Den danske sang hedder også Fatima og Rebecca

Den danske sang er en ung, blond pige, hun går og nynner i Danmarks hus, synger vi i sangen ”Den danske sang,” der er en storslået hyldest til Danmark, som blandt andet beskrives med ordene: Det havblå rige, hvor bøge lytter til bølgers brus.

Billedet er det samme i “Danmark, nu blunder den lyse nat”, hvor der henført synges om pigernes latter og lyse hår, og om øjnene blå som vand i vår, mildt om et evigt Danmark spår.

Men i vor tid kan den danske sang også hedde Fatima og gå med tørklæde og være brunøjet … eller være mørkhåret med grønne øjne og hedde Rebekka og have en jødestjerne om halsen … eller noget helt tredje.

For vi bor her allesammen, og vi er allesammen fælles om de lyse nætter, som i øjeblikket står koglende udenfor vores vinduer og lokker os derud i deres blå tryllelys med de mange drømme om kærlighed og lykke.

Som vi synger det i “Danmark, nu blunder den lyse nat”, hvor det netop betones at: Sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter.

For lykken, de lyse nætter og det at være dansk gælder os allesammen, alle os der bor i Danmark.

For alle os der bor her på de danskes øer, vi er alle danskere, som historikeren og forfatteren Ebbe Kløvedal Reich sagde det.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

4 tanker om "Den danske sang hedder også Fatima og Rebecca"

  1. “Den danske Sang er en ung blond pige” er lejlighedssang skrevet til et nationalt korstævne i 1924.
    Det er ikke en hyldest til Danmark, det er en hyldest til korsangen, og i første strofe karakteriseret stemmerne.

    Kvindestemmerne er lyse og lette:

    »Den danske sang er en ung, blond pige,
    hun går og nynner i Danmarks hus,
    hun er et barn af det havblå rige,
    hvor bøge lytter til bølgers brus.«

    Dernæst karakteriseres herrestemmerne, der er dybe og malmfulde (klokke)

    »Den danske sang, når den dybest klinger,
    har klang af klokke, af sværd og skjold.
    Imod os bruser på brede vinger
    en sagatone fra hedenold«

    Herrestemmerne får i det, der skal benævne dybde og styrke en god portion forsinket nationalromantik med sværd, skjold og hedenold.

    Sangen fortæller intet om, hvad den unge pige, der symboliserer kvindestemmerne, hedder, men hun skal være lys, fordi kvindestemmerne er lyse. Så kan hun ellers hedde, hvad det skal være.

    Det ville være fint, hvis alle de krænkede af hvilken etnisk herkomst som helst, vidste lidt om dansk kultur og historie og i øvrigt kunne læse og forstå tekster. Det gælder også indehaveren af Danmarks-bloggen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *