Månedsarkiv: marts 2015

Har du penge, kan du få uddannelse

Udgivet den af
1

Kommer Løkke til magten, vil han ikke blot skære i ydelserne til de danskere, der i forvejen har mindst. Han vil også sørge for, at kun forældre med pengepungen i orden har råd til at give deres børn en uddannelse.

“Det er et moderne forældre-ansvar at sørge for at give sine børn en uddannelse,” lød det fra Venstres formand, da han i går besøgte Espergærde gymnasium. Læs mere her:

http://www.bt.dk/politik/loekke-vil-afskaffe-su-for-hjemmeboende

Det giver på ingen måde mening. For hvor SU´en for Løkkes søn åbenbart kun er café-penge, så er de samme penge for mange andre unge det, som gør forskellen på, om der er råd til, at de tager en uddannelse.

Og en afskaffelse af SU´en for hjemmeboende er kun begyndelsen hos Venstre i deres systematiske ødelæggelse af samfundet. Det vil snart blive fulgt op af øget brugerbetaling på uddannelserne og en hel- eller delvis total afskaffelse af SU´en. Alt sammen noget, der vil øge uligheden og skæv-vridningen i samfundet – til skade for alle.

For et samfund med stor ulighed er et uroligt samfund uden sammenhængskraft – og det gavner ingen. Det gør det derimod, hvis der er stor lighed, for så er der også sammenhængskraft, tryghed og solidaritet. Og det starter med fri og lige adgang til uddannelse, sundhed og andre basale goder.

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Regeringen skaber nyt b-hold

Udgivet den af
1

Regeringen vil med sin nye plan sende 30.000 flygtninge og indvandrere ud i såkaldt særlige forløb på virksomheder og i offentlige institutioner.

Umiddelbart kan det jo lyde besnærende, at ingen skal sidde passive. Men det er det bare ikke, når det sker under disse betingelser.

Derimod vil regeringen med planen skabe et nyt b-hold, hvor mennesker reelt skal udføre et fuldtidsarbejde, men uden at få en anstændig løn for det. 

Det er ikke fair – og det er i øvrigt også allerede den model, som anvendes overfor kontanthjælpsmodtagerne. Det gør det så ikke bedre.

Og det er slet ikke fair over for hverken kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og flygtninge – eller overfor de mennesker, der pt. har et job, men som nu mister det, fordi opgaven kan løses billigere af en anden, der ikke får en ordentlig løn.

 Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

De gode viljer i Alternativet

Udgivet den af
2

Uffe Elbæks politiske parti Alternativet er – stik imod hvad mange troede – blevet opstillingsparat til Folketinget.

Men hvem er det egentlig, der stiller op – udover Uffe Elbæk selv? Via nedenstående link kan du læse om de opstillede spidskandidater, der undtagen Elbæk selvfølgelig er ukendte for den brede offentlighed:

http://alternativet.dk/kandidater/

Danmarksbloggen har været igennem hele listen af spidskandidater, og er helt sikker på, at der er tale om både vidende og engagerede mennesker, der tænker sig om én gang til – og som søger at rumme mennesker og forstå verdenen. Altså mennesker, der på mange måder er en direkte modsætning til kandidaterne hos Dansk Folkeparti.

Alternativets spidskandidater er dermed også de gode viljer. Spørgsmålet er bare, om det så er nok til 1) at komme i Folketinget og 2) gøre et politisk arbejde, når Alternativet kommer derind.

For det tror Danmarksbloggen faktisk på, at Alternativet gør. De gamle partier tiltaler færre og færre – og ikke kun de ekstreme, men også dem, der tænker selv.

Men det kan blive en svær omgang for Alternativets spidskandidater, der er ukendte med dét politiske håndværk, der (selvom man gerne vil politik på en ny måde) alligevel skal mestres, hvis man vil have noget igennem i dansk politik.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Hvorfor St. Patricks Day i Danmark?

Udgivet den af
Svar

Det er idag. d. 17. marts, St. Patricks Day – den irske nationaldag, der fejres over hele verden – også i København, hvor blandt andet det berømte “3 Legged Charity Race” finder sted. Det er et løb, hvor turen går fra pub til pub, og hvor der hvert sted skal drikkes ½ pint øl. Deltagerne er typiske udklædte – altid i grønt og gerne, så de ligner irske figurer som fx St. Patrick.

Et andet sted i byen – på Rådhuspladsen – er der optræden med blandt andet River Dance og irsk folkemusik. Børnene kan også blive malede – fx med de trekløvere, der er Irlands nationalsymbol. Og den store finale er selvfølgelig paraden med Tom McEwen som St. Patrick. Her kan alle deltage, blot man er iklædt noget grønt.

Læs mere her: 

http://www.paddysday.dk/

http://stpatricksdayparade.dk/

Men hvorfor holde den irske nationaldag i Danmark? Hvad kan danskerne bruge farven grøn, en gammel biskop (St. Patrick) og trekløvere til?

Næppe meget. Men når deltagelse ikke kræver nogen særlige forudsætninger, og fejringen kombineres med rigelige mængder af irsk øl, stor folkelig hygge og også noget til børnene – og det gør St. Patricks Day altid – så har man opskriften på en succes.

St. Patricks Day er nemlig munter og ligetil – og det kan alle lide, også danskerne.

I øvrigt: Hvem var St. Patrick?

Han er Irlands værnehelgen og ham, der gjorde irerne kristne. Han levede formentlig i 400-tallet og var født i England af kristne forældre. Som stor dreng blev han ført som slave af sørøvere til Irland, hvor St. Patrick boede i seks år, inden det lykkes ham at flygte hjem til England. Dér fik han et syn, hvor Gud sagde, at han skulle vende tilbage til Irland og gøre irerne kristne. Det gjorde St. Patrick så. Og det lykkedes, fordi han brugte den allestedsnærværende trekløver (shamrock) til at fortælle og overbevise de dengang hedenske irere om treenighenden – og dermed kristendommen.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder: Grevinde Danner og Europas Svigermor

Udgivet den af
Svar

Sidste år var der Danmarksbloggens Danmarkshistorie hver mandag. Se link til sidste del her, hvor der er links til alle de øvrige dele af Danmarksbloggens Danmarkshistorie: http://danmarksbloggen.dk/?p=5899

Og nu er vi så i gang med Kvindernes Danmarkshistorie. For som bekendt er det i år 100 år siden, at kvinderne i Danmark fik stemmeret. Så Danmarksbloggen vil hver mandag frem til Grundlovsdag d. 5. juni beskæftige sig med en eller flere kvinder, der har spillet en markant rolle i Danmarkshistorien.

I dag skal det handle om to royale markante kvinder i sidste del af 1800-tallet, to kvinder hvor den mest spændende, mest markante og hende der gjorde mest godt ikke havde en dråbe blåt blod i årerne. Nemlig:

Grevinde Danner og Europas Svigermor

I alle andre lande end Danmark har det op igennem historien været tradition at forskellige slægter har siddet på landets trone. Men ikke hos os. Fra Gorm d. Gamle til Frederik d. 7. – eller gennem næsten 1000 år – præsterede kongeslægten det utrolige: Hele tiden at producere en arving.

Men nu stoppede det. Frederik d. 7. fik ikke – officielt – arvinger. Til gengæld var han gift tre gange, de to første gange i arrangerede og fyrstelige ægteskaber, der gik i vasken næsten ligeså hurtigt, som de var blevet indgået.

Men tredje gang i 1850 giftede Frederik d. 7, som i øvrigt var ham, der gav danskerne Grundloven, sig af kærlighed med den borgerlige Louise Rasmussen (1815-1874), datter af en tjenestepige og dennes gifte arbejdsgiver. Det var et ægteskab til venstre hånd, så Louise blev ikke dronning.

Alligevel kunne dét næsten ikke være værre set med datidens moralske øjne: Danmarks konge gift med et uægte barn, som børn født udenfor ægteskabet hed dengang. Og så tilmed en borgerlig – og en tidligere balletpige.

For Louise Rasmussen, der senere blev det, som man kalder en frodig dame, der kun med besvær bevægede sig rundt, startede med at være slank som et siv og meget graciøs, når hun dansede på Det Kgl. Teater. Dét var der ikke prestige i. Datidens balletpiger blev opfattet som noget nær prostituerede.

Så nej, kredsene omkring kongehuset brød sig ikke om Frederik d. 7´s valg af kone. Befolkningen, som generelt elskede Frederik d. 7. for hans folkelige stil, brød sig heller ikke meget om kvinden, der først havde været balletpige og siden haft en modebutik på Strøget. Adskillige smædeviser handlede om hende, der steg fra ”Dybet”.

Frederik d. 7. var til gengæld ligeglad. Han kunne lide Louise – og hun ham, også selvom hun i årevis havde en romantisk affære kørende med Frederik d. 7.´s bedste ven, avismanden Berling, med hvem Louise også fik et barn, som dog voksede op andetsteds. Så hun kunne godt få børn. Det var Frederik, der ikke kunne, selvom den nyeste forskning tyder på, at han måske alligevel havde et barn et sted i Jylland.

Men altså Louise, der blev adlet og derfor fik navnet grevinde Danner, og Frederik havde det dejligt sammen – og især når de var væk fra København og hoffet, der ligesom alle andre behandlede grevinde Danner skidt.

Deres favoritslotte var Frederiksborg og Jægerspris slotte i Nordsjælland, hvor de kunne have de gæster, som de ønskede, læse og tale sammen, hvis ikke han fiskede eller gravede efter oldtidsfund.

Det var et dejligt ægteskab, der kun blev skæmmet af kongens alt for store alkoholforbrug, som grevinde Danner i øvrigt var den eneste, der kunne dæmpe – bare lidt.

Frederik d. 7. døde i 1863, og straks var grevinde Danner forvist fra det såkaldte gode selskab. Det har hun formentlig set komme, og hun gik da også i gang med at sikre, at hendes store formue gik til velgørenhed.

I 1873 (to år før hendes død) oprettedes derfor ”Kong Frederik den Syvendes Stiftelse for ubemidlede og trængende Fruentimmer af Arbejderklassen” i Gyldenløvesgade i København og ”Kong Frederik den Syvendes Stiftelse” (et børnehjem for unge piger) på Jægerspris slot.

I dag er Danner-huset i Nansensgade krisecenter og asyl for voldsramte kvinder. Noget som blev muligt pga den store Grevinde Danner-indsamling i 1979.

Men tilbage til 1800-tallet og den næste på tronen, Christian d. 9. – og nej, han var netop ikke en oldenborger som forgængerne, men dog alligevel af samme slægt, nu blot den glückburgske gren, der siden har siddet på Danmarks trone.

Christian d. 9. er også kendt som Europas svigerfar, da han og hans dronning Louises børn i høj grad satte sig på Europas troner:

Den ældste søn blev selvfølgelig konge af Danmark under navnet Frederik d. 8. Han blev dermed også oldefar til den nuværende Dronning Margrethe d. 2. af Danmark.

Den næstældste søn Wilhelm blev under navnet Georg d. 1. konge af Grækenland – og er dermed også stamfar til den græske eks-konge Konstantin, som er gift med Dronning Margrethes søster eks-dronning Anne-Marie.

Den yngste søn Valdemar fik tilbudt Bulgariens trone, men sagde nej, tak. Han risikerede at skulle gå i krig med sin egen bror, kongen af Grækenland. I stedet blev han i Danmark og blev gift med franske Marie, der var efterkommer af den franske konge.

Den ældste datter Alexandra blev gift med den engelske konge Edward d. 7. og blev dronning af England – og er dermed oldemor til den nuværende dronning Elizabeth d.2. af England.

Den næstældste datter Dagmar blev gift med den russiske zar og blev dermed zarina af Rusland og mor til zar Nicolai, der senere blev henrettet sammen med sin kone og børn. Selv overlevede hun revolutionen og boede til sin død igen i Danmark.

Den yngste datter Thyra blev gift med hertugen af Cumberland, den tidligere kronprins af Hannover.

Endelig skal også nævnes barnebarnet Carl, der under navnet Haakon d. 7. blev konge af det igen frie Norge i 1905.

Så når Christian d. 9 er Europas svigerfar, er dronning Louise også Europas svigermor – og det er en overset faktor, at især somrene på Fredensborg slot, hvor hele den store familie fra Europa samledes i årene op til og lige efter år 1900, har været styret af hendes evne til at få alle til at føle sig godt tilpas. For sammenkomsterne på Fredensborg handlede – stik imod hvad den tyske kejser troede – om hygge og ikke om politik.

Nutiden og det skelsættende år 1915 nærmer sig. Men inden skal vi høre om de kvindelige kunstnere, malere og forfattere, der markerede sig omkring 1900-tallets start.

Disse markante kvinder skal vi høre mere om i næste uges Danmarksbloggens Danmarkshistorie om Danske Kvinder.

Vel mødt.

Læs tidligere indlæg her:

Thyra Dannebod: http://danmarksbloggen.dk/?p=6275
Dagmar og Bengerd: http://danmarksbloggen.dk/?p=6301
Margrethe Sambiria og
Margrethe Valdemarsdatter: http://danmarksbloggen.dk/?p=6329
Dyveke, Sigbritt og Elisabeth: http://danmarksbloggen.dk/?p=6389
Leonora Christine og Sophie Amalie: http://danmarksbloggen.dk/?p=6392
Marie Grubbe og Anna Sophie Reventlow: http://danmarksbloggen.dk/?p=6462
Caroline Mathilde: http://danmarksbloggen.dk/?p=6478
Guldalderkvinderne: http://danmarksbloggen.dk/?p=6511

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Venstre og Radikale Venstre gambler med trafikanters liv

Udgivet den af
Svar

Et nyt forslag fra det nye makkerpar i dansk politik Venstre og Radikale Venstre går ud på at hæve fartgrænsen på landevejene fra 80 til 90 km i timen. Der er tale om den rene gambling med andres menneskers liv og førlighed.

Som argument bruger de to partier at 1) man kommer hurtigere på arbejde (!) og 2) det øger trafiksikkerheden – fordi bilerne er i kortere tid på vejen (!). 

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/03/11/185100.htm

Det er jo det rene galimatias. Farten dræber stadigvæk – også selvom man beslutter, at det er godt at kunne køre hurtigere, så man kan komme hurtigere på arbejde!!!!

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er fakta nemlig, at 

1) Jo højere fart, jo flere dødsulykker
2) Den høje fart kan være den direkte årsag til at ulykken sker
3) De fleste dødsulykker sker på landeveje

Læs mere her: http://www.sikkertrafik.dk/fart

Hos samme kilde kan man også læse, at hvis farten stiger fra 80 km/timen til 90 km/timen, så øges risikoen for at havne i en dødsulykke med 60%.

Så jo, farten dræber – stadigvæk.

Drop derfor det tåbelige forslag, der i øvrigt kun er sat i verden for at skaffe stemmer til Venstre og Radikale Venstre – samt sørge for at nogle af især Venstres kernevælgere ikke risikerer en bøde, når de suser afsted i livsfarligt højt tempo på landevejene.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Politisk censur blomstrer på Facebook

Udgivet den af
Svar

Aldrig har ytringsfriheden været så fremhævet som i de sidste par måneder i kølvandet på terrorangrebene i Paris og København. Allermest måske hos de politiske partier, hvor især de to store, Venstre og Socialdemokratiet, har været brændende fortalere for ytringsfrihed.

Derfor klinger det også hult, når partierne selv udøver censur på deres Facebook-sider overfor kritikere ved at slette indlæg og ved at blokere engagerede borgere i at udtale sig.

I gårsdagens aviser kunne man læse flg. om censuren hos Lars Løkke: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/lars-loekke-forbyder-fadoel/5476260

Men også den anden side er med. Socialdemokratiet udelukker også mange, der stiller spørgsmålstegn og forholder sig kritisk til de politiske udmeldinger.

Det skal slås fast, at vi selvfølgelig kun taler om sobre indlæg holdt i en ordentlig tone.

Danmarksbloggen er således også blokeret fra både Venstre og Socialdemokratiets Facebook-sider. Noget, som Danmarksbloggen tager i stiv arm, selvom det er oprørende at ytringsfriheden krænkes og trædes under fode.

For den politiske censur blomstrer på Facebook – i Danmark i 2015. Desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Beskyt digerne – på marken

Udgivet den af
Svar

Diger er normalt noget, som vi forbinder med kyster og kystsikring.

Men diger er også noget, der findes inde i landet. Ja, over hele Danmark er der ved og på markerne diger, hvoraf nogle har været der siden jernalderen. De fleste dog siden tiden op mod år 1800.

Diger, der er lavet af sten og jord, og som udover at beskytte dyre- og plantelivet, også er omfattet af museumsloven pga deres historiske værdi.

Men landmændene pløjer i stor stil disse diger ned. Ulovligt vel at mærke. De er ikke rentable, lyder forklaringen fra de kapital-bevidste bønder, der traditionen tro ser på pengepungen først og miljøet senere.

Sagen bliver så ekstra grotesk af, at klager over nedpløjningen af digerne bliver syltet i årevis. I Høver, der ligger ved Galten vest for Aarhus, har en mand således oplevet, at der indtil videre er gået FEM år, siden han klagede – og sagen er ikke behandlet endnu.

Men nu sker der noget, lover de ansvarlige. Læs mere om sagen her: http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE7530142/Dansk-kulturarv-pl%C3%B8jes-i-stort-omfang-ulovligt-ned/

Danmarksbloggen håber det.

For nok har diger af sten og jord ikke samme nuttetheds-sværdi som sæler eller samme spændings-værdi som ulve – men digerne betyder tusind gange mere for den danske natur og det danske dyreliv.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

I disse overfølsomme tider …

Udgivet den af
Svar

Så er Kristian Jensens mail vedr. den famøse kronik i Søndagsavisen blevet lækket. Danmarksbloggen kan ikke lade være med at tænke på, om monstro ikke hr. Jensen selv gerne så den lækket.

I mailen står der nemlig: “Jeg har afvist, at der er nogen konflikt. At jeg støtter Ingers udtalelser fuldt ud. Og at alle de forslag til stramninger, som Inger har præsenteret er en del af den politik, som Venstre fastlagde i sommers, og som jeg er helt enig i. Det lød de ikke til at tage alvorlig.” Citat slut.

Selvfølgelig skriver Kristian Jensen sådan. Det skal han gøre. Det er politisk selvmord at skrive, at han er i gang med et oprør mod Løkke. For Jensens endelige mål er ikke Inger Støjberg. Det er Lars Løkke.

Men Jensen sikrer sig alt det, han kan. Noget han også selv skriver til sidst i mailen, hvor der står: Jeg ved ikke, om jeg maler fanden på væggen, men i disse overfølsomme tider, så vil jeg hellere orientere en gang for meget. Citat slut.

Læs hele mailen her: http://www.bt.dk/nyheder/snigloeber-loekke-her-er-hele-kristian-jensens-hemmelige-mail

Danmarksbloggen vil på baggrund af den lækkede mail derfor også konkludere, at der ikke på nogen måde er fred i Venstre i dette forår. Tværtimod. Men kampen om magten i det gamle bondeparti foregår – endnu – under radaren og udenfor offentlighedens søgelys. Men hvor længe?

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Vigtigheden af at kunne svømme

Udgivet den af
Svar

Danmarksbloggen skriver sjældent, ja nærmest aldrig om motion og krop. Det er der også rigeligt med andre medier, der gør. Men ingen regler uden undtagelse – og idag er en af dem.

En undersøgelse viser nemlig, at kun halvdelen af alle danske børn mellem 7 og 14 år kan svømme. Den anden halvdel samt hver tredje voksne dansker kan ikke.

Der druknede også mere end 55 mennesker i Danmark i 2012, og hver femte dansker angiver at have været tæt på at drukne på et eller andet tidspunkt.

Læs mere her: http://www.svoem.org/Aktuelt/Nyheder/Nyhed/?id=5751

Det er skidt. For vi bor i et lille land med en enorm lang kystlinie – foruden alle søerne og hvad der ellers findes af vand – og det er meget.

Det er derfor afgørende at lære at svømme, hvis man bor i Danmark – og vel at mærke ikke blot 50 meter, men som minimum de 200 meter uden hjælpemidler, som er den nordiske definition af at kunne svømme.

Danmarksbloggen kunne så godt ønske sig, at alle danskere kunne svømme minimum 500 meter og samtidig have en selvfølgelig viden om saltvand versus ferskvand, hestehuller og alt det andet, som det er værd at vide om vand.

For nok er det både sjovt og dejligt at bade, svømme og være ved vandet. Men er man det på en sikker måde, er det bare endnu bedre.

Læs mere om badesikkerhed og vandglæde her:

http://www.respektforvand.dk/Ved-vandet/De-fem-baderaad-og-sikkerhed

http://www.dgi.dk/arkiv/2014/08/20/8-raad-skal-oege-sikkerheden-for-svoemmere-i-aabent-vand

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk