I år kan Crazy Christmas Cabaret fejre sin svimlende 40´ende sæson.

Er den for længst fordanskede udgave af en kær, engelsk juletradition så 40, fed og færdig? På ingen måde. Årets udgave ”The House of Uhygge” er derimod 40, fed (på den fede måde) og forrygende.

For som de danser, synger, spiller, gakker – og er helt igennem vidunderlige her i jubilæums-sæsonen. Det minder på mange måder om The Rocky Horror Picture Show. For ”The House of Uhygge” er en comedy-horror-musical, præcis som det famøse teater og senere film er.

Fx er The Rocky Horror Picture Show ganske synligt i det måske mest fantastiske musiknummer i forestillingens anden akt, hvor den skotske politimand synger og danser i et kostume, der straks sender tankerne hen på en af de mest genkendelige karakterer fra The Rocky Horror Picture Show. Hvem skal ikke røbes her, for så misser man overraskelsens kanon-latter, der kommer fejende lige så hurtigt som tågen ude fra søen i det skotske højland.

For generelt er der i den inklusiv pause mere end 2½ time lange forestilling det sædvanlige høje tempo, de kvikke ordspil og de muntre jokes placeret lige, hvor de skal – under bæltestedet. Så det er alt sammen, som det plejer – næsten. For vi savner de politiske bid til en verdenssituation, der bliver mere og mere absurd, og derfor kræver at blive taget under behandling.

I årets version af Crazy Christmas fokuseres der i stedet på HNV – Horror, Natur og Videnskab – tilsat en portion populærkultur. Så man er klædt godt på, hvis man kan sin Barbie og Ken fra Greta Gerwigs sommerhit-film, foruden klassiske uhygge-figurer som Dracula, Frankenstein samt Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

De sidste fire kunne man også forvente at møde i en forestilling, der hedder ”The House of Uhygge”, og som udspiller sig lidt i Transsylvanien, men mest på et slot i Skotland tæt på Loch Ness, hvor helseprodukter, andre medikamenter og andet fra menneskehedens skøre laboratorium danner rammerne for all for fun and fun for all, som man sagde det engang hos Crazy Christmas – og som stadig gælder, når løjerne slippes løs under den store fuldmåne.

Men læs også lige op på Gwyneth Paltrow og hendes ”helse-brand”, den hæderkronede, gamle film ”Cabaret” (ja, dén med Liza Minelli) og nogle af de varité-forestillinger, der langt op i 1900-tallet var så mange af i England. For så er De godt rustet til at se ”The House of Uhygge”.

Det allermest uhyggelige er dog ikke det, som sker direkte på scenen. Det er, at scenen i Glassalen til næste jul ikke skal befolkes af de skønne mennesker – Vivienne McKee, David Bateson, Andrew Jeffers, Katrine Falkenberg, Kevin Kiernan Molloy, Sebastian Harris, Claus de Lichtenberg – for slet ikke at tale om orkestret, som i år lyder navnet The Graveyard Gremlins from Greve.

For Tivoli har nemlig besluttet, at der skal være dansksprogede musicals i Glassalen næste jul. Det er en stor skam, og derfor er korset på scenen med årstallene født 1998 og død 2023 også på sin plads. For i dette 40´ende sæson-jubilæum kan Crazy Christmas nemlig også fejre, at det er 25´ende og sidste sæson i Tivoli.

Boooooooooooooo, kan man kun råbe til så stor en fejl-disposition.

For selvsagt råber vi i forestillingen boo til skurken, når han flagrer rundt i sin kappe, og hooray til helten og heltinden. Andre kendinge som Crazy Christmas-jomfruen (tænk at de stadig findes), aftenens publikummer, som i dén grad får sin sag for i år (men som klarede det med bravour til premieren), at læne sig frem, at rejse sig op, når Dronningen ringer til Dame Hyacinth Nutcracker, der som altid er forrygende i sine kjoler og sin mandejagt, og meget mere er selvfølgelig også med.

Ellers var det heller ikke Crazy Christmas.

Danmarksbloggen giver Crazy Christmas i den blodrige 2023-aftapning fem ud af seks af de små portioner af drikkelse, som flyder gennem hele showet. Danmarksbloggen kan så bare ikke beslutte, om det skal være den grønne, som gør én sød og venlig – eller om det giver mere mening at nappe den røde, som slipper det indre bæst og de undertrykte ønsker og begær løs, så man handler – og får ting til at ske.

Taget den verden vi lever i – og det at Crazy Christmas mangler et sted at være næste år, så skal det nok være den røde.

Og med det in mente, er der kun tilbage at insistere på: Dip, dip, dip, dob, dob, dob, grrrrrrrrrrrrrrrr, som Dracula og hans brud Necrophilia siger det, mens de gør deres hemmelige håndtegn, som de også er så venlige at lære os andre. Så vi også kan bruge dem.

Dét skal nok virke. For vi vil ikke undvære Crazy Christmas – heller ikke i 2024. Vi vil sige HEJ igen.

Skrevet af: Anna M. T. Frederiksen og Dorte J. Thorsen, indehaver af og redaktør på Danmarksbloggen.dk