Højt at flyve, dybt at falde, hedder et gammelt ordsprog, som i sin grundform handler om de græske begreber hybris og nemesis, altså dette at tro, at man er uovervindelig, inden skæbnen indhenter én, og man mødes af nederlag og fiasko.
Om Lars Løkke kender til græsk filosofi og tankegang, skal Danmarksbloggen ikke kunne udtale sig om. Men at den tidligere V-statsminister, der så gerne vil være statsminister igen, anser sig selv for usårlig, uovervindelig og nærmest udødelig er givet.
For hvordan kan Løkke ellers tro, at han kan slippe afsted med den ene sag efter den anden om misbrug af offentlige midler, bilag, alkohol, rejser etc, etc.
Og nu er den altså gal igen – og netop med fly og alkohol involveret. Ekstrabladet kunne i går afsløre, at der er blevet drukket uforholdsmæssigt meget på Løkkes embedsrejser. Læs mere her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/nye-loekke-bilag-flydruk-i-arbejdstiden/5465323
Danmarksbloggen er ikke overrasket, når man tager Løkkes moralske habitus og forhold til alkohol i betragtning. Ja, Danmarksbloggen afventer blot de næste afsløringer. For når det kommer til Løkke, er der åbenbart altid én skandale, én ulovlig eller umoralsk handling mere, som man kan finde.
Gad vide, hvor længe Venstre i grunden kan holde til at have en sådan formand?
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
Ja gid det skete
Er der ellers mere galle der skal kastes op. Man sætter sig nok ikke ind i tingene før man med rund hånd kaster Ekstra bladets overskrift ind på sin blog. Ganske ukritisk tager man alt det pjadder-humanistiske Journalistik for gode varer og forventer sandheden af at Lars har drukket størstedelen af de 22 flasker selv bare fordi sikkerhedsfolkene udtaler at de ikke drikker på arbejdet.
Undersøg sagen og måske lige slå kold vand i blodet inden du bliver useriøs og fremstår som en der ikke har en selvstændig mening om verdens situationen.