Danmarksbloggens nytårstale 2014-15

Undertegnede skrev i sidste års nytårstale, at Danmarksbloggen håbede, at 2014 ville blive året, hvor danskerne fandt hjem igen til de værdier, som engang var – og igen skal blive – kendetegnende for vores skønne land. Nemlig:

Tolerancen, vidsynet og omsorgen for de svage og udsatte.

For Danmark er bedst, når det at være dansk handler om fællesskab og frisind, om solidaritet og sammenhængskraft, om respekt og rummelighed.

Sådan kom det desværre ikke til at gå, når man ser på de store linier – og på den politiske virkelighed på Christiansborg.

Men ude i det ganske danske land spirer det – og nok er der mange, der stemmer på Dansk Folkeparti og kun tænker på sig selv, men det er som bekendt altid mørkest ligefør daggry.

For ja, der ER noget nyt på vej. Det må – og skal – vi tro på, og arbejde for. Danmarksbloggen er i fuld gang og inviterer alle andre til at være med også.

For skal det nytte noget det hele, så skal vi løfte i flok. I fællesskab og med forståelsen af at det at være dansk ikke er et spørgsmål om hudfarve, tro, seksuel orientering eller andre kendetegn, som bruges til at lave skel mellem mennesker.

At være dansk er et spørgsmål om sindelag. For nok er vores flag rødt og hvidt, men vores sindelag er regnbuefarvet.

Godt nytår.

Venlig hilsen
Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

1 thought on “Danmarksbloggens nytårstale 2014-15

  1. Sjovt som Dronningens Nytårstale bliver opfattet forskelligt alt efter hvem der hører den! Jeg har hørt flere sige at “det var godt nok en los bagi til indvandrerne” (eller noget tilsvarende). Jeg så det som et kærligt los bagi til os indfødte om, at vi skal være bedre til at tage imod indvandrerne og være bedre til at lade dem integrere sig i det danske samfund ved at få lov at tage et job.

    Men i stedet for at vi så skal gå rundt og være uenige i hvordan det nu skal forstås, kan vi så ikke bare være enige om at det at have mulighed for at vise hvad man dur til (indvandrer eller ikke-indvandrer) er noget der betyder meget for de fleste? Og så se om ikke vi kan hjælpe hinanden til at få lov at vise det. Enten ved at vi naturligvis tager et job når et er der, men også at vi ser på muligheder for at få oprettet nogle flere jobs?

    Godt nytår til alle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *