Moral spiller en stadig større rolle for danskerne, når de vælger deres politikere.
Derfor kan det også synes paradoksalt, at Lars Løkke stadig står til at sætte sig i Statsministeriets chefstol efter næste folketingsvalg.
For Lars Løkke besidder ikke den moralske habitus, som man kan forvente af en statsminister. Og her tales der ikke om hans forbrug af fadbamser, hans forhold til hvad sko koster og alle de andre personlige affærer, der hører netop privatlivet til. De betyder altsammen ingenting for mandens politiske virke.
Her tales der udelukkende om Løkkes politiske handlinger. Ikke holdninger, for her må enhver mene det, som vedkommende selv ønsker, også Lars Løkke.
Det er Lars Løkkes politiske handlinger, som der tænkes på – og især hans omgang med offentlige midler, som bedst kan betegnes som værende problematisk.
Senest sagen med GGGI, hvor Løkke – udover et stort forbrug – angiveligt skal have forsøgt at få 2013-budgettet presset igennem til trods for at der fra flere sider blev rejst alvorlige tvivl om, hvorvidt budgettet holdt.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/02/16/0216233332.htm
Men også den såkaldt bilagssag fra 2008 viste, at Løkke allerede dengang havde problemer med at forvalte offentlige midler. Både som amtsborgmester i det daværende Frederiksborg amt og som minister havde Løkke nemlig brugt offentlige skattekroner på restaurantbesøg, hotelovernatninger, taxakørsel og cigaretter.
En penibel sag, som selv den tidligere beskæftigelsesminister og trofaste Løkke-støtte Claus Hjort Frederiksen også henviste til i efteråret 2013, da GGGI-sagen rullede første gang:
http://www.bt.dk/politik/claus-hjort-loekke-laerte-ikke-nok-af-foerste-bilagssag
En gepard skifter ikke prikker, siger man. Et andet ordsprog hedder: Det er svært at lære gamle hunde nye tricks.
Nu er Lars Løkke hverken en gepard eller en hund, men også for mennesket er det svært at ændre vaner. Så hvad er sandsynligheden for, at Løkke vil fortsætte hans helt egen private forbrugsfest, når og hvis Venstre-formanden igen sætter sig i statsministeriets chefstol?
Danmarksbloggen vurderer risikoen for at være særdeles høj … og spørger derfor danskerne: Er det sådan en mand, som vi ønsker som leder for Danmark?
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk
Det korte svar er nej, og det lange svar er nej, nej og atter nej. Manden er totalt uværdig.
Løkke har ingen moral. Det er han ikke alene om. Thorning har det heller ikke. Og det samme gælder mange af de andre politikere.