Danmarksbloggen anbefaler Conchita

Så er det i aften, at der skal stemmes om, hvem der vinder MGP – eller Eurovision, som det efterhånden også hedder på dansk.

Real-politisk betyder MGP ingenting. Ikke en eneste politisk beslutning bliver taget, fordi en bestemt sang vinder eller taber.

Men i forhold til de værdier, som vi står for som samfund, kan MGP ligesom OL, VM,  EM og andre identitetsskabende aktiviteter betyde meget.

Det gør MGP dog ikke altid. Sidste år fx da Emmelie de Forest vandt for Danmark i Malmö, var der ingen værdipolitiske over- og undertoner.

Men siden er der kommet fokus på de homo-, trans- og biseksuelles dårlige forhold især i Rusland, men også andre steder. Og bevidstheden om vigtigheden af at passe på mangfoldigheden, rummeligheden og tolerancen er stigende i de dele af Europa og blandt de mennesker, der mener, at der skal være plads til os alle sammen.

At det hele bliver så meget bedre og sjovere, når vi frit og åbent kan have alle farver, former, religioner og seksualiteter.

Og midt i alt det lander så Østrigs bidrag: Den skæggede dame, Østrigs ukronede dronning Conchita Wurst, der iklædt guldkjole, guldregn og vinger synger en storslået ballade om at rejse sig igen som en anden fugl Phonix.

Og han/hun/hen deler vandene. I den homofobe del af Europa kan man bare ikke have den slags. Men resten af Europa jubler og hylder Conchita, hvis egen dagsorden udover at vinde er et budskab om, at det er ligemeget, hvordan man ser ud. Man kan blive, hvad man vil alligevel.

Danmarksbloggen håber, at det for Conchita´s vedkommende bliver en sejr i Eurovision.

Danmarksbloggen hepper selvfølgelig (også) på vores egen sang med Basim – dét er klart. Men Danmarksbloggen anbefaler alle at stemme på Østrig.

En stemme på Conchita er en stemme mod intolerance og mørke.
En stemme på Conchita er en stemme for mangfoldighed og masser af regnbuer.

Tilføjelse: Danmarksbloggen ønsker Conchita tillykke – og hylder hende for på scenen at nævne kampen for frihed og det at være anderledes …

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

6 tanker om "Danmarksbloggen anbefaler Conchita"

  1. Kære Danmarksblok godt indlæg, men nu er det jo sangen vi skal stemme om i aften. Vi må løbende tage kønsdbatten op og jeg støtter fuldt ud DB synspunkt.

  2. Hej super blog jeg stemmer klart på Østrig han er skønt. synes at alle skulle stemme på ham
    Knus fra en som støtter alle drag homoseksuelle og mine bedste venner er gay

  3. Sjovt, at I så direkte opfordrer til at stemme kun på grund af ‘hendes’ udsende. Ja, selvfølgelig skal vi støtte op om at folk med ‘alternative seksualiteter’ kan få rettigheder på ligefod med alle os andre – men lad os dog sørge for, at det kun er på >ligefod<, og ikke over! Jeg synes ikke det er fair, at hun sandsynligvis vandt kun på grund af blandingen mellem kjole og skæg, og på grund af homo-krisen i Rusland. Eurovision handler om sang og performance, IKKE om politik!

    http://blog.camillagejl.com/post/transsexuality-is-now-an-advantage-as-a-singer

  4. Kære Camilla Gejl
    Danmarksbloggen opfordrede til at stemme på Conchita Wurst pga det budskab om mangfoldighed, frihed og tolerance, som hun står for. Et budskab som der er hårdt brug i verdenen i øjeblikket. Conchitas udseende og påklædning blev også nævnt, ja – men ikke som en årsag til at man skulle stemme på hende. Blot som en beskrivelse af en værdig og fantastisk vinder. Og ja, det er helt fint at mene, at MGP ikke skal handle om politik – ligesom at det også er fint at mene at sport ikke skal handle om politik. I virkelighedens verden krydses vejene mellem MGP og politik – og mellem sport og politik – bare ofte alligevel.
    Venlig hilsen
    Dorte J. Thorsen, Danmarksbloggen

  5. Conchita 12 point fra mig. Jeg var derude i aftes og hele stilladset, som vi sad på, rystede af glæde, da hun vandt. FEEEEEEEEEEEDT.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *