Hvorfor var vi egentligt i Irak og Afghanistan?

Danmark har i mere end et årti været i krig. Først i Irak og nu i Afghanistan. En krig mod terror, som det hedder.

Men har det virket?

Ja, vi har ikke haft terror i Danmark, selvom det tilsyneladende har været forsøgt.
Men er det på grund af styrkerne i Irak og Afghanistan, at det er blevet forhindret?
Er det ikke snarere på grund af godt efterretningsarbejde, at vi har undgået terrorbomber og lignende i Danmark?!

Så hvad godt har det egentligt gjort, at vi har haft så mange mænd og kvinder afsted i krige i lande, hvor vi ikke kom, fordi de kaldte på os, men fordi vi selv ville – af egoistiske grunde.

Hvad godt har det gjort, at så alt for mange af dem, der rejste ud, er kommet hjem i en kiste med Dannebrog på?

Svarene på de spørgsmål, kære læser, blæser i vinden, som der synges om det i den gamle antikrigs-sang “Where have all the flowers gone?”.

Eller som i Kim Larsens meget nyere “Bare for at gøre en forskel”.

http://www.youtube.com/watch?v=7SYEhDvIIUQ

For den eneste rigtige forskel, som et helt årtis hundedyre krig har betydet i Danmark, er den afgrundsdybe sorg og det uerstattelige savn, som opleves dagligt af de alt for mange danskere, der har mistet en elsket mand, kone, far, mor, søn, datter, bror eller søster!!!

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

2 thoughts on “Hvorfor var vi egentligt i Irak og Afghanistan?

  1. Ja, jeg har det også dårligt med at høre “kongernes konge” eller hvad den nu hedder, den som bliver spillet når en kiste bæres fra flyet og ind i hangaren eller hvad det nu hedder. Den har været spillet altfor mange gange og med hvad formål?

  2. Så siger jeg noget helt langt ude: Offentlighedsloven skal stemmes igennem nu fordi regeringen, både den nuværende og den gamle, har noget at skjule ifbm krigene. Og en masse andet også selvfølgelig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *