Helhedssyn i uddannelsessystemet, tak

Skal man have 4 i dansk og matematik for at komme på gymnasiet? Dansk Erhverv mener ja med henvisning til at for mange svage elever i en klasse trækker de fagligt og bogligt stærkere elever ned.

Læs mere her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2015/01/12/180103.htm

Danmarksbloggen kunne godt tænke sig et større helhedssyn i uddannelsessystemet.

Et helhedssyn, hvor man inddrog både karakterer, den unges egne ønsker og evner, både de boglige, de praktiske og de sociale. Men også et helhedssyn, hvor der ikke gøres forskel på, hvilke ungdomsuddannelser der er “fine” og hvilke der ikke er.

For det giver jo ikke mening at gå på gymnasiet, hvis man ikke er boglig. Vi skal væk fra, at en studentereksamen altid er god. For det bliver den sjældent, hvis man med lodder og trisser lige kan snige sig ind på gymnasiet.

Men det giver heller ikke mening at droppe erhvervsskolen, bare fordi man er faglig stærk og tror, at gymnasiet er et finere og bedre sted, når det er oplagt, at erhvervsskolens tilbud passer som hånd i handske til ens fremtidsdrømme.

De unges eget liv og samfundet som helhed kan kun vinde ved et større helhedssyn.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *