Hvad har nu tidligere fodboldtræner for den engelske klub Swansea Michael Laudrup og SF´s afgående formand Annette Wilhelmsen tilfælles?

Jo, de er begge blevet vejet og fundet for lette efter kort tids indsats.

Nu kan man hævde, at det ikke er fair at sammenligne en fodboldtræner med en partiformand – og indrømmet, nej, det er det ikke. En fodboldtræner har kun ringe betydning for samfundet, mens en partiformand spiller en meget større rolle i fordelingen af goder og midler, hvad nok især Annette Wilhelmsen måtte sande efter balladen med millionen til Lisbeth Zornig.

Om det var rigtigt at fyre Michael Laudrup, eller om det var rigtigt at Annette Wilhelmsen gik – evt. blev presset til at gå – er noget, som kan diskuteres længe og indædt, og meningerne vil sikkert være ligeså delte, som de er stålsatte.

Danmarksbloggen vil derfor nøjes med at konstatere, at vi har et problem i samfundet, hvis vi skriger på en ny chef, hver gang der kommer problemer. For løsningen er ikke – for et parti, en virksomhed, et fodboldhold eller nogen anden – bare at skifte ud i toppen, når man ønsker, at tingene går anderledes.

Nogle gange ligger problemet et helt andet sted. Og andre gange skal det bare accepteres, at nederlag og modgang er en naturlig del af livet, som man ikke kan undgå ved at skifte chef 24-7. Det må accepteres, at det faktisk kan betale sig at give ledere lov til at begå fejl, at lade dem få tid og rum til at virke på den lange bane.

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk