En finanslov uden visioner

Man skulle tro, at et parti som Venstre ville støtte op om erhvervsliv og vækst. Men det gør regeringspartiet ikke med sit forslag til finanslov, hvor der skal spares hele 1,4 mia på uddannelse og forskning – Danmarks eneste råstof og det, som vi skal leve af i fremtiden.

Det er mere end almindeligt kortsynet – men symptomatisk for en V-regering, der ikke er bleg for at ødelægge miljøet og klimaet, så landmændene kan få nogle flere penge. Eller skære i de sociale ydelser og samtidig give skattelettelser, så de rige kan blive rigere og de fattige fattigere. Fattigdomsgrænsen har V-regeringen også afskaffet, men derfor er der fattige i Danmark alligevel – og deres antal er stigende.

For der skal nemlig også spares på indvandrere og flygtninge – og på kontanthjælpen. Kulturen skal der også spares på – og pædagogerne. Men ikke bolig-job-ordningen, som genindføres.

Det kalder V-regeringen sund fornuft – og med det mener de, at det giver mere mening, at dem, der i forvejen har råd, kan få sat et nyt køkken ind – end at der er flere pædagoger til vores børn, rent drikkevand og at vi kan hjælpe de svageste i vores land – og i resten af verden!!!

Der er med andre ord tale om en forventet V-finanslov. En uden visioner og uden medmenneskelighed.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

1 thoughts on “En finanslov uden visioner

  1. Jeg er meget interesseret i, hvordan lovgivningen vil blive udformet med henblik på at beskatte kryptovalutaer. Jeg har f.eks. investeret i lang tid, men efter at have læst en artikel på cryptodaily.no om handelsrobotter besluttede jeg for nylig, at jeg ville prøve det. Bliver handel med kryptovaluta f.eks. beskattet, hvis jeg handler via handelsrobotter? Virker de overhovedet via API, som ikke er registreret hos mig. Hvad skal jeg gøre i dette tilfælde?
    Jeg mener, at vi stadig har meget arbejde at gøre i den finansielle sektor efter masseindførelsen af kryptovalutaer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *