Drop nu de ulve …

Ulve i Danmark? Ja, men det lyder da top-romantisk, synes mange at mene.

Lad da endelig ulvene komme ind. Jo flere, jo bedre, er meldingen fra de mennesker, som vel egentlig bedst kan beskrives som verdensfjerne natur-romantikere. Andre ville måske kalde dem naturtosser.

Men ulve er rovdyr, dyr som lever af at spise andre dyr, og der er stor risiko for, at de med tiden også vil kaste sig over mennesker:

Det burde være indlysende: Danmark et et tætbefolket land, der for mere end 90 procent´s vedkommende består af enten byer eller kulturlandskab. Der er altså ikke plads til ulve i Danmark, så kan de være nok så fredede.

En analyse for en måneds tid siden viste, at der var plads til 10 ulve i Danmark. 10??!!! Ulve færdes som regel i flokke, der er større end 10. Ja, mængden af føden vil afgøre flokkens størrelse – og da føden er så let tilgængelig og så rigelig, som den er det i Danmark, vil en ulveflok hurtigt vokse til langt flere ulve end de beregnede 10 ulve.

OBS!!! Idag d. 14. april er jeg blevet gjort opmærksom på at Danmark kan huse 100 ulve – og ikke blot 10 ulve. Se mere i kommentarerne, hvor der også er link

Der er derfor kun en mulighed: Skyd nu de ulve, når de kommer ind over grænsen. Danmark er ikke et ulveland. Punktum.

Vi kunne istedet bruge energien på at bane vejen for en mere realistisk opfattelse af dyrene, os selv og naturen istedet for den der Build-a-bear-nuttede-og-romantiske-opfattelse, som mange har. Som regel fordi de lever i en by og nærmest aldrig kommer i naturen.

Men naturen og dyrene er langt mere spændende, rå og mangfoldige end smukke digte og søde tøjdyr med store øjne. Naturen og dyrene er overvældende, farlige og berusende … og som menneske skal man kende sin plads, sine muligheder og sine begrænsninger.

Og det starter med, at man skiller sig af dem, der ødelægger levevilkårene for ens egen art …  hvis man altså kan. Og det kan vi. Vi kan og skal skyde de ulve!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

6 thoughts on “Drop nu de ulve …

  1. Ulve har også et liv og har ret til at leve! Kan man ikke bare sende dem til en eller anden zoo? Så kan de stadig leve, mens der ikke er fare for at de kommer til at skade nogen mennesker eller husdyr.

  2. Kære Thomas

    Indrømmet, der tog jeg fejl …
    Se også link her: http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/04/11151656.htm
    Samme link fortæller dog også, at ulve kan komme til at udgøre en fare i Danmark. En fare, som jeg mener er overhængende, da landet er så tætbefolket. Det kan nemlig simpelthen ikke undgås at mennesker og ulve kommer for tæt på hinanden, og så har vi balladen.
    Venlig hilsen
    Dorte J. Thorsen, redaktør på Danmarksbloggen.dk

  3. Kære Thomas
    Som du ser har jeg også i teksten gjort opmærksom på, at jeg tog fejl mht antallet af ulve. For det er meget vigtigt, at fakta er på plads på Danmarksbloggen. Så tak for dit indlæg
    Venlig hilsen
    Dorte J. Thorsen

  4. Synes nu godt at ulvene må være i DK. De har jo været her tidligere, og hvem skal have lov til at bestemme over, hvilke liv der må være hvor? Håber at ulven får lov til at bestå i DK -tror bestemt ikke at den er så farlig og ødelæggende, som den bliver gjort til.

  5. Ulve er som bekendt et firbenet dyr. En relation til disse dyr minder for mig om den samme relation, som jeg har til kvæg, svin og andet firbenet, som importeres udefra. De har kun interesse, hvis de lægger på min tallerken!
    Det mest interessante i den forbindelse er hvilken sovs, som passer bedst til!. Eller de ser søde ud bag tremmer i zoo, så mine børn, børnebørn og oldebørn kan se dem live efter de har slået dem op i Wikipedia. Ellers skyd dem ved grænsen. Vi har nok af de firbenede, som vi kender smagen på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *