Derfor holder vi vinterferie

Vi er pt. i uge 7, hvor de fleste danske skolebørn har vinterferie. Nogle kommuner venter til uge 8 og enkelte til uge 9, men hvorfor holder vi egentlig vinterferie?

Det gør vi – helt alvorligt – for at kunne tage ud i sneen og stå på ski!!!!

Vinterferie er derfor også et relativt nyt fænomen, som man kun har kendt til i Danmark siden 1970´erne – og for de flestes kommuners vedkommende siden 1980´erne. Pengene og lysten til at stå på ski blev så også ganske udbredt i Danmark i de to årtier, hvor vinterferien blev indført, så danskerne kunne komme ud på ski.

Førhen havde skiferien typisk været forbeholdt de mere formuende – men nu skulle alle på ski, og især i 1990´erne var det in at tage på skiferie.

Der er stadig mange, der elsker at stå på ski – men der er endnu flere, der ser vinterferien som en anledning til at blive hjemme og hygge sig.

Der er også stadig en social slagside omkring det at stå på ski, da en uge på ski typisk er ret dyr sammenlignet med andre ferier, da man ikke kun skal betale for transport, ophold og mad, men også for liftkort, ski-leje (hvis ikke man har sine egne ski), skistøvler samt sørge for at have en skidragt osv.

Læs mere om vinterferien her: http://www.uvm.dk/Aktuelt/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2010/Feb/100216-Vinterferien-den-moderne-ferie

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *