammer os – og ja, vi kan sagtens få et ebola-tilfælde eller to i Danmark via tilrejsende fra de ramte lande. Men risikoen for en stor ebola-epidemi i Danmark er nærmest nul – heldigvis.

Det samme kan desværre ikke siges om svine-MRSA-bakterien, der i øjeblikket spreder sig altfor meget i Danmark. Svine-MRSA-bakterien kommer som navnet siger det fra svin og er multiresistent.

Det formodes, at mere end 12.000 danskere har svine-MRSA-bakterien uden at vide det, men at de er i fuld gang med at sprede den. 4 danskere er allerede døde af svine-MRSA-bakterien i år, og bare i første halvår er der registreret næsten 600 nye tilfælde. Det er næsten ligeså mange, som der var i hele 2013 – og tre gange mere end der var i 2012. Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/2014-08-24-tusinder-af-danskere-smittet-med-svine-mrsa-uden-vide-det

Myndighederne hævder, at de intet kan gøre. Men som Danmarksbloggen skrev om det allerede i maj, så har man ihvertfald tidligere kunnet gøre en hel del, hvis man i Danmark havde valgt at gøre som Norge, hvor man simpelthen slog de svin ned, der havde svine-MRSA-bakterien.

Læs indlæg her: http://danmarksbloggen.dk/?p=4767

Men i Danmark betyder eksporten af svinekød tilsyneladende mere end menneskeliv. Så her valgte man ikke at gøre noget, og resultatet blev ikke overraskende, at svine-MRSA nu breder sig til samtlige danske svinebesætninger.

Der er med andre ord – eller er ved at være – multiresistente bakterier i stort set alle danske svin.

Svine-MRSA er derfor også en langt større fare end ebola, selvom danskerne tilsyneladende ikke er nær så bange for den multiresistente bakterie tæt på, som de er det for den ebola, der er langt væk.

Men det burde vi være. Vi burde være rædselsslagne over svine-MRSA, selvom de billeder vi ser ifbm svine-MRSA ikke viser læger i beskyttelsesdragt og overdækkede lig, men istedet små søde grise, der øffer, mens landmanden ser kærligt ned på dem.

Men de små, søde grise indeholder de multiresistente bakterier, som gør, at vi kan dø af de simple infektioner, som vi i generationer efterhånden ikke har regnet for noget – men som nu igen truer os.

De er også derfor, at vi skal KRÆVE, at landbruget holder op med at bruge antibiotika i de mængder, som det gøres idag. For så længe grisene æder penicillinpiller, som var det bolsjer, sålænge vil der komme flere og flere multiresistente bakterier, der dræber os mennesker.

Men hvornår skal man reagere? Ja, hvis man har et sår eller en byld med betændelse, så skal man gå til lægen og blive podet. For svine-MRSA er en multiresistent bakterie, som man selv – eller dem man smitter – kan dø af!!! Og ja, den smitter også fra menneske til menneske.

Læs mere her: http://nyhederne.tv2.dk/2014-08-25-grafik-er-du-smittet-med-svine-mrsa

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Finansloven er en foræring af magten til de blå

Udgivet den af
1

Finansloven for 2015 er en foræring af magten til de blå.

For er der et emne, som kan give opmærksomhed i et valgår, så er det indvandrere og flygtninge – og her er det snart mange år siden, at tilhængerne af solidaritet og medmenneskelighed har vundet noget som helst.

Tværtimod så har Dansk Folkeparti baseret sin (altfor) langvarige og store succes på netop det modsatte: Nemlig at vi i Danmark skal være os selv nok. At vi skal bruge pengene på os selv og kun os selv.

Derfor vil de yderligere 250 millioner til indvandrere og flygtninge på Finansloven også være en rød klud i hovedet på DF og Venstre i efterårets finanslovsforhandlinger, som formentlig ender med en aftale mellem regeringen og SF – og måske Enhedslisten.

Men i anden omgang vil netop disse 250 millioner være et hovedargument for at stemme på DF og Venstre. Pengene skal nemlig bruges til kontanthjælp og øget danskundervisning, da antallet af opholdstilladelser til flygtninge og familiesammenførte forventes at stige i 2015.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/08/26/0826082427.htm

Og er der noget, som mange danskere ikke ønsker, så er det flere indvandrere og flygtninge.

Så på den lange bane er disse 250 millioner meget dyre for den nuværende regering, også fordi det ikke er lykkedes for Corydon, Vestager og Thorning at overbevise vælgerne om, at den nuværende regering kæmper for fællesskabet og de svage i samfundet.

Tværtimod så anklages den nuværende regering for at være mere end lyseblå, og med den nuværende finanslov frygter Danmarksbloggen, at der kan blive tale om en ren foræring af magten til de blå, når valget kommer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regnbuetid igen

Udgivet den af
Svar

Så er det ved at være regnbuetid igen.

I denne uge løber Copenhagen Pride nemlig af stablen: Det starter i morgen  – og som sædvanlig vil der være en stor parade på lørdag d. 30. august, der traditionen tro slutter på Pride Square på Rådhuspladsen.

Danmarksbloggen bakker 150 procent op om Priden, som LGBT-formand Lars Henriksen i nedenstående tv-indslag kalder en menneskerettighedsfestival.

http://out-and-about.dk/visnyhed.asp?id=5306#.U_HdvfmqmoF

En god beskrivelse.

For Copenhagen Pride handler nemlig om noget så grundlæggende som retten til at være lige dén, som man er inderst inde – og så vise det på dén måde, som man har lyst til.

Derfor handler Copenhagen Pride også om at være på barrikaderne.

For desværre findes der mennesker verden over – men også i Danmark – som mener, at nogle seksualiteter og nogle måder at udtrykke sig selv på er forkerte. Det er mennesker, som mangler rummelighed og forståelse, men som til gengæld desværre  ofte er både brutale og voldelige.

Dén slags mennesker skal bekæmpes, ikke med vold, men med ord, livsglæde og en konstant insisteren på frisindet og tolerancen.

Nogle i LGBT-miljøet, som altid har været på barrikaderne og slagmarkerne og taget kampene, er iflg. Lars Henriksen drag-gueens´ene.

Derfor giver det også mening, at netop de hyldes med et 2½ times langt show på Pride Square fredag aften d. 29. august, hvor man altså kan møde drag-queens fra mange lande, både England, Sverige, USA – og Østrig.

Østrig??? Så ringer en lille klokke. For kunne man håbe, at en vis Conchita, som også var i København i maj, ligger vejen forbi?

Der vil utvivlsomt være mange, der gerne vil se eller gense Conchita Wurst, som da han/hun vandt MGP´et i maj sagde de berømte ord: We are unstoppable.

For sådan er det: Alle os, der kæmper kampen for frisind og tolerance – vi er ustoppelige!!!

Så kom og vær med, når det bliver regnbuetid igen her i denne uge.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De udsatte er Danmarks virkelige Iron-men m/k

Udgivet den af
1

I går svømmede, cyklede og løb flere tusinde mennesker rundt i Nordsjælland og København. De gennemførte en såkaldt Iron-man, der består af 3,8 km havsvømning, 180 km cykling og 42 km løb.

Men hvor imponerende det end er, at mange mænd og kvinder i alle aldre tilsyneladende kan træne sig op til en sådan kraftpræstation, så sidder undertegnede alligevel med dén tanke, at de rigtige jern-mænd og rigtige jern-damer ikke er dem, der fik medaljer på ved Christiansborg i går, da de udmattede kom over målstregen.

Nej, Danmarks virkelige Iron-men m/k er dem, der dag ud og dag ind får enderne til at mødes og stumperne til at hænge sammen.

Det er de enlige mødre der trods små midler gør alt, hvad de kan for at give deres børn en god opvækst, selvom pengene ikke rækker til en tur i svømmehallen – og endnu mindre til en våddragt, en racercykel og et par gode løbesko.

Det er de hjemløse, der ikke har et ur, så de kan se, om de nu svømmede, cyklede eller løb 2,3 sekunder hurtigere end sidste gang – men som er glade, hvis de finder et sted at sove, hvor de kan holde sig tørre og varme for natten.

De er de arbejdsløse, der sender ansøgning efter ansøgning afsted – og for hvem det ikke drejer sig om at nå en målstreg inden kl. 23, men om at få et job, inden dagpengeretten så altfor hurtigt løber ud.

Det er alle de udsatte grupper, som i disse år udsættes for en så stærk mistænkeliggørelse omkring hvem de er og om deres motiver, at det faktisk er chikane og mobning.

For nej, de udsatte grupper i Danmark, de fattige, de gamle, de syge, de arbejdsløse, de hjemløse osv, er ikke hverken dovne eller ude på at snyde systemet.

De vil bare så gerne være med i samfundet … og de prøver ihærdigt hver dag at få det til at lykkes med en indsats, der er mange-mange gange større end den, som de sportsklædte lagde for dagen i dag.

For det er de udsatte danskere, der er de virkelige Iron-men m/k – og de fortjener at blive mødt med ikke en medalje, men med noget langt mere vigtigt: Anstændige levevilkår.

Det danske samfund er nemlig så rigt og har så mange goder, at det er direkte uanstændigt, at vi ikke deles om de enorme ressourcer, som vi har i vores land.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Folkemøde – nu også på Møn

Udgivet den af
Svar

Folkemøde – det er da noget, der foregår på Bornholm op mod sommerferien, ikke?

Ikke kun. For nu vil Møn også være med i legen – og inviterer derfor til folkemøde i morgen lørdag d. 23. august kl. 11-16.

Læs mere her: https://www.facebook.com/folkemodemon

Og det er lykkedes øboerne i Vandkants-Danmark – som de ynder at kalde sig selv – at få prominente navne som fx folketingets formand Mogens Lykketoft og den konservative Brian Mikkelsen til at komme til øen, der ellers er mest kendt for sin klint, den store, imponerende Møns Klint, som dog ikke har noget med folkemødet at gøre.

Det har derimod HB-medlem i Socialdemokratiet Lise Lotte Møller, der også er formand for Socialdemokraterne i Vordingborg kommune, hvor Møn lægger.

Hun siger: Vi er meget glade for at kunne invitere til politisk festival her på Møn. Vi tror nemlig på, at det er vigtigt for demokratiet og Danmarks udvikling, at politikere, meningsdannere og danskere møder hinanden og får snakket sammen – også udenfor de almindelige kanaler.

Hun fortsætter: Folkemødet her på Møn er derfor heller ikke en konkurrent til folkemødet på Bornholm. Nej, vi trækker i stedet begge på samme hammel og er begge med til at vedligeholde og styrke demokratiet i Danmark.

Danmarksbloggen ønsker Folkemødet på Møn en god dag med mange besøgende og nogle spændende debatter.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

IS udfordrer frihedsrettighederne

Udgivet den af
2

Ytringsfrihed, meningsfrihed, foreningsfrihed …

Alle tre gode frihedsrettigheder, som ligenu udfordres af de mennesker i Danmark, der støtter IS – eller ISIS, som terrororganisationen blev kaldt indtil for kort tid siden.

Både ham der sælger støttte-armbånd til IS, og dem samler sig i IS´ navn og som iflg. Ekstrabladet har dannet en fraktion i Danmark med det formål at hverve folk til IS i Irak og Syrien.

http://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/article4975248.ece

For at et frit og demokratisk land som Danmark per definition må være imod – og også bekæmpe terrororganisationer som IS, siger sig selv.

IS er nemlig ikke kun en trussel i Syrien og Irak, hvor de myrder løs, og i går henrettede en amerikansk journalist – nej, IS er også en trussel mod den vestlige verden, især hvis det lykkes IS-medlemmer eller sympatisører at lave terror her.

Men spørgsmålet, som vi skal stille os selv, er alligevel, om vi så skal forbyde IS og IS-støtter at ytre og samle sig?

For hvis vi gør det, svigter vi så netop ikke vores eget værdigrundlag? Omvendt skal vi selvfølgelig heller ikke lade terrorister udnytte gode frihedsrettigheder til at kunne ramme os.

For det er som at balancere på en meget tynd demokratisk tråd, når organisationer som IS udfordrer – og bruger – vores frihedsrettigheder i deres bestræbelser på at skabe et samfund, der er stik imod vores frihedsværdier.

Er løsningen at tillade max overvågning af IS-medlemmer og IS-sympatisører, så man kan nå at gribe ind, inden de evt. foretager et terrorangreb? Og så ellers bare lade dem ytre sig, som de ønsker? Men selvfølgelig med fuld skrue af masser af ord og fakta gå imod deres rabiate holdninger.

Eller er det naivt at tro, at man kommer nogen vegne med ord og debat? Skal vi forbyde IS?

Men vil et forbud kunne forhindre IS i at være i Danmark? Vil det ikke snarere få IS til at gå i skjul under jorden – og dermed være meget sværere at holde øje med?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk