Så er afgørelsen kommet på Bella Sky-sagen, den om kvindernes egen etage ude på hotellet på Amager. Afgørelsen gik Bella Sky imod, da hotellet ikke længere må have en etage udelukkende til kvinder.
Danmarksbloggen er helt enig i afgørelsen.
Ikke fordi Danmarksbloggen ikke under kvinder – og andre med glæde for fodbade og lyserøde blomster – en hotel-etage fyldt med dameblade, cremer og den slags.
Det er skam helt fint med et sådant koncept. Men det skal være for alle. For hvem siger, at det kun er kvinder, der kan lide den slags? Eller at alle kvinder kan lide den slags?
Mennesker er forskellige, og der er ingen grund til at sætte nogen i bås pga køn, alder, race, tro eller seksualitet.
Vi er alle mere og anderledes end det, der forbindes med at være hvad vi nu er.
Men lav endelig masser af den slags tema-hotelværelser. Lav derfor også gerne nogle med bord-fodbold, en mini-bar størrelse XXXL med masser af øl og en storskærm. Eller hvad med en hotel-etage med eget bibliotek? Eller en hotel-etage med billedværksted? Eller hvad med en med egen kirke – eller moske?
Lav glad og gerne alle mulige forskellige slags hotel-etager, men lad være at holde nogen udenfor pga deres køn, farve, race eller seksualitet.
Udelukkelse og ekskludering hører ikke hjemme i et moderne, demokratisk samfund – eller på et hotel.
Vi skal være her allesammen – også når vi rejser og bor på hotel.
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
Hm, på en måde er jeg enig og på en måde ikke