Mantraet på det danske arbejdsmarked i disse år er mere selvbestemmelse, mere selvledelse, mere ansvar til og for den enkelte medarbejder i forhold til vedkommendes eget arbejde.
Hvis vi giver vores medarbejdere mere ansvar, bliver de også mere engagerede i deres arbejde, er meldingen fra både private og offentlige arbejdsgivere, mens alle omkring dem nikker samstemmende.
Det vil sige: Lige undtagen hvis det er en skolelærer, der siger det. For så er det en ganske anden sag tilsyneladende. Så bestemmer den enkelte medarbejder alt for meget selv. Så skal direktøren, skolelederen, istedet til at bestemme meget mere – også nede i de små detaljer.
For det med at tage ansvar for egen arbejdsindsats, dét kan lærerne sørme ikke finde ud af selv – længere. De har ellers gjort det med stor succes i flere årtier og kunne måske lære andre grupper på arbejdsmarkedet noget om at planlægge sin egen arbejdstid, have styr på mange forskellige opgaver og samtidig stå for kommunikation og afrapportering.
Men nej, de erfaringer og kompetancer kan ikke bruges til noget, har KL og flertallet af politikere bestemt. Tværtimod skal lærerne bombes tilbage til en arbejdsmåde, som resten af arbejdsmarkedet er igang med at forlade til fordel for den eksakt samme model, som man vil fratage lærerne.
Hvis ikke det var så tragisk for lærerne – og de mange tusind skoleelever – kunne det næsten være sjovt.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
ha-ha, det er rigtigt nok. Godt set, Dorte