DONG og Nets sponserer Dronningens gravmæle

Når den tid kommer, skal Dronning Margrethe og Prinsgemalen Henrik hvile i Roskilde Domkirke under et sarkofag lavet af Bjørn Nørgaard, som også var manden bag gobelinerne på Christiansborg, som Dronningen fik i anledning af hendes 50 års-fødselsdag.

Men inden skal selve gravstedet gøres klart, så man har nu i flere måneder gravet ud til regentparrets sidste hvilested i Skt. Birgittes Kapel i Roskilde Domkirke. Foran kapellet kan man derfor også se en lille model af det store sarkofag, der kommer til at bestå af en glaskasse med guld på, der hviler på tre søjler af bornholmsk granit, færøsk basalt og grønlandsk marmor. Mellem søjlerne og glaskassen står tre elefanthoveder støbte i sølv.

Se billedserie her: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/516443:Danmark–Billedserie–Her-skal-dronning-Margrethe-begraves

Den samlede pris for gravsted, sarkofag og restaurering af kapellet vurderes til at blive over 29 millioner kroner. Det er dyrt – og også for dyrt i disse tider.

Men som en gestus mod det land, der så billigt solgte dele af arvesølvet, har de nye ejere af henholdsvis DONG ENERGY og Nets besluttet at deles om udgifterne til regentparrets fornemme sarkofag – endda uden at forlange så meget som et lille logo, firmanavn eller andet på siden af sarkofaget.

Det synes Danmarksbloggen er god stil – især her en 1. april 🙂

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *