Danskerne vil til krebsegilde

Krebsegilderne – eller som det hedder på svensk kräftskivor – er en af Sveriges mest elskede traditioner, som afholdes over hele Sverige i det meste af august måned, hvor man samles ved udendørs borde og spiser krebs, drikker snaps og synger snapseviser i den mørke augustaften, der lyses op af farverige papirslamper, der hænger i træer og på snore over bordet.

Men nu tyder meget på, at også danskerne er ved at tage denne ellers ærkesvenske tradition til sig. Ihvertfald når de besøger Nordens største fest, Malmøfestivalen, der løber af stablen fra idag og otte dage frem.

Læs mere – også om drop-in-bryllup – i undertegnedes artikel her: http://www.religion.dk/vielse/malmoefestival-drop-bryllup-i-sct.-petri-kyrkan

Og vær obs på at det store krebse-spiseri kun finder sted i dag og i aften på selve festivalens åbningsdag – og at du selv skal medbringe såvel krebs som snaps. Stemningen og lamperne – og en masse musik – har svenskerne dog sørget for.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Dagpenge: Løftebrud

Løkke lovede højtideligt i valgkampen IKKE at skære i dagpengene, men nu vil Venstre alligevel ikke udelukke en reduktion. Ja, faktisk indeholder alle tre dagpenge-modeller en reduktion af dagpengene.

Angiveligt for at “fremtidssikre” dagpengesystemet, hvad Venstre så mener med det. Der er vel ingen grund til at fremtidssikre noget, der placerer landets dagpengemodtagere på sultegrænsen. Men det mener man åbenbart i regeringen, hvis medlemmer glad og gerne selv modtager dobbeltløn i grådighedens navn.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/politik/venstre-forsikrer-loekkes-dagpengeloefte-staar-stadig-ved-magt

Danmarksbloggen er ikke overrasket over Løkkes og regeringens løftebrud – faktisk tværtimod desværre. Danmarksbloggen håber blot, at danskerne kan gennemskue, hvad der sker i øjeblikket, hvor de rige bliver rigere – og de fattige fattigere.

Og nej, vejen frem er ikke Dansk Folkeparti. De bruger blot økonomien – og dermed også dagpengene – som madding for at få stemmer til deres eneste sag: At få indvandrere og flygtninge ud af Danmark.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Flygtninge og fakta

Det er noget af et paradoks:

Venstrekvinden og integrationsminister Inger Støjberg – der ellers bekender sig til liberale værdier og private midler – bruger offentlige skattekroner på at indrykke annoncer, der fortæller, at Danmark har fået en ny og meget mere fremmedfjendtlig regering. Okay, det er ikke lige de ord, som hun bruger – men budskabet er klart nok: Hold jer væk.

Samtidig i den anden ende – og med en mere medmenneskelig holdning – indsamles der private midler til at indrykke annoncer, der byder flygtninge velkommen og fortæller, at der er et andet Danmark end Støjbergs og Dansk Folkepartis.

Men fælles for begge er, at de repræsenterer en holdning – og at der mangler fakta i den offentlige debat om flygtninge.

Fakta, som man kan læse her – og som punkterer myten om, at Danmark er et af de lande, der tager flest flygtninge. For nej, det er vi ikke. http://www.e-pages.dk/notat/129/7

Danmark er endda langt nede på listen – både i sammenligning med vores europæiske naboer og måske især med mere fattige nabolande til de berørte områder. Og det gælder både når man måler i antal og i forhold til indbyggernes velstand.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gul er ikke altid gul

Farven gul i dens grundform opfattes ikke altid som den samme – den er derimod påvirket af årstiderne, viser forskningen. Om vinteren – når alting er gråt og brunt – er det én nuance af gul, som vi opfatter som den rene gule, mens det er en anden nuance om sommeren, når alting er grønt.

Læs mere her: http://www.dr.dk/nyheder/viden/miljoe/ny-forskning-grundfarven-gul-skifter-med-aarstiderne

Det samme er dog næppe tilfældet for det gule Danmark. Her er man sommer og vinter, i frost og i hedebølge, storm og blid brise lige lukket, lige mørk og lige sort i tanke og sind. 

Men selvfølgelig – i det gule Danmark er der som regel heller ikke plads til nuancer … end ikke i en størrelse a la det lille spektrum af nuancer/bølgelængder, som farven gul iflg. forskerne gør sig i.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Danske bær: Brombær

Danmarksbloggen slutter i dag sin anden sommerserie, som har løbet i syv uger, og som handler om bær. Serien er bygget op omkring, hvornår bærrene er i sæson. Derfor slutter vi i dag med brombærret.

Brombær

Brombær er sorte bær, der minder om hindbær i udseendet. Der er masser af brombær i Danmark, som vokser på buske – og som findes i både vild og kultiveret form. Vær obs på at brombærrene skal være helt sorte, når de plukkes – ellers er de sure. Men når de er sorte, er de modne, søde og dejlige.

Brombær kan spises bare som de er – og er på den måde med til at forsøde sensommeren og efteråret. De varsler også vinterens komme og opfattes derfor af mange som en sidste hilsen fra den lyse tid.

Men brombær anvendes også i stor stil i kager, desserter, brød m.m.

Vær opmærksom på, at brombærgrenene er filtret ind i hinanden, og at der er mange torne på. Så skal man plukke brombær anbefales det at have lange ærmer, bukser og måske handsker på. Der findes dog i dag arter uden torne, men kun i kultiveret form.

Over hele den tempererede del af den nordlige halvkugle anslås der at være flere hundrede forskellige arter af brombær – og i Danmark 90.

Brombærsæsonen løber medio august – medio oktober.

Sorterer man de typiske brombærsorter i Danmark efter hvornår de kommer i løbet af sæsonen, ser det således ud:

Tidlig: Loch Ness og Black Satin
Middel: Douglas (tornfri) og Thornless Evergreen
Sen: Thornfree

Spis, spis, spis …

Læs tidligere indlæg her:

Jordbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7072
Stikkelsbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7076
Hindbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7080
Solbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7085
Ribs: http://danmarksbloggen.dk/?p=7087
Blåbær: http://danmarksbloggen.dk/?p=7090

Ps. Og til dem, der har savnet kirsebærrene, kan jeg fortælle, at der næste sommer kommer en serie om nogle af de sommerspiser, der gror på træerne: Kirsebær, blommer, mirabeller, æbler og pærer.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Første skoledag – også for Mette F.

Sommerferien går på hæld, og første skoledag nærmer sig – også for Mette Frederiksen, der nu for alvor skal til at træde i karaktér som først Socialdemokraternes nye formand og dernæst som Danmarks anden kvindelige statsminister.

Danmarksbloggen glæder sig til at følge hende på vejen og er sikker på, at det nok skal blive godt. Mette Frederiksen har nemlig gået den klassiske vej gennem organisationen, er god til at samle og stadig være skarp og præcis.

Det bliver derfor også ekstra spændende, når hun skal navigere i efterårets finanslovsforhandlinger – som man i en vild drøm kan håbe ender med sammenbrud og nyvalg.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Løkke og det lille rum

Efteråret nærmer sig – og det ikke alene kan, men det bør blive et meget varmt efterår for Lars Løkke og hans V-regering, der kun sidder på taburetterne, fordi Thuelsen Dahl og de andre fra Dansk Folkeparti ikke ville påtage sig deres demokratiske ansvar.

Og ja, Løkke fik en kommune-aftale igennem i sommers – men kun fordi socialdemokraterne trådte til. De andre venner i blå blok svigtede Løkke.

Situationen er derfor klar: Løkke har meget lidt rum at manøvrere på. Enhver politisk aftale kræver lodder og trisser.

Det bør derfor være en let sag at få ham væltet og et nyvalg udskrevet – og vejen dermed banet for en socialdemokratisk regering.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Gamle danske sange: Den danske sang – mere end en sang om sangen

Danmarksbloggen slutter i dag årets første sommerserie. Nemlig den om:

GAMLE DANSKE SANGE

Hver tirsdag i syv uger har Danmarksbloggen publiceret og fortalt om en af de gamle danske sange.

I dag – sidste gang – skal det handle om:

Den danske sang – mere end en sang om sangen

Som så mange af de andre danske sange er også ”Den danske sang” en lejlighedssang, denne gang til et stort korstævne i 1924 i København, hvor i alt ca. 25 kor fra hele landet i flere dage sang sammen og optrådte i Tivoli og på Det Kgl. Teater.

Og hvad var vel mere passende end en sang om sangen? Den blev i hvert fald et stort hit – og er det stadig. ”Den danske sang” har fx altid været fællessang ved Den Kgl. Opera´s åbne og gratis sommerkoncerter.

Forfatteren til teksten Kai Hoffmann er ikke ret kendt i dag, men dengang og i årene omkring 2. Verdenskrig var han ret kendt for hans nationale digte og sange. Han var i øvrigt uddannet jurist, så han var en meget atypisk digter.

Manden bag melodien kender alle derimod. Det er Danmarks formentlig bedste komponist nogen sinde Carl Nielsen, der fik teksten sendt fra Hoffmann selv, som mente, at der kunne blive en sang ud af digtet. Carl Nielsen var enig og skrev nærmet øjeblikkeligt en af sine bedste melodier.

Under 2. Verdenskrigs alsangsstævner fik sangen så en ekstra betydning med sin betoning af det danske sprog og den danske ukuelighed hyldet i og med netop den danske sang, som går helt tilbage til hedenold og altså de stolte vikinger.

Læs her hele sangen:

DEN DANSKE SANG

Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.

Syng endelig med … i dag og alle andre dage.

Læs tidligere indlæg her:

Midsommervisen: http://danmarksbloggen.dk/?p=6857
Danmark, nu blunder den lyse nat: http://danmarksbloggen.dk/?p=6860
I Danmark er jeg født: http://danmarksbloggen.dk/?p=7165
Hvor smiler fager den danske kyst: http://danmarksbloggen.dk/?p=7171
Som en rejselysten flåde: http://danmarksbloggen.dk/?p=7175
Du danske sommer: http://danmarksbloggen.dk/?p=7181

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Inklusion på arbejdsmarkedet, tak

Tænk hvis vi stillede samme krav til arbejdsmarkedet om inklusion, som vi gør det til skolerne? Så ville virksomhederne være tvunget til at ansætte alle – og ikke kun de toptunede og højeffektive.

Danmarksbloggen kunne godt drømme om, at man gjorde eksperimentet. Og nej, argumentet om økonomisk rentabilitet holder ikke.

For hvis økonomien var det afgørende – ihvertfald på den lange bane – så ville man satse meget mere på både skoler og sygehuse og børnehaver etc.

For en arbejdsstyrke er som bekendt ikke stærkere end dens muligheder for at blive uddannet og holdt rask.

Og et samfund er ikke stærkere eller bedre end den måde, som det behandler sine svageste på … Derfor er Danmark heller ikke særlig stærkt i øjeblikket – desværre.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Nødvendigheden af en bro

Danmark er delt i to fronter, der står på hver sin side af en afgrund, som bare vokser og vokser.

På den ene side står dem, der mener, at vi har masser af plads og penge til at hjælpe mennesker i nød – og på den anden side står dem, der mener, at det har vi ikke.

Begge parter kaster fakta og overtro i hovedet på hinanden og beskylder hverandre for henholdsvis manglende medmenneskelighed og manglende realitetssans.

Dét er ikke godt – og denne store uenighed gavner ingen, og allermest de mennesker, som er mest pressede: Nemlig flygtningene, der forlader alt de kender i håbet om et liv i fred og i frihed.

For Danmarksbloggen er det derfor indlysende, at vi behøver en bro mellem mennesker. Ja, at det er en simpel nødvendighed at skabe denne bro af dialog. For kun ved at tale sammen kan vi forstå hinanden. 

For nej, de flygtninge-kritiske er ikke onde mennesker, men mennesker der ofte føler sig truet i en verden og en tid, hvor alt ændrer sig – og nej, de flygtninge-venlige er ikke naive mennesker, men mennesker med overskud, der føler en forpligtelse til at deles om goderne.

Men de to grupper skal og må altså til at tale sammen – hvis vi skal nå nogen vegne. En bro må derfor etableres.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk